SWAT3 er nok det tætteste vi idag kommer på en simulation af en specialstyrkes opgaver. SWAT3 lader dig tage rollen som lederen af et amerikansk SWAT-Team
Total omvæltning
Her ser man holdets sammensætningSWAT3 er meget forandret fra SWAT1 og SWAT2. I SWAT1 var hele spillet i 2D med indscannede filmsekvenser og en ikke-lineær handling i hver mission ( missionerne var forskellige i og med at fjenden reagerede anderledes og kom fra forskellige steder fra gang til gang ), hvor du var i kontrol af et enkelt medlem.
Med SWAT2 forsøgte Sierra sig med en ny stil og valgte at bruge 2D isometrisk grafik ( set skråt oppefra i fugleperspektiv, a la Diablo og Syndicate ) og igen var handlingen ikke-lineær. I modsætning til SWAT1 styrede du nu en hel gruppe rundt, istedet for kun en mand. I SWAT3 er der taget hul på et nyt koncept, nemlig First Person Shooteren. Her er du lederen for et SWAT-element, og skal lede det igennem en masse situationer som gidseltagninger, bankrøverier og skudepisoder. Der er beholdt den gode gamle ikke-lineære opskrift, som gør missionerne en lille smule anderledes hver gang ( hvis opskriften virker, hvorfor så ændre den ).
Forskelle fra Rainbow Six
SWAT3 ligner Rainbow Six på mange måder, men har dog en del ting der gør den store forskel. SWAT3 er en meget bedre singleplayer oplevelse end Rainbow Six. Missionerne er meget mere detaljerede. Inden missionen er der informationer fra øjenvidner og profil af både forbrydere og gidsler. Der er gennemgang af de våben, forbryderne har i deres besiddelse og de krav de har stillet ( hvis de har nogen krav ). Man føler sig mere inde i missionerne på denne måde når man får en rigtig briefing med en masse detaljer omkring både gidsler og forbrydere.
På vej på missionEn anden ting er måden spillet spilles på. I Rainbow Six gik det for det meste ud på bare at storme ind og skyde terroristerne og redde gidslerne, men et SWAT team er en smule høfligere. Du kan nemlig bede forbryderen om at lægge våbenet og smide sig på knæ, inden du skyder ham... du kan så tage hans våben og give ham håndjern på... Der er endda missioner hvor du skal lokalisere alle våbnene på banen og sørge for at de er i sikkerhed.
Modsat Rainbow Six kan du godt risikere at et gidsel er blevet skudt under hele dramaet og du kan derfor bruge din radio til at meddele HQ omkring det... de vil så evakuere gidslet og derved bringe dig tættere på målet ( Du kan også vælge at evakuere sårede officerer, levende gidsler og forbrydere ). Du kan derudover også bruge din radio til at kommandere rundt med alle dine mænd.