Superstars V8 Racing

Denne anmeldelse skulle egentlig have startet med en indlevende beskrivelse af, hvordan jeg i hæsblæsende fart og med et følsomt tag på håndbremsen, kaster min reklamedækkede bil med brølende V8-motor rundt i et hårnålesving, hvor jeg så på elegant vis krænger mig forbi et par modstandere, som jeg efterfølgende kun kan se i mit bakspejl som små ubetydelige prikker, der ikke kan stå i vejen for min færd mod den øverste plads på podiet.

Men nej. Sådan skulle det desværre ikke gå. I stedet må jeg korrigere, for virkeligheden blev en anden: I hæsblæsende fart og med et følsomt tag på håndbremsen kaster jeg min reklamedækkede bil med V8-motor rundt i et hårnålesving. Jeg tror, jeg har kontrol over bilen, men pludselig forvandler asfalten sig til brun sæbe, og det næste jeg registrerer er, at jeg sidder med næsen i barrieren. Det resterende felt brøler forbi mig, mens jeg kæmper for at komme fri af barrieren, der tilsyneladende har fået et fast greb om min bil, for det lykkes mig aldrig at komme fri af den. Game Over.

En begynderfejl, tænker jeg og prøver igen. Igen brøler den kraftfulde motor, og bilen blæser derudaf. Det går fint lige indtil en af de andre kørere tager på en fuldstændig uforudsigelig kurs og bumper, uskyldigt tror jeg, ind i min bil. Det lille bump sender min bil på katastrofekurs, og det er som om asfalten igen forvandler sig til brun sæbe. Hej igen, siger jeg til barrieren. Frustrationen er åbenbar og lyser ud af øjnene på mig. Superstars V8 Racing bliver aldrig en god ven af mig, tænker jeg og kaster controlleren hen over gulvet i arrigskab.

For en umiddelbar betragtning virker Superstars V8 Racing dog egentlig til at være et ret hæderligt racingspil. Se bare på det grafiske: Selvom grafikken ikke formår at give afgørende liv til banerne og miljøerne, som aldrig fremstår som andet end stemningsforladte og kliniske, så er det da i det mindste hæderligt at se på. Bilmodellerne er fint gengivet, og de skiftende vejreffekter også er godkendt. Men ligesom man her kan fornemme en modsætning mellem det faktum, at grafikken på den ene side er godkendt, samtidig med at den virker kedelig og livløs, så kan man også sige at mange af spillets andre facetter ligeledes er præget af en sådan skizofren karakter.

Superstars V8 Racing sigter efter realisme, men rammer desværre stort set forbi skiven i den henseende. Igen gør spillet i udgangspunktet mange ting rigtigt: Man kan lave mange forskellige indstillinger på gear, dæk, bremser og så videre, hvilket selvfølgelig alt sammen har betydning for bilernes køreegenskaber - hvilket også tydeligt kan mærkes når man kommer ud på banen. Real time vejreffekter er også med til at sætte streg under realismen, ligesom der også tilføres skader på bilen, når man kører ind i noget. En hård omgang kan således få bilen til at trække irriterende meget til venstre, ligesom kofangeren også begynder at dingle, hvis man har kysset andre biler lidt for meget med den.

Diverse indstillingsmuligheder og vejreffekter baner dog ikke i sig selv vejen til det forjættede realismeland. Det mærker man med al tydelighed, når man befinder sig på de asfalterede baner. Styringen virker underlig stiv og aldrig naturlig. Det unaturlige kommer tydeligst til syne, når man ser på spillets AI. Modstandernes biler sejler ofte i unaturlige linjer rundt omkring på banen. Her er alle tanker om ideallinjer kastet over bord. I stedet virker bilernes bevægelser ofte som om de er trukket af usynlige snore, hvilket giver pludselige og unaturlige kørelinjer på banen. Sænker man bare farten lidt, er det således sikkert som amen i kirken, at bilen bagved banker op i bagenden på ens bil. Og så er løbet tabt. I virkelighedens verden ville de bagved kørende biler altid forsøge at køre udenom og ikke ind i én. Det her er jo trods alt ikke stock car racing. Ak!

Black Bean reklamerer med at Superstars V8 Racing indeholder hele fem game modes. Men hvis man tror, at det så betyder, at vi har at gøre med et særdeles dybt og langtidsholdbart spil, kan man godt tro om igen. Flere af spilfunktionerne dækker på snedig vis nemlig over hinanden. "Race Weekend" er således bare en tynd udgave af spillets karrieredel, der heller ikke er særlig original eller omfattende. Herefter har vi "Quick Race" og "Training" - og det er næppe her man kommer til at spendere megen tid. Sidste del tilbyder en lang række udfordringer, hvor man som kører sættes i forskellige pressede situationer. Man skal for eksempel nå at overhale en række biler på én omgang, komme i mål som nr. 1 med en ødelagt og skadet bil osv. Ideen er god og sjov, men desværre også hurtigt overstået, da sværhedsgraden ikke er særlig høj.

Superstars V8 Racing indeholder selvfølgelig også en onlinedel, som dog ser ud til at være dødsdømt fra starten. Første udfordring bestod i overhovedet at finde et spil, hvilket skulle vise sig at være lettere sagt en gjort. At vandre rundt i spillets onlinedel er som en lang ørkenvandring, hvor der stort set ikke er en levende sjæl at skue, bortset fra sporadiske livstegn her og der. Da det endelig lykkedes mig at samle en håndfuld spillere var glæden derfor stor. Glæden og lykken skulle dog snart vise sig at være ret kort og lunefuld. Alt hakker, hopper og danser rundt på banen i en grad så det rent faktisk kan være svært at se, hvem der fører løbet. I min naivitet troede jeg for eksempel på et tidspunkt at jeg var langt foran konkurrenterne. Jeg var sikker på sejr, indtil en gruppe på fem biler på magisk vis og bogstavelig talt i samlet gruppe hoppede op foran min bil og henover mållinjen. Det er sådan noget der kan få en til at bide arrigt i controlleren, mens man råber bandeord efter fladskærmen.

Superstars V8 Racing er et klinisk og middelmådigt udført spil, der rammer forbi det mål det forsøger at ramme. Det mangler stemning og sjæl, men den største mangel af alle er dog det eklatante røde underskud på underholdningsværdibalancen. Spillet er simpelthen ikke ret sjovt at spille, og for mig at se afspejler alle disse ting, at udvikleren nok har haft i tankerne, at de ville lave et racingspil, men har glemt at gøre sig overvejelser over hvad de vil med det. Et uvedkommende fyldprodukt der kan stå og samle støv på hylderne, mens vi venter på sensommerens og vinterens store racingtitler som Forza 3 og Dirt 2.