Super Princess Peach

Efter lige at have købt Super Mario Land til Game Boy kom jeg til at tænke på noget. Det er altid Mario, der redder prinsessen. Evig og altid. Det sætter tanker i gang. Først og fremmest må man overveje hvorfor hulen Mario ikke holder sig i nærheden af kvinderne, således at Bowser ikke kan løbe med dem. Dernæst kan man undre sig over hvorfor Bowser altid har den samme plan. Han må da snart opdage, at det at fange prinsessen uafværgeligt leder til, at Mario kommer rendende. Og til sidst må man overveje, hvorfor kvinderetsforkæmpere endnu ikke har stormet Nintendos hovedkvarter i ønsket om at ændre på denne trend. Det sidste er der nok ikke behov for længere, for nu har prinsessen fået sit eget eventyr.

Bowser har endelig indset at det er Mario, der skal fanges, og derfor bruger han et berømt/berygtet magisk scepter til at fange Mario, Toad og Luigi. Tilbage er kun Peach og hendes talende parasol Perry, og sammen skal de redde dagen. Herefter står den på klassisk Nintendo. En række baner, naturligvis henlagt til forskellige opfindsomme temaer som Islandskab, Vulkan, Ørken/strand og så videre skal besejres. Banerne er spækket med fjender, udfordringer og tingester, der skal samles sammen.

Fjenderne er gamle Mario-kendinge som Goombaer, Koopa Troopas og Lakituer, men eftersom som prinsessen ikke har helt samme pondus som den kære Mario, kan hun heller ikke besejre fjenderne ved bare at hoppe på dem. Her kommer Perry parasol ind i billedet. Med den i hånden kan Peach stikke fjenderne et par på hovedet. Perry kan også samle fjender op og slynge dem gennem luften.

Peach er nu ikke helt hjælpeløs. Til rådighed har hun fire humørformer der kan bruges til både uskadeliggøre fjender og løse forskellige puzzles. Om det er chauvinistisk at have en kvindelig helt, hvis superkræfter er at lide af humørsvingninger, skal jeg ikke udtale mig om, men i hvert fald kan Peach blive vred, glad, rolig og deprimeret. Når hun er vred står flammerne om hende, mens hun i deprimeret tilstand sprøjter tårer i alle retninger. Banerne er indrettet således at hendes humørsvingninger virkelig skal bruges. Eksempelvis skal broer brændes væk ved Peachs vrede, mens afgrunde kan krydses, når Peach er så glad at hun svæver.

Der er virkelig nogle gode idéer med hensyn til udnyttelsen af hendes humør, men efter et par baner har man bare set det hele. At komme helskindet gennem banerne er heller ikke nogen udfordring. Skulle Peach være ved at dø, kan hun gennem tilstanden Ro genvinde sit tabte liv. Humørsvingningerne kræver energi, der kan genvindes ved hjælp af krystaller. Perry kan hjælpe med til at genvinde energi ved, meget brutalt, at æde fjenderne. Den største udfordring er at finde alle de dimser, paddehatte og andet tingeltangel, der er gemt i banerne. Heller ikke det er dog så svært, i og med at Peach signalerer, hvis hun er i samme "lokale" som en skjult genstand.

Super Princess Peach er nemmere at give sig i kast med end de fleste platformsspil og stiller mindre krav til fingerfærdighed og måske også til tankevirksomheden, i og med at du nærmest bliver taget ved hånden og ført gennem spillet. Dermed er spillet også mindre udfordrende og byder ikke en rutineret spiller større udfordringer.