Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
Tekken 4

Tekken 4

Med Tekken 4 bringer Namco lidt nyt til bordet - men det er svært at få øje på.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Fans af beat ’em ups kan stort set deles op i to lejre. Der er dem, hvor timing, perfekt fungerende blokader og et dybt gameplay er det væsentligste - de vil utvivlsomt finde en ny klassiker i Virtua Fighter 4. Og så er der dem, hvor lynhurtige slagserier, lyseffekter og eksplosioner går op i en højre enhed, og leverer et meget ligetil og knapt så krævende gameplay - disse kan meget naturligt kaste blikket på Namco’s seneste episode i Tekken serien, meget passende og uopfindsomt kaldet Tekken 4. Det er endnu engang blevet tid til King of Iron Fist Tournament.

HQ

Find fem fejl

Til forskel fra Virtua Fighter 4 som på sin vis bryder nu grund, så er Tekken 4 velkendt territorium på de fleste punkter. Seriens historie tager endnu en drejning og masser af bohemé kæmpere mødes til flere skaller, slag og skibberbryst i arenaer, der endnu engang kun fungerer som pseudo 3D verdener - om end de er bedre realiseret i denne omgnag. Grafisk er spillet flottere end Tekken Tag Tournament, og både partikel og lyseffekter fungerer godt. Men det er bare svært at finde det helt store ting, der gør netop denne episode banebrydende. Historien skal ikke afsløres her, både fordi den skal opleves af Tekken purister, men også fordi den er banal.

Som altid er der blevet plads til en masse nye hoveder - om end flere blot er fornyelser af allerede brugte Tekken karakterer. De består af Christie Monteiro, en smuk kvinde med en dødsensfarlig Capoeira kampstil, Vale Tudo eksperten Craig Marduk og den mildest talt kedelige bokser Steve Fox - tidligere kendt under det frygtelige navn Dean Earwicker. Sammen med det velkendte ensemble af bl.a. King, Paul og Ling Xioayu, er der så lagt i kakkelovnen til endnu en omgang tæsk.

Absolut pænere

Dette er en annonce:

Når GameReactor nu hævder, at der det er svært at se forskellen på tidligere spil i serien og så denne seneste episode, så menes der mere sådan overordnet. Grafisk er der masser af nye finurligheder, og både arenaerne samt de mange karakterer, har fået et løft, så de fremstår mere helstøbte og langt mere detaljerige. På banerne giver det sig udslag i flotte lokaliteter, hvor der nu er mulighed for at trænge modstanderen op i en krog, og hvor der nogle steder kæmpes i vand. Men ideen med 3D verdener udmønter sig stadig kun til en sidestep funktion og et par vægge. Det gør ikke det store for de fleste, og man begynder at tvivle lidt på om Namco ikke langsomt, er begyndt at gå i selvsving på den kreative side.

Ren hastighedsmæssigt føles spillet også for langsomt. Efter at have anmeldt og haft Virtua Fighter 4 et stykke tid, kan man ikke undgå at sammenligne de to, og der er Tekken 4 bemærkelsesværdigt langsommere. Faktisk så er skiftet fra Sega’s perle til Namco’s seneste episode, så stor at man i starten bliver irriteret. Dog er dette efter et stykke tid ikke det store problem, men med fokus på at vi faktisk har kigget på den japanske udgave og denne altid plejer at være hurtigere, så kan man godt grue lidt for en evt. PAL udgave i efteråret.

Et par ekstra udvidelser

Tekken 4 har fået et par nye ting med i posen. Spillets moves fungerer bedre end nogensinde før, og selvom der stadig er en hvis ubalance mellem nogle af karaktererne, så det blevet lettere at finde svage punkter hos selv de mest irriterende af slagsen. Der er også blevet plads til en Tekken Force mode, der ganske som tidligere sender dig ned i skoene på din favorit karakter, hvorefter du i nærmest Final Fight regi, skal trave igennem en masse gange og tæve alt du kommer i nærheden. GameReactor fandt Tekken Bowling i sidste udgave langt mere holdbar og morsom, og kan ikke forstå hvorfor man ikke har inkluderet en ny version af denne.

Dette er en annonce:

Lad os nu se

Seneste Tekken episode er klar den flotteste, og fans af serien vil utvivlsomt finde mange timers glæde i de tre nye karakterer og mange nye baner. Men står man og leder efter noget nyt og revolutionerende, så er Tekken 4 ikke det helt rigtige. Der er længe til en evt. PAL udgivelse og der kan ske ændringer i den europæiske version, men det er nok tvivlsomt om der sker det helt store, hvorfor fans bør forvente sig en blanding af Tekken Tag Tournament og Tekken 3 - ikke et helt nyt spil.

Relaterede tekster

1
Tekken 4Score

Tekken 4

ANMELDELSE. Skrevet af Steen Marquard

For mange er Tekken det ultimative fighting-spil. GameReator har taget et kig på den nyeste udgave.

0
Tekken 4

Tekken 4

PREVIEW. Skrevet af Thomas Tanggaard

Med Tekken 4 bringer Namco lidt nyt til bordet - men det er svært at få øje på.



Indlæser mere indhold