Syphon Filter: The Omega Strain

De fleste action-fans vil fryde sig ved klangen af ordene Syphon Filter. Tilbage i 1999 præsenterede det daværende Eidetec (nu hedder udvikleren Sony Bend) den første udgivelse, som fik blandt andre denne anmelder til at sidde klistret til skærmen fra morgen til aften. Spillet var både fængende, charmerende og ikke blottet for unikke kvaliteter. Den velfortalte historie, de meget afvekslende missioner og det høje actionniveau gjorde sit til at placere Syphon Filter som spilleres foretrukne actionbrag. Men mest af alt havde spillet succes fordi Eidetec bestod af pionerer.

Nu sidder Gamereactor så igen, små fem år senere, med det fjerde Syphon Filter-kapitel rullende over skærmen med undertitlen The Omega Strain (TOS). Det kan spilles online, men det er omtrent også det eneste kvantespring; for styring, missionsopbygning og i mindre grad grafikken står ganske uberørt. Det virker mest af alt som om Sony Bend har stået stille med hænderne i lommerne, mens branchen har suset af sted med lysets hast.

Gabe Logan er ikke længere i hovedrollen, men er nu leder af en antiterror-organisation. Det er en naturlig konsekvens af at man nu kan spille online, for alle spillere kan jo ikke rende rundt som Gabe Logan samtidigt. Derfor skal man starte med at kreere sin karakter, og der er gode muligheder for at sammensætte sin egen unikke karakter ud fra en række ansigts-, skæg- og hårtyper. Du kan endda selv vælge kønnet på din karakter.

Efter en tur på øvelsesbanen er man godt rustet til at tage kampen op imod spillets terrorister, som igen truer med at slippe Syphon Filter-virusen løs. Det sender dig af sted på missioner til Hviderusland, Michigan og Tokyo; til indkøbscentre, kloakanlæg og undergrundsbaner, hvor terroristerne slår deres folder. Missionerne er opbygget efter den gamle formel med hoved- og delmål. Du skal gennem 17 lange missioner desarmere bomber, likvidere centrale terrorbosser, hjælpe venligtsindede agenter, indsamle vandprøver m.m. Der er masser af opgaver at løse, og skulle du ikke nå at løse opgaver på en level kan du bare genspille den senere. Da man får nye og bedre våben alt efter hvor godt man klarer sig på spillets levels, kan man spille den samme level med bedre våben senere hen.

TOSs gameplay er en klon af det originale spil. Det er den samme løb-og-skyd-formel, som vi blev præsenteret for i sidste årtusinde, og både det manuelle og automatiske sigte har fundet vej til 128-bit-kapitlet. Faktisk er også styringen den samme, og mens fans vil føle sig hjemme, vil mange andre sidde hovedrystende i sofaen. Selvom styringen fungerede godt tidligere, er det svært at forstå, hvorfor vi skal tilbage til L2, R2-strafing, en ukontrolleret løben rundt og et passivt højrejoystick, som har en næsten ubrugelig kig-dig-rundt funktion. Her burde Sony Bend have tænkt i nye baner.

Desværre er styringen ikke det eneste kritikpunkt. Det kan være noget af en opgave at finde rundt på spillets store og komplekse levels, for det indlagte 3D-kort er usædvanligt svært at læse. Endvidere ’respawner’ fjenderne udvalgte steder på banerne, så man aldrig når at få et ben til jorden, og det resulterede flere gange i at denne anmelder løb tør for ammunition.

Online er spillet nogenlunde det samme; man spiller de samme baner mod AI-styrede fjender, men med op til tre andre medspillere. Det er ganske fornøjeligt og gør spillet mindre frustrerende da man kan lægge angrebsstrategier, og flere områder er kun tilgængelige, når flere spillere arbejder sammen.

Grafisk har spillet selvfølgelig fået en gennemgribende ansigtsløftning, men stadig kan man øjne at også dette punkt er præget af levn fra fortiden. Den visuelle flade virker noget kantet og et eller andet sted ligner TOS de tidligere spil - bare i en højere opløsning, naturligvis. Grundet sigtesystemet har kameraet en tendens til at flakke rundt, men til gengæld er grafikmotoren stærk og sikrer en konsekvent, glidende framerate.

TOS byder på mere nostalgi end denne anmelder havde håbet på. Det virker som om at Sony Bend hænger fast i fortiden. Ud over online-delen ligner spillet sine forgængere på en plet, og det er ikke en fordel her i midten af år 2004. TOS serverer en nogenlunde omgang løb-og-skyd-action, bakket op af en tilfredsstillende online-mulighed, men man kunne med rette have forventet sig mere af udvikleren. Sony Bend kan med fordel tage sig en snak med Core Design, for de ser begge ud til at have misforstået, hvordan man bringer en gammel hæderkronet serie en generation videre.