
Jeg vil nu udlevere mig selv; jeg er single! På godt og på ondt er det min livssituation, og det har jeg det egentlig fint med. Jeg elsker friheden, ingen tvivl om det, men der kan dog godt forekomme perioder, hvor jeg bliver fristet til at møde mennesker af det modsatte køn, men jeg hader at date, det kunstige i det. Det vil et nyt spil, der udkom her til Valentinsdag, nu råde bod på. Ten Dates, som er efterfølgeren til Five Dates, handler sjovt nok om at date. I det første spil var man en mand, som var fanget indenfor, imens COVID-19 gjorde livet surt for de fleste. Man skulle så mødes med fem interessante kvinder, som man skulle på virtuelle dates med. Efterfølgeren har samme koncept, men foregår i en post-COVID verden, så man faktisk kan sidde overfor den kvinde eller mand man har interesse i. Ten Dates er udviklet af Good Gate Media, og udgiveren er Wales Interactive, og kan lige nu spilles på Steam, hvilket jeg også har benyttet mig af.
Ten dates begynder med at man ser de to gode venner Misha og Ryan snakke om at få sig en øl på den lokale pub. Da Ryan så kommer derned, finder han ud af, at Misha har meldt ham til Speed Dating, hvilket han modvilligt lader sig overtale til at deltage i. Herefter skal han så snakke med fire kvinder, og finde ud af om de er noget for ham. Modsat kan man så gøre det samme med Misha, som i stedet møder fire mænd. Spillet hedder jo Ten Dates, så hvorfor er der så kun otte mennesker man kan date. Det er der heller ikke, da de sidste to man kan date, er til samme køn, så der er noget for enhver smag og seksualitet. Det er fedt at der er noget for alle, men mon ikke tyve dates har endnu flere muligheder. Det kunne man godt tænke sig.
Misha og Ryan har så i første runde fem minutter til at snakke med en gruppe meget forskellige og farverige mennesker. De forskellige dates er rigtig godt skrevet, og dialogen mellem Ryan/Misha og deres dates er sprudlende og nemt genkendelig for os der har datet en masse. De personer man møder er typiske arketyper, såsom bogormen der ved at tage en PHD, eller karrierekvinden som virker hård og kold i starten, men senere viser sig at have en blødere midte. De er dog ikke bare endimensionelle karakterer, de udfolder sig meget hurtigt, og man glemmer at de er fiktionelle, og jeg kunne lide de fleste efter den første date.
Der bliver stillet mange dybe og til tider provokerende spørgsmål på den første date, da man hurtigt skal kunne beslutte sig om man kan lide personen eller ej. Det er meget tydeligt at de spørgsmål der stilles leder begge veje, så hvis man for eksempel siger at man har en bestemt politisk holdning, så kan det være at ens date ser det som enten meget positivt og negativt, alt efter hvad de selv mener om tingene. Så hvis man svarer "forkert" på det helt rigtige spørgsmål, så har man ikke mulighed for at møde personen til date nummer to. Under date nummer to kan man nemlig kun mødes med to af de fem muligheder man har, og er man ikke gået i spænd med nogen, så kan man simpelthen ikke vælge den person. Anden date som man kommer på er en del anderledes end den første, fordi man nu har tid til at stille mere indgående spørgsmål. Der er måske ting man gerne vil have uddybet fra første date, eller bare vil udforske om den person man er på date med. Her får man virkelig uddybet, hvad der er under overfladen, som man så på første date, da man nu skal lære hinanden at meget bedre at kende.
Denne date vil i flere tilfælde også have nogle benspænd, som den første date ikke havde. For eksempel, så skulle min bogormsdate på toilettet, og mens hun var derude, begynde hendes telefon at gå helt amok, og Ryan kunne så vælge, at tage en lille fræk kigger, eller lade være. Hvis man kiggede, fandt man ud af, at hun var i gang med en svær skilsmisse, som hun ikke selv havde nævnt endnu. Denne kunne man så konfrontere hende med, eller lade være. Hvis hun dog bliver konfronteret med den, vil hun indrømme hendes situation, men også spørge hvor man vidste det fra, hvorefter man selv skal indrømme, at man havde kigget på hendes beskeder. Dette gjorde hende ikke ligefrem glad, og medførte at hun ikke kunne vælges til den tredje og sidste date. Vælger man ikke at konfrontere hende med beskederne, vil hun på tredje date selv komme ind på hendes private situation, hvilket giver et mere naturligt forløb, som gør at man måske har mødt den eneste ene.
Denne måde at opbygge spillet på er super fedt, og det er egentlig en god øvelse i, hvornår visse spørgsmål skal stilles for at skille fårene fra bukkene. En lignende situation kunne være, om man skal blande sig i en konflikt mellem den intense gothpige, og en småfuld gut. Blander man sig bliver hun eddikesur, fordi hun kan passe på sig selv. Blander man sig ikke, så klarer hun situationen som en total badass, og man får ros af hende, for at man lod hende klare det hele selv, hvilke hun har gjort hele hendes liv.
Man kan så komme på en tredje date, hvor man kun kan vælge en af de to, man var på anden date med, og den person skal man så virkelig ind under huden på, for i sidste ende skal man beslutte, om man vil date personen mere seriøst. Har man gjort eller sagt ting, som de slet ikke kan arbejde med, får man til sidst en skærm der siger; "Ryan/Mishas jagt på kærlighed fortsætter". Har man ikke totalt blameret sig, slutter daten med at man har fået sig en ny kæreste. Det er rigtig sjovt lavet, om end det kunne have være fedt, hvis der også var en fjerde date, hvor man blev introduceret til den dynamik, man har i den del af det nystartede forhold. Desværre slutter spillet efter tredje date. Man kunne dog håbe at det er med i efterfølgeren.
Har det ikke været tydeligt igennem de inkluderede trailere, eller via billederne, så er Ten Dates et af de såkaldte FMV-spil (Full Motion Video), hvilket er en interaktiv film, hvor man så skal vælge hvordan det hele udspiller sig, for derefter at se konsekvenserne af sine valg. Der er ikke meget mere til Ten Dates end det, og det er også nok, for det er sjovt at se de interessante karakterer, og hvordan de reagerer på ens valg. Skuespillerne der er med er rigtig gode, og kendte fra ret store engelske serier, har jeg ladet mig fortælle, så det er en fornøjelse at deltage i spillet. Scenerne i spillet er flot filmet generelt, lyden er god, og skuespillet er boblende og underholdende. Det er nemt at identificere sig med dem der er med, og hvis man har datet, så vil det hele virke meget velkendt.
Jeg synes Ten Dates er et forfriskende spil, hvis man har prøvet at date, eller bare er nysgerrig. Det er det FMV-spil gør bedst, og Ten Dates er i toppen med de bedste spil i genren.