
Førstehåndsindtryk kan snyde. Efter at have stirret på det smukke Final Fantasy XV, må jeg indrømme, at Tales of Berseria ser noget kedeligt ud. Men på den anden side, under overfladen på det japanske RPG med det gode tempo, finder jeg en lang og kompleks historie.
Jeg har aldrig spillet et Tales-spil. Berseria er det 16. spil i serien, så min mangel på erfaring, er bestemt ikke på grund af manglende muligheder. Derfor vil dette preview repræsentere en førstegangsbesøgende i Tales-universet, selvom jeg ganske vist har logget tusindvis af timer i RPG-genren generelt.
Tales of Berseria er et tredjepersons JRPG, og det byder ikke just på nogle overraskelser, når det kommer til spillets opbygning. Det blev udgivet i Japan i august sidste år, mens udgivelsesdatoen for os i vesten først falder i slutningen af denne måned. Min previewoplevelse med spillet var en ganske kort en af slagsen, og derfor kan oplevelsen stadig nå at ændre sig med det færdige spil.
Historien udspiller sig i den samme verden som Tales of Zestiria, men foregår langt tilbage i fortiden. Her kommer vi til at stå overfor bedrag, dæmoner og magtkampe. Ingredienserne i plottet er ret basale, men de er dog stadig interessante nok, til at få et fast greb om spillerne i starten af spillet.
Hovedpersonen, Velvet, og hendes følgesvende bevæger sig ret lineært fra område til område, og det, der driver deres rejse, er en tørst efter hævn. Interessant nok så er vores hovedkarakter ikke den lidt sædvanlige helgen, men befinder sig mere i en gråzone mellem god og ond. Hun kæmper nemlig mod landsbyboere og byer, der er beskyttet af eksorsister. Hendes evigt voksende slæng omfatter alt fra troldmænd til dæmon-samurai-soldater. Ulig Final Fantasy XV, kan udseendet af karaktererne ændres.
Kampene udkæmpes i real time ved brug af et system kaldet Linear Motion Battle. Slutresultatet er noget lignende det, vi ser i fighting-spilgenren med forskellige komboer og hele pivtøjet. De første og basale kampe er dog hurtigt overstået. Det betyder, at hele områder faktisk kan tømmes for fjender ret hurtigt, og man kan nyde godt af en masse loot og experience point. Men jo større kampe man står overfor, jo mere taktisk må man tænke. Man må udnytte de healing objekter, man har, meget overvejet, for at kunne gå sejrsrig derfra.
Det tager noget tid at vænne sig til den lidt anderledes jargon i spillet. De forskellige slag hedder "artes", og mana bliver kaldt "souls". Ved at kombinere de forskellige artes, kan man danne forskellige komboer, der resulterer i kraftige, mystiske artes og Soul Break-slag, der får dit kombo-meter til at vokse over sin normale længde. Den, der leverer det sidste slag i kampen, får også flest experience point. Desværre er der nogle problemer med karakterenes bevægelse i kampene, hvilket ender med at forringe oplevelsen en lille smule. Kampene mister lidt af den spektakulære følelse, de gerne skulle have. Kampsystemet i sig selv fungerer dog effektivt nok, selvom jeg håber, at den endelige version af spillet vil have flere muligheder og variation i kampene.
Når det kommer til det visuelle og til lyden, er Tales of Berseria ikke just det ypperste, man kan kaste sine penge efter. Teksturerne er rodede selv på PC, og miljøerne mangler virkelig noget egentlig vegetation og noget form. På den anden side er loadingtiderne dog ret korte hele vejen igennem min oplevelse med spillet. Karaktererne er ikke så detaljerede, men deres ret anderledes outfits er fyldt med så meget personlighed, at man altid kan genkende dem. Og så skal spillets anime-cutscenes også nævnes. Disse er nemlig særligt godt lavede hele vejen igennem.
Plottet udvikler sig primært igennem disse cutscenes, hvilket betyder, at karaktererne ikke rigtig opnår det forventede niveau i deres animationer og ansigtsudtryk, når vi ikke har med cutscenerne at gøre. For at vende tilbage til lyden, så lad os tage fat på stemmeskuespillet. På japansk klarer stemmeskuespillerne det rigtig fint, men vil man spille spillet med de engelske stemmer, må man altså være parat til at tage et skridt ned. Måske har de manglet det nødvendige antal stemmeskuespillere, fordi de valgte stemmer passer ofte utroligt dårligt til de forskellige karakterer. Landsbyens gamle mand lyder for eksempel som om, han kun lige er fyldt 30. På japansk føles dialogen dog langt mere passende. Der er det forventede niveau af entusiasme og den rigtige følelse i hver samtale.
Tales of Berseria har efterladt et mere positivt indtryk på mig, end jeg forventede, det ville, da jeg først startede på spillet. Jeg kan tilgive den kedelige grafik, fordi spillets interessante historie kan bære det langt. Og især i starten giver kampsystemet mig lyst til mere. Tales of Berseria er måske ikke det bedste spil på markedet, men ud fra det, jeg har oplevet, kan det endelige spil sagtens gå hen og blive et fint JRPG, når det udkommer i slutningen af januar.