Hobbitter lever et stille og roligt liv. De passer deres have, de plukker urter i skoven, fanger fisk i smukke søer, indretter deres hytter, danser og spiser lækre middage med de andre hobbitter. Hvis de da ikke lige drager på farefulde eventyr med en magisk ring - men det er en helt anden historie.
Det er det stille liv, du får lov til at leve i Tales of the Shire, som er en hyggelig life-simulator med hobbitterne i centrum. Man starter stille og roligt ud med at lave sin egen hobbit og derefter forlader man ens hjemby for at starte et nyt hobbit-liv i en af Herredets smukkeste byer, nemlig Bywater.
Man bliver hurtigt budt velkommen af de andre hobbitter, man får tildelt en lidt slidt hytte man kan bo i og derefter starter livet som Hobbit ellers med det samme. Man lærer hurtigt hvordan man dyrker grøntsager i ens have, hvordan man indretter ens hytte, hvordan man laver mad i hyttens køkken, hvordan man fisker i de små søer omkring byen, hvordan man indsamler urter og bær i skovbunden, hvordan man afholder middagsselskaber for at pleje ens venskaber og en masse andet.
Alt ånder dog ikke ro og fred i Bywater. Der ulmer nemlig en uenighed i krogene, og enkelte gnavne hobbitter mener ikke, at Bywater er en rigtig hobbit-landsby. Det er noget som selvsagt optager hobbitterne en del og derfor får man til opgave at finde en gammel bog, hvor byens regler er skrevet ned, så man kan få afgjort sagen én gang for alle.
Her bliver et af spillets grundlæggende problemer tydeligt, nemlig at de forskellige opgaver man får rundt omkring, ikke er specielt interessante. Måden man finder den her bog på, er ved at rende frem og tilbage mellem de samme tre-fire hobbitter et utal af gange, fordi de er temmelig glemsomme og kan derfor ikke huske hvem der har bogen og hvem de evt. har givet den til. Så de første 20 minutter i selskab med Tales of the Shire går ud på at løbe spidsrod mellem den ene hobbit efter den anden og det er bare ikke særlig underholdende. Og det er ikke den eneste gang, det kommer til at ske - langt fra.
Flere af spillets andre missioner, er nemlig mere eller mindre det samme, bare med forskellige formål - men grundlæggende er det det samme man gør, nemlig at løbe rundt i landskabet for at snakke med forskellige hobbitter, levere forskellige ting til hobbitterne, finde ting i omgivelserne (som typisk er helt utroligt let af finde) og lignende. Det er bare ikke særlig interessant og disse opgaver bliver hurtigt trivielle.
Hvad der er mere interessant, er hele det sociale aspekt i spillet og selve det stille liv, som hobbitterne lever i pagt med naturen. Ens status i byen og ens venskaber med de andre hobbitter er nemlig meget vigtig og skal konstant plejes. Det gør man typisk ved at afholde små middagsselskaber, hvor man serverer de retter, som de andre hobbitter bedst kan lide. Der er i alt 120 madopskrifter fordelt mellem forskellige typer af mad, lige fra supper, gryderetter og stege til brød, tærter og kager.
For at kunne afholde de her selskaber, skal der indsamles, dyrkes eller indkøbes de rigtige ingredienser til retterne. Derefter skal maden tilberedes i et overraskende avanceret cooking-minispil og jo bedre ens retter rammer den korrekte tekstur og ikke mindst gæsternes smag, jo mere stiger ens forhold til dem og jo hurtigere låser man op for nye madopskrifter, møbler til ens hytte og andre ting man skal bruge.
Denne del fungerer overraskende godt og det samme gør måden man dyrker forskellige afgrøder på, blandt andet får man grøntsager af højere kvalitet, hvis man planter dem ved siden af andre grøntsager, som de passer godt sammen med. Jo bedre råvarer, jo bedre retter, jo gladere hobbitter og jo flere opskrifter, og andre ting, får man adgang til.
Der er mere end 40 forskellige slags grøntsager, mere end 25 forskellige krydderurter og 12 forskellige frugttræer man kan dyrke i ens have. Undervejs skifter årstiderne, som betyder at typen af afgrøder man kan gro i ens have også skifter og typer af krydderurter man kan finde i naturen ændrer sig også. Det betyder dermed også, at de retter man kan skabe i køkkenet ændrer sig, da råvarerne ændrer sig.
I de hyggelige søer rundt omkring, kan man fange mere end 30 slags forskellige fisk, så hele denne del med at lave mad, dyrke jorden og finde råvarer i naturen er ganske omfattende og mere underholdende end at hjælpe de andre hobbitter i landsbyen. Det slipper man dog desværre ikke for, da også disse opgaver åbner op for nye opskrifter og andre ting, man skal bruge til for eksempel at udvide ens have og ens hytte med.
Tales of the Shire er et visuelt virkelig smukt designet spil. Omgivelserne emmer af stemning og hygge, de skifter udseende alt efter årstiderne, menuerne er smukt designet og det hele hænger virkelig godt sammen. Det er tydeligt, at der er lagt et stort arbejde i designet af spillet.
Designerne har også skabt en, på papiret i hvert fald, ganske smart måde at finde rundt i landskabet på. I stedet for at lægge nogle grimme computerspils-retningspile lagt ind i det smukke landskab, skal man i stedet følge nogle små blå fugle, som lander på skilte, broer og hegn. Man skal holde øje med disse fugle og bemærke, hvilken vej de vender - den vej de vender, er den vej man skal gå, for at nå frem til ens mål. Det er en ganske god idé, som dog kræver en del tilvænning, og visse gange er det som om, at fuglene falder bagud, og så ender man med at skulle vente på dem. Desuden kan det visse steder, for eksempel på byens markedsplads, være svært at finde fuglene, så selv om det er en ganske god idé, som passer godt ind i spilverdenen, fungerer den desværre ikke altid optimalt.
Som nævnt lige før, så er Tales of the Shire virkelig smukt designet og derfor er det så også ekstra ærgerligt, at det nok er et af de mest uoptimerede spil, jeg har spillet i meget lang tid. Vi testede spillet på en PlayStation 5 Pro og selv på denne maskine, hoster og hakker grafikken afsted - normalt er jeg ikke voldsomt overfølsom for den slags (jeg er i stand til at tilpasse mig det) men her er så slemt, at det er svært at se gennem fingre med. Efter en times tid melder en lille hovedpine sig og det er ikke kønt at se på - vi håber at det bliver fixet meget snart.
Lydsiden er hyggelig, med et fint og passende soundtrack og fine lydeffekter. Der er meget dialog i spillet her, men desværre er ingen af dem indtalt. Det har formentlig været et spørgsmål om budget, men så kunne man have opfundet et simpelt sludresprog, som i så mange andre spil, men det har man heller ikke gjort, så her er der næsten helt stille når hobbitterne taler sammen (bortset fra enkelte grynt og udbrud ind imellem) og det virker en smule underligt.
Tales of the Shire har været udsat flere gange her frem mod udgivelsen og det lader til, at man ikke ville tillade flere udsættelser. Desværre virker det som om, at spillet ikke er helt færdigt - det kunne i hvert fald godt have brugt noget mere tid i ovnen, så ydeevnen var blevet forbedret, for den er virkelig ikke ret god.
De mere grundlæggende ting, med de kedelige og ensformige opgaver, er nok sværere at gøre noget ved nu, men de trækker desværre også spillets indtryk ned, mens de hyggelige gøremål hjemme i hytten og i ens have, er gode og overraskende velfungerende og disse ting kan man let få flere in-game dage til at gå med.
Tales of the Shire er delvist oppe mod spil som Animal Crossing, Cozy Grove og Stardew Valley og her kommer det ganske enkelt til kort. Det gør heller ikke for alvor brug af, at det faktisk har The Lord of the Rings licensen - hvis man skiftede hobbitterne ud med nogle andre kortbenede karakterer og ændrede et par dialoger her og der, kunne det være hvilket som helst spil.
Tales of the Shire gør mange ting rigtigt, men der er også grundlæggende ting, som man bare ikke helt er kommet i mål og det påvirker spillet mere end man måske lige skulle tro. Men hvis man savner et hyggeligt life-sim spil her hen over sommeren, eller skal man bare eje alt hvad der står The Lord of the Rings på, så tag et kig på Tales of the Shire, men vær forberedt på, at livet som hobbit ikke er helt så indbydende, som man måske skulle tro.