Super Mario 3D Land

Det er ret imponerende, hvordan hver enkel del af Super Mario-serien har formået at være sin egen, have sin egen identitet, og samtidigt være umiskendeligt Mario, en naturlig forlængelse af serien. Super Mario Galaxy er noget helt andet end Sunshine, der var noget helt andet end Mario 64, som igen var noget helt andet end de gamle 2D-spil - der ligeledes havde store indbyrdes forskelle. Og alligevel har de alle sammen fælles temaer og mekanikker.

Det forholder sig på samme måde med Super Mario 3D Land. Det blander elementer fra de gamle 2D-platformspil og det seneste New Super Mario Bros. med perspektiv og styring som vi kender det fra for eksempel Galaxy, og resultatet er et Mario-spil, der både ligner og ikke ligner nogle af hans tidligere udfoldelser.

Hvis man kan tale om universer i Mario-serien, så foregår 3D Land i samme univers som Super Mario Bros 3. Tanooki-dragten med vaskebjørnshale er tilbage, det samme er node-klodserne der nærmest fungerer som trampoliner, og mange af spillets otte verdener afsluttes med en bane på et himmelskib helt i stil med dem fra SMB3.

Forskellen er i perspektivet, selvfølgelig. Super Mario 3D Land foregår i en 3D-verden. Alligevel føles mange af banerne som klassiske 2D-platformsbaner, der har fået tilføjet lidt ekstra dybde. Vi er langt fra Galaxys rumrejsende grænseløshed, og selvom der er baner, der byder på lidt af den samme åbne frihed vi kender fra Super Mario 64, så er det undtagelsen snarere end reglen.

Det gør Super Mario 3D Land til sit eget. Og selvom det måske lyder som en kritik, at mange af banerne "bare" er traditionelle 2D-Mario-baner i tre dimensioner, så er det ikke ment sådan. For designerne har stadig fundet plads til utallige ideer og sjove indfald, og oplevelsen er mindst lige så sjov som for eksempel New Super Mario Bros. på DS'en.

Og så er der det med 3D, af den stereoskopiske slags, altså. Udviklerne har fået megen sjov ud af perspektiver og 3D-effekt, så man i nogle baner for eksempel møder flade papfigurer af for eksempel monstre, rør og ?-kasser, som måske, måske ikke gemmer på skjulte skatte eller andre små finurligheder. Og så er de enormt glade for store afstande og kæmpe fald - i visse baner flyver og falder man, hvad er måske føles som hundredevis af meter, og med 3D-effekten slået til, giver det et ekstra sug i maven.

I andre baner er der særlige blækblomster, der skyder med blæk, ikke efter Mario, men efter kameraet, og igen kan man se dybdeforskellen. Det er fornem og eksemplarisk brug af 3DS'ens 3D-evner, og noget andre udviklere kunne lære noget af.

Udover de kendte power-ups er her selvfølgelig en stribe nye, som for eksempel den nye helikopter-hat. Den kan aktiveres i luften til at give et højt lodret løft, ligesom man kan bruge den til at dale langsomt og styre gennem luften som man vil, hvilket er særdeles praktisk på de førnævnte meget høje baner.

En anden nyhed er en boomerang-dragt, der iklæder Mario hjelm og skjold som en anden Hammer Bro, og lader ham kaste boomeranger efter sine fjender. Den klassiske ildblomst er selvfølgelig også tilbage.

Sværhedsgraden er fint i trit med spil som New Super Mario Bros på DS eller Super Mario Galaxy. Det vil sige at det er udfordrende, men for det meste også til at overkomme, og man er aldrig i tvivl om hvad man skal. Vi er langt fra for eksempel Donkey Kong Country Returns brutale krav til pixel-perfekte hop og timing, hvor man ofte kun har én chance. Her er Mario noget mere venlig.

Skulle det alligevel blive for svært, er der hjælp at hente. Dør man tilstrækkeligt mange gange, bliver der placeret en kasse med et gyldent blad i starten af banen - udover at udstyre Mario med en tanooki-dragt, så man kan få lidt ekstra længde på sine hop, så bliver han også usårlig. Den sidste effekt holder kun til banen er færdig, men den fungerer også i bosskampe. Vil man gennem Super Mario 3D Land, er det altså mest af alt et spørgsmål om tid. Dog er nogle af de frivillige baner, der kun kan låses op når man har et bestemt antal stjernemønter, noget sværere end de obligatoriske. Men der er kun en lille håndfuld af dem.

Ved første øjekast er der otte verdener i Super Mario 3D Land, hvilket længdemæssigt holder til omkring en weekends spil. Visse baner kræver et bestemt antal stjernemønter, før man kan låse dem op, og i disse tilfælde er man ofte nødt til at genbesøge tidligere baner for at samle flere mønter ind.

Det er efter min mening en lidt fesen måde at forlænge spilletiden på. Men når man engang har samlet 100 stjernemønter, så den sidste bane kan låses op, viser det sig at der er hele otte hemmelige verdener mere at kaste sig ud i, med "remix"-udgaver af tidligere baner, hvor sværhedsgraden er skruet væsentligt op.

For de drevne byder Super Mario 3D Land dermed på en del mere indhold end blikkenslagerens sidste udflugt på de håndholdte, og selvom vi ikke er oppe på helt samme mængde baner som Super Mario Galaxy 2, så er det stadig rigeligt.

Super Mario 3D Land er en fornøjelse, det er rendyrket Mario af høj kaliber. Havde du forventet et spil fuldt på højde med Super Mario Galaxy 2 bliver du nok en lille bitte smule skuffet, men nu er det jo også omtrent det bedste platformspil nogensinde. Mindre kan heldigvis gøre det.

Har du en Nintendo 3DS, bør du bestemt anskaffe Super Mario 3D Land.