Tekken 5

Kampspil er sammen med platformspil en af de ældste genrer indenfor computerspil, og siden de hæderkronede dage med Kung Fu og International Karate er der sket markante fremskridt - om end grundformlen i store træk har samme opskrift. Tekken-serien har været en af de mest prominente indenfor genren, og det var i særdeleshed med Tekken 3 at Namco viste verden hvorledes virtuel nærkamp skulle udspilles. Det er uhyre intuitivt at komme i gang med samtidig med at der er finesser, der tager måneder at perfektionere - alt hvad såvel nybegyndere som hærdede kampveteraner kan ønske sig. Tekken 4 bragte nye ting til fadet, men det føltes lidt som om Namco havde mistet fokus og ikke helt havde fundet den rette ånd, men det er mig en stor glæde at bevidne, at alt tegner utroligt positivt for det femte spil i rækken - det kamplystne slæng er tilbage i topform.

Tekken Tag Team og Tekken 4 må man sige har været lidt af en afvigelse fra grundprincipperne i Tekken-serien, hvorfor især sidstnævnte blev modtaget med lidt blandede følelser af hardcore fans. Namco introducerede indestængte arenaer, objekter der kunne ødelægges på banen m.m., men det virkede mere som om der var luret lidt for meget på titler som Virtua Fighter og Dead or Alive, hvor disse gameplay-elementer er en stor del af legen - det fungerede dog efter min mening ikke 100 % i Tekken-regi. Det er derfor en fornøjelse at se serien gå tilbage til rødderne og atter omfavne de aspekter, der gjorde Tekken 3 så fantastisk. Det strømlinede gameplay og hurtige kampe er centrum og der er fokus på hvad det egentlig handler om - tempofyldt kamp uden forstyrrende dikkedarer og deslige.

Men fornyelser skal vi dog ikke berøves for, og foruden en lang række af klassiske karakterer - en blanding af de kendte figurer fra serien - møder vi nu tre helt nye personligheder; Feng Wei, Raven og Asuka Kazama. De bringer selvfølgelig mere variation til fadet, men basalt set er de alle variationer over en eksisterende karakter og/eller kampstil, men som altid er det udfordrende og spændende at give sig i kast med at lære nye figurers angrebsportefølje at kende. Traditionen tro har alle der deltager i "Iron Fist Tournament" deres helt egen unikke motiv, og de tre nye kombattanter er ingen undtagelse.

Feng er mester i den kinesiske kampsport Kenpo og deltager som en del i sin søgen efter de hellige Shinken-ruller. Raven er den afblegede Blade-lookalike og en agent, som har til mission at undersøge nogle hændelser, som vores gamle kending Heihatchi Misihima skulle være involveret i. Sidst men ikke mindst har vi Asuka Kazama (fans vil sikkert genkende efternavnet), som er en ung og kæk pige, som ikke er bange for at kaste sig ud i et godt slagsmål. Drevet af hævn i forbindelse med at hendes far er blevet tæsket, skriver hun sig ind i turneringen i søgen efter gerningsmanden. Som man kan høre er det hverken opfindsomme eller overraskende baggrundshistorier, men i et spil som dette er det jo egentlig også irrelevant - bare vi kan få lov til at dele ørefigner ud.

Tilpasningsmulighederne er udvidet, og du får rig lejlighed til at udsmykke din karakter med tøj, gadgets og andre effekter. Inden man kaster sig ud i et shoppe-orgie skal der dog indtjenes mammon til formålet og dette gøres via Tekken 5’s arcade-del, som man vanen tro kan boltre sig i alene. Det er dog immervæk multiplayer, der er det bærende element, da ingen AI endnu kan måle sig med en menneskelig modstander. Det er dog ærgerligt at Namco har valgt at ekskludere online gaming, især når vi har set hvor godt dette kan fungere i titler som Dead or Alive, så du er derfor fortsat tvunget til at lægge sofa og controller til et besøg fra vennerne.

Da jeg satte vores preview-skive i drevet fornemmede jeg straks at fordums storhedstid ikke skulle blive i fortiden. Til trods for at vores testudgave blot har været en forsmag på det endelige spil, så kan vi her på redaktionen ikke skjule vores entusiasme og allerede høje forventninger. Med den årelange gennemtestede gameplaymotor, den spektakulære grafiske side og ikke mindst en energisk lydfront, ja så er der vist ikke meget der vil afholde fans af serien i at hoppe ind i arenaen ved først givne lejlighed.