Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Syberia

Syberia

Der bliver lavet færre og færre af dem, men alligevel har Point and Click genren sin helt egen plads i det store spilhierarki.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der bliver lavet færre og færre af dem, men alligevel har Point and Click genren sin helt egen plads i det store spilhierarki. Gode gamle Larry Laffer var en af de første der gennem en lang række spil åbnede verdens øjne for det gode adventure games mange herligheder. I en periode eksploderede markedet, men i det nye årtusind har det ikke set så forfærdeligt godt ud. Måske har kvaliteten bare ikke været god nok, eller måske går det simpelthen for langsomt med det der klikkeri, når vi nu bare alle sammen vil løbe rundt i huler og skyde med plasmageværer. Nu er det vidst så tid til at der lyder et Gudske tak og lov for dem som stadig prøver. Sådan et firma er Microids, og med franskmanden Benoit Sokal som hjernen bag, er firmaet nu klar med en ny titel, nemlig det helt igennem fantastiske Syberia.

Ikke bare et adventure spil
Syberia er ikke bare et adventure spil, det er en åbning ind i en helt ny verden. En verden der på mange punkter ligner vores, men alligevel foregår i et parallelunivers, hvor alt er lige en smule mere fantastisk end hvad der er normalt. I denne verden overtager vi styringen af Kate Walker. En ung jurist der er taget til den lille franske by Valadilene for at få sat den sidste underskrift på et stort amerikansk legetøjsfirmas overtagelse af en lille aparte fabrik. Voralberg Toys er ikke en helt normal fabrik, for det første brødføder den en hel landsby, og for det andet producerer den nogle mærkelige robot-agtige tingester kaldet Automatons. Deres oprindelse er en gåde, men Kate Walkers klienter vil gerne have fingrene i dem, og sådan så det da også ud til at det skulle være. Det skal det selvfølgelig bare ikke, for det er her du kommer ind i billedet. Som Kate Walker skal du finde ud af hvorfor transaktionen ikke går så let som den burde. Dette er selvfølgelig bar starten på en historie af de helt store, fyldt til randen med spændende personer, smukke landskaber og fede twists.

En god historie
Noget af det der virkelig gør Syberia til noget specielt, er nemlig historien. Dette er ikke en eller anden tilfældig ugebladsnovelle der er omsat til et stykke mellemvare software, det her er kunst! Grafikken lever smukt op til den lovende ramme, og skaber et univers der er ligedele 1800 tals rustik og nutidige elementer. Blandet sammen med de alllestedsnærværende Automatons, kan den grafiske helhed ikke lade være med at tage pusten fra en - Syberia er virkeligt smukt. Også rent lydmæssigt, placerer Syberia sig i forreste geled. Musikken er strygerbaseret, og placerer sig det rigtige sted mellem værende stille på grænsen til det anonyme, og storslået på grænsen til det teatralske. Modsat andre spil bliver musikken aldrig irriterende, men supplere fint den historiske fremgang. selv de skuespillere der ligger stemme til diverse figurer, klarer sig med æren i behold. Selvfølgelig er det mærkeligt at langt de fleste taler med amerikansk accent, men de er da trods alt til at holde ud at høre på, hvad der desværre tit er undtagelsen frem for reglen.

Typisk for adventure genren, er Syberia fyldt med mere eller mindre ulogiske gåder. Specielt fordi nogle ting har det med at forsvinde i den flotte grafik, og det kan det være helt umuligt at løse en opgave, når man ikke kan finde et objekt man skal bruge. Den erfarne gamer ved allerede at logisk sans sjældent hører hjemme i denne verden, og det vil måske derfor ikke synes som det store problem, men uprøvede kræfter skal væbne sig med tålmodighed. Syberia kan være en lang og drøj fornøjelse. Et andet problem ligger i de store landskaber. Af og til strækker baggrundene sig over flere skærme hvor ingenting er at finde andet end passive scenarier. Det er flot ved første øjekast, men da du hurtigt kommer til at løbe meget rundt, kan det være enormt irriterende at skulle passere gennem de samme visuelle stumtjenere hele tiden. Her have et kort eller noget i den stil været passende, så man med et enkelt klik kunne bevæge sig nemt fra sted til sted.

Dette er en annonce:

Mesterligt lavet
Irritationen over at skulle bruge så lang tid på ingenting kan dog ikke vinde over den store tilfredsstillelse der ligger i Syberias kringlede kroge. Dette er uden tvivl et af de sidste ti års mest gennemførte adventures, og i hvert fald dette årtusinds absolutte førsteplads. Nu er spørgsmålet så om der er flere der tør komme efter, eller om det gode gamle point and click spil endnu engang skal finde sig hensat til et støvet hjørne i det gigantiske software varehus. For Syberia, og ikke mindst vores skyld, håber jeg det ikke, Dette er et spil der må sejre!

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Gribende historie, smukke landskaber og yderst overbevisende stemmemæssige præstationer.
-
For mange scenarier hvor der ikke foregår noget. Det tager for lang tid at komme fra punkt A til punkt B.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
SyberiaScore

Syberia

ANMELDELSE. Skrevet af Jannik Tai Mosholt

Der bliver lavet færre og færre af dem, men alligevel har Point and Click genren sin helt egen plads i det store spilhierarki.



Indlæser mere indhold