Tearaway Unfolded

Sony's PlayStation Vita er fantastisk håndholdt spillemaskine, som fortsat skiller sig ud fra mængden, takket være sine specielle features. Det er en stor favorit blandt Gamereactor-holdet. Desværre var der simpelthen ikke nok spil ved udgivelsen, der kunne fremvise disse interessante hardware-tiltag, og derfor fik det kreative studie Media Molecule den opgave, at det de kom frem til var Tearaway - en oplevelse lige så unik som maskinen selv. Iota var vores sendebud, og skulle aflevere en speciel besked kun til os, og vi havde et fantastisk eventyr i denne utroligt smukke papirverden.

Simpelt sagt, så var denne 2013-udgivelse et mesterværk, men det var allerede for sent for PlayStation Vita'en. Nintendo har for længst taget føringen med 3DS'en, og den har vist sig at være den uomtvistelige konge. For et spil som Tearaway, som derfor blev spillet af en tragisk lille skare af mennesker, lod der til at være masser af plads til at vokse. Når nu denne nye IP var så stærk, så gav det god mening at lade den blive genfødt. Så nu får Iota, og den kvindelige udgave Atoi, en ny chance på den mere sunde PlayStation 4.

Selvfølgelig vil Tearaway Unfolded gerne være meget mere end bare en gentagelse af de vi allerede kender - og elsker - fra Vita-versionen.

I Tearaway Unfolded introducerer Media Molecule nogle interessante nye ideer. Eksempelvis beder de os nu om at frempiske en blæst, ved at lade vores finder glide henover DualShock 4'erens touchpad. Vi kan nu flyve henover landskabet via et papirfly, til steder vi ikke vidste eksisterede. Lysbaren på controlleren fungerer som en lommelygte, der oplyser mørke steder, og transformerer ødelagt papir til smukke skulpturer. Med lyset kan man samtidig også forvirre fjenderne, der står imellem Iota og hans mål.

En anden skøn ny feature, er en af dem der bryder den fjerde væg. Sendebuddet kan nemlig kaste små objekter fra den digitale verden, ud imod spilleren. Vi kan derefter forsøge at virtuelt skyde disse objekter tilbage imod TV'et. Det er en interessant og tankevækkende mekanik, og brugbar imod grupper af fjender, eller når Iota ikke kan nå en bestemt del af banen. Denne mekanik, sammen med blæsten og lyset, er et forsøg på at etablere en forbindelse imellem spilleren og spillet. For Media Molecule var det ganske nødvendigt, essentielt endda, at finde nye og alternative måder at skabe intimitet imellem os og helten, at genskab det de gjorde så godt i Vita-versionen.

Men disse erstatninger fungerer ikke alt for elegant, af en simpel grund. PlayStation 4-konsollen har et helt andet sæt features, og den kan simpelthen ikke eftergøre hvert eneste trick, som den håndholdte version kunne, eller i det mindste kan den ikke gøre det lige så effektivt. Det er derfor at Media Molecule burde have gentænkt hele konceptet, synes vi i hvert fald. Tearaway var fantastisk for dets ideer var sæt på actionen, og på tråds af, at disse ideer også er at finde i konsoludgaven af spillet, er distancen imellem Iota og spilleren tydeligere.

På Vita'en kunne vi røre ved skærmen, og interagere med specielle objekter. Der var steder hvor vi kunne stikke vores fingre igennem verdenen, ved at bruge det bagerste touchpad. Og selvfølgelig kunne kameraet bruges til at trække os ind i spillet. Da PS4-kamereaet ikke er med som standard, er der ingen garanti for, at du kan få adgang til denne feature, og selv hvis du har kameraet, er det ikke altid kun dit ansigt der bliver peget på.

Det tog os lidt tid at finde ud af, hvorfor charmen i Tearaway Unfolded ikke berørte os lige så meget som tidligere. Spillet er eksempelvis, meget større. Der er mere at opdage, der er flere objekter rundt omkring og der er langt flere detaljer. Men verdenen hviler ikke i spillerens hænder som før. Det er ikke vores fingre, der har en indflydelse på den. Distancen imellem controlleren og skærmen er konstant, en væg af luft imellem os den karakteristiske postmand.

Udover dette er touchpaddet meget mindre på DualShock 4'eren. Vi kan nemt generere blæst og ild på skærmen, men det at tegne, en ret så vigtig del af oplevelsen, fungerer ikke lige så godt. Nøjagtigheden der er essentiel for at realisere dine kreationer er ikke til stede, og dine tegninger ligner slet ikke det du forsøger at tegne. Der er en Tearaway-applikation, som måske kan hjælpe dig, men denne var ikke tilgængelig i udannelsesperioden. Dog, selvom den fungerer som en drøm, så er det heller ikke en feature, som er tilgængelig for alle.

Vores oplevelse med Tearaway Unfolded på PS4 føltes derfor lidt ujævn. Kameraet er ikke nødvendigt, men det gør spillet en smule lettere, og derfor også bedre. En smartphone eller tablet-applikation vil uden tvivl gavne, da touchpaddet ikke kan give dig den nødvendige plads til at udfolde dine tegninger. Under al innovationen er der følelsen af, at spillet bare ikke rigtig hører til på PS4, på samme måde som det gjorde på Vita.

Når det så er sagt, vil vi heller ikke være helt negative, eller blive misforstået, for meget af tiden er Tearaway Unfolded stadig fantastisk og sjovt. Og ja, mange af de nye opgaver og udfordringer i papirverdenen gør, at spillet føles mere travlt og begivenhedsrigt. I bestemte sektioner føles det mere åbent end nogensinde, fordi vi kan bestemme hvorfra vi vil starte. Media Molecule har gjort en del for at forbedre oplevelsen, og tilføje til den, og derfor fungerer Tearaway på PlayStation 4. Dog ville det stadig have været bedre, hvis de havde vendt op og ned på konceptet.

For dem af jer der endnu ikke har en PlayStation Vita, og ikke planlægger at købe en, så er Tearaway Unfolded den eneste måde at opleve spillet på, og set i det lys er det ikke så slemt endda. Den fantastisk papirverden har sin helt egen charme. Historien er fortalt med masser af humor, der er skønne toner som akkompagnerer dig på rejsen og der er masser af mulighed for interaktion. Enhver der oplever det, vil sandsynligvis forelske sig helt i Iota og Atoi. Når slutteksterne ruller over skærmen, kan du endda fortsætte med at lære mere om skulturering af papir, og derfor gør Tearaway og Tearaway Unfolded det, at det ikke bare tager os ind i dets verden, men også tager med os i i vores.