Indtil nu har Media Molecule været synonymt med Little Big Planet - det herligt opfindsomme fænomen, der har kastet syv millioner brugerskabte baner af sig siden ankomsten i 2008, og spillet der opfandt Play, Create, Share-betegnelsen. Det ændrede sig alt sammen den 14. august, da Tearway til PS Vita blev afsløret i Kölns Staatenhaus under Sonys Gamescom-pressekonference.
Hvordan følger man bedst op på en stor succes? Hvis man er Media Molecule tænker man slet ikke i de baner, og begynder i stedet at folde papir på vej til sit næste projekt.
"Jeg er en junkie efter alt nyt, og derfor ønsker jeg altid at opleve nye ting. Og vi er selvfølgelig meget begejstrede for at afsløre en ny IP", siger creative director Mark Healey. "Vi har stadig vores fingre i Little Big Planet, det er stadig noget vi elsker. Men det er dejligt at udvide og udforske nye ideer".
"Det er også meget, meget skræmmende. Vi havde de samme følelser, vi havde dem indtil for et par dage siden, som vi havde med Little Big Planet. Sådan at, indtil det er ude, indtil folk har set det, så ved vi ikke om det her er noget, som det kun er os der kan lide, for det er lidt et spørgsmål om held om andre folk kan lide den slags spil vi kan lide", siger technical director David Smith. "Vi er lidt selviske på den led, at vi kun vil lave noget som vi elsker. Hvis andre folk så kan relatere til det er det bare skønt".
Sackboy var konstant tilstede på Gamescom, med udstillinger som cross controller-DLC'en til Little Big Planet 2, Little Big Planet PS Vita, Little Big Planet Karting og PlayStation All-Stars Battle Royale. Og selvom vinden blev ved med at blæse papfigurerne af Sackboy uden for indgangen omkuld på førstedagen, er han et svært navn at følge op på. Men endnu en gang gør Media Molecule noget anderledes med Iota end hvad de gjorde med Sackboy. Hvor Sackboy var et blankt lærred vi dekorere og interagere med, spiller Iota en anden rolle.
Det vi så af Tearaway var et glimt af hvad vi skal forvente af det kommende eventyr. Vi så spilleren løse puzzles og besejre fjender ved at bruge sine fingre på den touch-følsomme bagside af Vitaen. Eller slå på virtuelle trommer for at få Iota til at hoppe på dem, og puste eller råbe ind i mikrofonen for at simulere vind og, tjaeh, Tearaways svar på det første dragon shout, du lærer i Skyrim. Du er en gud, der holder en lille papirsverden i sine hænder, der interagerer med den og hjælper en lille plet gennem sit eventyr.
Det hele er pakket ind i den legesyge stil, som vi forventer fra Media Molecule, uden at se ud som noget, de har lavet før. Der er noget delikat og organisk ved udseendet og stemningen - noget Media Molecule har arbejdet hårdt for at opnå.
"Når du forsøger at emulere materialer som papir og ting, så er der en uncanny valley-risiko. Tidligt i udviklingen var der et stadie, hvor spillet lignede det, det ser ud som nu, men hvor vi tænkte, 'jaeh, det ser ud som om det er lavet a papir', fordi vi vidste at det var meningen, mens alle, der ikke havde fået det forklaret, bare syntes det så lavdetaljeret og gammeldags ud", forklarer Healey.
Lige nu er det måske ikke så åbenlyst hvordan Tearaway passer med Play, Create, Share-modellen, men Media Molecule ville gøre processen mere umiddelbar denne gang. At skabe og dele i Little Big Planet kræver forsæt, og selvom værktøjerne er fremragende, er de separate fra selve spillet.
"Banen vi brugte i annonceringen, den har vi faktisk bygget fysisk, lagt ud på et stort bord", fortæller Mark Healey, og afslører dermed den første hemmelighed bag papirbanedesign.
"Papir er et virkeligt spændende medie, for meget af det visuelle I har set har været af en vestlig form for papirkunst, hvor der ofte klippes ud og foldes og limes. Vi taler ofte om origami, men der er faktisk ikke særlig meget origami med", forklarer David Smith. "Men i de forskellige miljøer, man rejser igennem, har verdenen meget forskellige stilarter af papirkunst - nogle gange er mange lag papir limet samme for at skabe tykkere strukturer, og det har mange forskellige kulturer har forskellige tilgange til. Så vi håber at vi virkelig kan inkorporere disse forskellige ideer og vise hvor alsidige denne her tilsyneladende simple ide om papir kan blive".
For PS Vita-fans var der mange opløftende nyheder på Gamescom, men vigtigst af alt er måske det faktum, at Sony har sat nogle af deres bedste talenter - Media Molecule og Guerilla Games - på PS Vita-udvikling. Og Tearaway er det lysende håb, enhver platform har brug for til at samle tropperne.