Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Tales of Kenzera: Zau

Tales of Kenzera: Zau

Tales of Kenzera: ZAU er et solidt "metroidvania light" - vi har været igennem den fine debut fra Surgent Studios.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Metroidvania-genren blomstrer for tiden og vi har allerede fået det glimrende Prince of Persia: The Lost Crown i januar og nu lander der et nyt. Denne gang kommer det fra Surgent Studios og det er deres første spil - og det ender ud med at være en ganske vellykket debut.

Tales of Kenzera: Zau

Bag Surgent Studios står den engelske skuespiller Abubakar Salim, kendt fra blandt andet Raised by Wolves, House of the Dragon og Black Mirror og stemmen til Bayek fra Assassin's Creed: Origins. Selv om Abubakar Salim er født i England, stammer det meste af hans familie fra Kenya og spillet her er da også kraftigt inspireret af fortællinger fra det afrikanske kontinent.

Historien er i Tales of Kenzera: ZAU er inspireret af den sorg, Abubakar Salim oplevede da han mistede sin far, og han har tidligere udtalt, at spillet her var en del af helingsprocessen for ham. Fra starten af spillet får drengen Zuberi en bog som hans afdøde far har skrevet - og i bogen er historien om den unge shaman Zau, som er knust af sorg efter tabet af sin far. Han begiver sig ud på en rejse, for at få sin fars sjæl tilbage, og han indgår en aftale med selveste Kalunga, Dødens Gud, som vogter ved overgangen mellem de døde og de levendes riger. Hvis Zau hjælper Kalunga, vil han til gengæld give Zau det han så desperat søger.

Dette er en annonce:
Tales of Kenzera: Zau

Spillet kan nok bedst betegnes som et "Metroidvania Light", da det visse steder mere minder om et klassisk platformspil end om et Metroidvania - og det er ikke negativt ment, for det spiller virkelig godt. Der går ikke længe, inden man hopper fra platform til platform, fra væg til væg og dasher hen over grave med dødbringende pigge - og da Zau er en særdeles adræt kriger, kaster man sig ud i hektiske kampe, mens man udfører nogle ret overbevisende moves.

Kampsystemet er helt centralt i spillet og fra starten af er Zau udstyret med to shaman-masker, som han fik af sin far; The Mask of the Moon og The Mask of the Sun. Med månemasken er Zau i stand til at udføre angreb fra distancen, mens månemasken giver kraftfulde nærkampsegenskaber. Visse fjender er kun modtagelige for angreb udført med en specifik maske, så man skal hele tiden skifte mellem dem og det kaldes faktisk "Shamanens Dans".

Tales of Kenzera: ZauTales of Kenzera: Zau
Dette er en annonce:

Undervejs får man adgang til forskellige opgraderinger til hver af de to masker, man får nye evner og også såkaldte Trinkets, som er en slags passive evner. Man får også adgang til spyd, som for eksempel kan fryse rindende vand så man kan hoppe op ad for eksempel et vandfald, et andet spyd der kan aktivere kontakter fra lang afstand og man får evnen til at svæve over lange afstand, bruge en gribekrog og andre ting.

Alt i alt er det et virkelig solidt gameplay, dog uden at det genopfinder ikke genren. Man kunne godt have ønsket større variation i fjende-typerne, da de ikke ændre sig meget gennem spillet og så kunne jeg virkelig godt have undværet de "chase sekvenser" man støder på et par gange, hvor man i fuld fart skal hoppe fra platform til platform, mens man undgår at blive indhentet af en sort tåge eller en sky af ild i bunden af en vulkan. De virker lidt malplaceret, de er frustrerende og dem kunne jeg bestemt godt have været foruden.

Styringen er god og præcis, de to forskellige masker tilfører en smule strategi til kampene og det hele føles solidt og gennemarbejdet. Det er virker ikke så udfordrende og mere tilgængeligt end Prince of Persia: The Lost Crown, da vi slipper for nogle af de frustrationer, som Ubisofts seneste havde og var godt underholdt langt det meste af vejen hen til rulleteksterne, som jeg så efter 11 timer.

Tales of Kenzera: ZauTales of Kenzera: Zau

Den visuelle side er flot og farverig og er inspireret af afrikansk kultur og fortællinger. Man kommer igennem en række forskellige områder, lige fra noget der ligner grønne sletter i Kenya og dystre miner under jorden til en vulkan og sumpområder med giftige slanger. Der er god variation i grafikken og under kampene forkæles man med masser af partikler og lyseffekter, så det ser ganske flot ud.

Lydsiden er også god, med gode og tunge lydeffekter og gode performances af de forskellige stemme-skuespillere. De består af blandt andre Abubakar Salim selv, som lægger stemme til hovedpersonen Zau, samt den canadiske skuespiller Tristan D. Lalla (Ghosts, Avatar: Frontiers of Pandora), Steve Toussaint (Before We Die, House of the Dragon) og Dominique Moore (Horrible Stories, Xenoblade Chronicles 3, Finding Alice). Det smukke soundtrack er skabt af Nainita Desai, som tidligere har stået bag soundtrack til spillene Telling Lies og Immortality, samt den populære dokumentar American Murder: The Family Next Door på Netflix.

Tales of Kenzera: Zau

Surgent Studios genopfinder ikke metroidvania-genren med dette spil, da det meste er ganske velkendt og det er ikke en egentlig kritik, for Tales of Kenzera: ZAU er ganske vellykket. Det spiller godt, det har et hurtigt og flydende gameplay, det lyder godt og det ser godt ud - der er bare ikke meget nyt under den bagende afrikanske sol. Mindre kan også gøre det, så er du på udkig efter et virkelig solidt og tilgængeligt metroidvania, så er her et godt bud - og det er en flot debut fra Surgent Studios.

Det er her til slut værd at nævne, at det sælges til under 150 kr. og det er en virkelig stærk pris for et spil af denne kvalitet.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Velfungerende kampsystem, de to shaman-masker tilfører lidt strategi til kampene, flot og flydende grafik, let tilgængeligt, tung og god lydside, sælges til en god pris
-
Ikke meget nyt under solen, chase sekvenserne kan være meget frustrerende
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Magnus Groth-Andersen
Som Palle også får slået fast helt fra start, så er dette nok snarere en platformer med Metroidvania-elementer, end en egentlig Metroidvania. Det er vigtigt at forstå, eftersom det afgør hvordan du observerer dine omgivelser, og måske vigtigst af alt hvordan du fordøjer den oplevelse debutanterne hos Surgent Studios har sammensat her.

Nej, synderligt udfordrende bliver det ikke, og der bliver heller ikke leget lige så meget med den centrale map, eller med det gradvist ekspanderende udvalg af evner du gør dig fortjent til. Desuden er kampscenarierne relativt ensformige, og spillets måske største synd er at det aldrig nogensinde forankrer fjenderne til den verden du befinder dig i, altså de mangler både narrativ, mekanisk og strukturel eksistensberettigelse.

Alt det til trods, så er dette essensen af et spil der har en så stramt defineret ramme, og formår at udfylde den med et hav af gode ideer, glimrende produktionsværdier og en fantastisk fortalt historie, der gør tidligere lignende projekter, såsom det ellers ret potente Prince of Persia: The Lost Crown til skamme.

Der er så meget stil her, så meget sjæl, og det kommer ikke bare til udtryk i de solidt eksekverede dialogudvekslinger, eller i den storslåede musik. Det er også en gameplay-centreret oplevelse, og det gameplay er stramt, veldefineret og rammer plet på den dartskive udviklerne har designet.

Jeg stemmer i med Palles dom her, men det er indtil videre årets største 8-tal, og nu hvor spillet så tydeligvis har noget ret vigtigt på hjerte, og formår at konstruere en så præcis spiloplevelse omkring dette budskab gør det til et af de mest ærlige, bemærkelsesværdige og "rene" spil du kan købe i 2024 - det tør jeg godt æde min hat på.

8/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold