TD: Overdrive

Test Drive besidder en særlig plads hos mig. Jeg erindrer stadig fascinationen, da jeg som ung knægt første gang prøvede det. Som årene er gået, er der kommet en række opfølgere, der har profiteret på originalen. Dette er også tilfældet med TD Overdrive, der dog bevæger sig i nye retninger sammenlignet med resten af serien. Kernen er dog stadig at afprøve kraftfulde biler.

Kørsel for ussel mammon
Valgmulighederne er ikke ligefrem slående. Du kan vælge mellem Quick Race, Single Race og Underground. De to førstnævnte er basalt set det samme. Her vælger du en vogn, og en bane du ønsker at køre på. Banerne samt vognene skal dog først åbnes gennem spillets primære mode - Underground. Vælger du Underground, så bevæger du dig ud i en historie, der er centreret omkring Dennis Black. Dennis Black er født med benzin i blodet, og han huserer jævnligt veje og baner, hvor der kan tjenes lidt penge ved at køre race. Selv om han endnu er ung, har han opnået en del meritter på området. En dag modtager Dennis en mystisk besked; hvis han tropper op i et skummelt varehus, så vil han få et uimodståeligt tilbud. Drevet af tanken om lette penge tager Dennis derhen. Her mødes han af en mystisk person, der kalder sig Mr. Clark. Denne fortæller, at han gennem længere tid har deltaget i noget illegalt race. Desværre blev han for kort tid siden indblandet i et uheld, hvor han mistede sit yndlingskøretøj. Dertil havde han problemer med førligheden, hvilket begrænser hans muligheder for at vinde vognen retur. Han tilbyder nu Dennis muligheden for at tjene penge - det eneste han skal gøre er, at vinde hans bil tilbage. Dennis accepterer.

Eksotiske biler
Du bliver nu kastet ud i en serie forskellige løb. Hver bane byder på en række forskellige stærkt karikerede personligheder, som vil udgøre din modstand. Derudover er det gaderace, hvilket betyder, at der udover jer, vil være almindelige trafikanter på vejene. Når en bane er gennemført, og du har placeret dig i top tre. Så toner Mr. Clark frem på en skærm, og historien udvikler sig. Dette sker via små dialoger, hvor de andre kørselsdeltagere også deltager. Banerne er placeret i fire forskellige storbyer, nemlig: San Francisco, London, Monaco og Tokyo. De forskellige byer er relativt genkendelige, men virker generelt temmeligt døde. Vel er der lidt trafik på vejene, men det virker langt fra, som om du kører gennem en pulserende storby. Før hvert løb skal du vælge, hvilken bil du vil køre i. Der er over 20 licenserede biler til stede. Disse spænder over Ford Mustang, Nissan Skyline og Jaguar XK-R. Grundet den originale licens, så er der desværre ingen real-time skade af bilerne. Derudover så føles bilernes fysik utroligt ens. Den eneste mærkbare forskel er faktisk hastigheden. Uanset hvilken bil du drøner af sted i, så vil manøvreringen være stort set ens. Dette er lidt ærgerligt, da det fjerner meget af glæden ved at åbne nye biler. Den generelle kontrol med bilerne fungerer udemærket, om end meget arcadepræget. Manøvreringen er ligetil, og du smyger dig rundt i svingene. Dette sker på bekostning af realismen. Det føles ikke, som om bilerne har nogen massefylde.

For at udvide din bilpark, så kræver det nogle racerløb head-to-head. Du vil nemlig løbende blive udfordret af de andre kørere, ligesom du kan udfordre dem. Her skifter scenen så til en god gang dragracing, hvor slaget skal stå. Reglerne er simple. Disponerer du løbet bedst, og kommer først over målstregen, så er taberens bil din. Løbene er generelt rimeligt underholdende og trækker på adrenalinen. Desværre er belønningen, som før sagt, ikke specielt imponerende. Da den nye bil mest af alt er en grafisk og ikke en kørselsmæssig ændring.

Et spil tennis?
Der er endvidere en række andre irritationsmomenter ved TD Overdrive. For det første er der nogle utroligt lange loadetider før løbene. Dette bliver til dels afhjulpet ved en pauseskærm, hvor du kan spille PONG. Jeg var overbevist om at spillet var crashet - hvis det altså ikke havde været for denne interaktion. Derudover så halter spillets kunstige intelligens. Uagtet hvem der er på vejen sammen med dig, så kører de totalt urealistisk. De kører efter den klassiske usynlige streg, hvor intet kan få dem til at fravige denne. Uagtet om det er dig eller en modkørende billist. Dette, kombineret med at bilerne ikke tager skade, resulterer i, at skærmen ustandseligt er fyldt med flyvende biler - dybt urealistisk. Derudover så har du tilsyneladende en elastik spændt mellem dig og de andre kørere. Fordi uanset hvordan du kører, så befinder i jer konstant i en klump. Dette er da meget rart de første par løb. Da det resulterer i, at du aldrig bliver kørt agterud. Uagtet hvor elendigt du end styrer din vogn. Men efter de par løb er overstået, og du er begyndt at få styr på kørslen, så bliver det møg irriterende. Selv om du kører uden fejl, så kan du nemlig risikere, at blive overhalet på målstregen - da modstanderne heller aldrig bliver for langt distanceret. Med andre ord, så kører man konstant rundt i en hærgende klump.

Kun til leje
Teknisk set er spillet relativt kompetent - på nær de lange loadetider. Der er ingen større grafiske fejl, og spillet opretholder en tilforladelig framehastighed. Desværre så er selve grafikken relativt uinspireret. Teksturerne er rimeligt uskarpe, og ikke vildt detaljerede. Derudover så er effekter en generel mangelvare. Der er kun lidt lys- og tågeeffekter, som ikke er specielt imponerende. Lyden består af et ganske godt soundtrack, som byder på den gængse koalition af rock- og elektronisk musik. Derimod er lyden under selve løbene utrolig tam. Det lyder bestemt ikke, som sidder du i en toptunet racervogn. Generelt set er TD Overdrive ikke en imponerende titel. Der er dog noget moskab at hente - men mest på en hjernedød underholdnings facon. Spillet kan godt anbefales som lejetitel til en kedelig aften, men holder ikke som købetitel.