Tang Tang

Denne anmelder kan stadig huske Rainbow Island. Det er ikke sådan at jeg ligger vågen og tænker på, hvor sjovt det var med de små regnbuer, der dannede små broer mellem de forskellige platforme - eller græder en tåre når jeg tænker på alle de søde, små frugter jeg ikke fik fat i. Men spillet var interessant, og de små mænd og monstre var noget af det mest nuttede man på det tidspunkt kunne forestille sig.

Det er selvfølgelig alt sammen meget godt, men hvad kommer det egentlig dig ved, hvad der ikke holder mig vågen om natten?

Et spil jeg rigtig havde glædet mig til!
For at starte med begyndelsen: Jeg havde allerede læst to amerikanske anmeldelser af Tang Tang inden jeg fik det i hænderne. Og spillet blev rost til skyerne. Det var noget af det bedste håndholdte de længe havde fået fingre i. Jeg var bare SÅ klar til at gå i krig med spillet.

Stor var min forbløffelse dog, da jeg så hvor kedelig grafikken var. Det var slet ikke det jeg havde forventet. Hvor grimt kan et GBA-spil tillade sig at være?! Nu hører jeg heldigvis ikke til dem der lader sig skræmme af dårlig grafik, så jeg gik straks i gang med 'det grimme spil med det sjove game-play'.

Play it again, Tang
Men der var ikke noget sjovt gameplay. Spillet minder om Rainbow Islands, men er det alligevel ikke. Min lille mand får lov at bygge trapper af klodser op til de energi-piller, som skal samles for at man kan afslutte banen, samtidig med at han hopper som en gal for at undgå de monstre, som fiser rundt i cirkler omkring ham. Bane efter bane er det det samme igen og igen...

Det bedste i spillet er muligheden for at begynde der hvor du slap, selvom du slukker for maskinen, men hvad er mon chancerne for at du overhovedet vil starte spillet op igen? Spillet praler af 120 baner, men i virkeligheden er der kun tale om de samme 30 baner over 4 omgange.
Lyden i spillet er ganske fin, uden at være overvældende og hvis spillet havde været pænere, eller haft en smule gameplay i det hele taget, havde det måske fået lov til at blive i min GBA lidt længere. Men nej, denne plet måtte ud og væk!

Det eneste spørgsmål der er tilbage er, hvordan to anmeldere i USA kunne tage så grueligt fejl? Hmmm, faktisk var det mig der var gal på den, jeg havde nemlig læst to anmeldelser af Tori Toki, et ganske fortræffeligt spil til... Game Boy Color! Nevermind!

Et stort hul, et hemmeligt sted
Nogen gange ligger jeg vågen og tænker på hvordan jeg føler mig forulempet af Tang Tangs svinske elendighed. Som det er nu, har jeg gravet det ned i hjørne af grise-stien, men mine grise er kloge dyr, så mon ikke de får smidt det over i hønsegården. Et uhyggeligt spil som bare ikke vil dø!