Tenchu 3: Wrath of Heaven

Da Konami udgav Metal Gear Solid på PSOne, fik gamere verden over for alvor øjnene op det stealth baserede gameplay. Brækkede nakker, lydløse snigture langs mure, og det konstante fokus på ikke at tiltrække sig andres opmærksomhed dannede nærmest skole for et nyt og mere dybtgående gameplay i action genren. Mange udviklere har siden hen indlemmet stealth i deres produktioner i større eller mindre grad, heriblandt The Mark of Kri, Sly Raccoon og Prisoner of War. Disse udgivelser beviser med deres forskellighed, at stealth ikke kun er forbeholdt action genren, men også platformspil og titler uden voldelige elementer.

Selvom Hideo Kojima’s MGS serie slog rødder helt tilbage i NES-dagene, kan serien ikke tage hele æren for stealth gameplayets udbredelse. Allerede før Kojima trådte ind i 32-bit æraen, havde Activision gjort sig særdeles positivt bemærket med Tenchu på PSOne - en udgivelse som utvivlsomt var inspireret af Kojima’s mesterværk, men samtidig havde sine egne unikke kvaliteter. Det tredje afsnit i serien - Tenchu: Wrath of Heaven (T:WoH) - er udviklet af debutanten K2, og Gamez kan med stor glæde fortælle, at serien er sparket ind i 128-bit alderen med selv samme sikkerhed, som har præget tidligere udgivelser. Styringen, som var et af de tungtvejende kritikpunkter, har været en tur under kniven og fungerer nu bedre og mere intuitivt end nogensinde før. MGS fans vil øjeblikkeligt føle sig hjemme.

Vi befinder os, i lighed med de to tidligere udgivelser, i 1500-tallets feudale Japan, hvor ninjaer og samuraier dominerer gadebilledet. T:WoH har atter Ayame og en genopstået Rikimaru i hovedrollerne, som begge blev opfostret og oplært i ninjaens ædle kunst af mesteren Azuma Shiunsal, og der er endda blevet plads til en ekstra karakter ved navn Tesshu, som via sin profession som læge ved, hvordan kroppens vitale organer rives ud af korpuset i en håndevending. En ninja med 50 kg løse kastestjerner og andet habengut i rygsækken ville ikke have de store chancer for at snige sig lydløst af sted i skyggerne. Derfor kan man kun være udstyret med et begrænset antal effekter, som vælges forud for hver mission. Man kan vælge mellem kastestjerner, forgiftede ris, healh potions, røgbomber mm., mens ens grappling hook, som kan hejse ens korpus op på højtliggende niveauer, er standardudstyr.

T:WoH har præcis som sin helt åbenlyse inspirationskilde et meget strategisk gameplay. Fjenders ruter skal kortlægges nøje, før et vellykket stealth angreb kan sættes ind. Der går derfor meget tid med at sidde i det skjulte og aflure fjenderne, så T:WoH er for den tålmodige gamer. Mens MGS altid gav gameren en 2. og 3. chance, efter man havde fået kroppen fyldt med bly, er Tenchu omvendt fuldstændig kompromisløst. Der er ikke mulighed for at save under en mission, som kan strække sig over flere timer. Ikke at spillet er urimeligt svært - en ting de foregående kapitler fik på hatten for - men denne anmelder måtte flere gange se timers spil gå i vasken pga. et øjebliks uopmærksomhed.

Spillets AI fungerer generelt godt, men har sine begrænsninger og morsomme indslag. Ofte vil man blive jagtet over længere afstande, mens man andre gange kan gå gennem en dør og få en "where did he go?" kommentar. Og det selv om fjenden befinder sig mindre end en meter bag en. Han så udmærket, hvor Ayame gemte sig. Undertegnede måtte endvidere trække på smilebåndet, da en ninja hoppede op i en vindueskarm og ud ad vinduet og døde. Hvis AI’en vil score selvmål, er det da okay for mig, men det kan næppe have været K2s intention.

Tenchu seriens 3. afsnit lever så afgjort op til nutidens 128-bit krav. Meget flotte karakter- og fjendedesign, mangfoldige miljøer med stemningsunderbyggende vejreffekter, troværdige animationer og en muskuløs grafikmotor bidrager til at fuldende oplevelsen som lovløs ninja i det ældgamle Japan. Konami’s MGS serie er den ældste og stadig den bedste stealth udgivelse, men hvis Kojima’s hænder er begyndt at ryste mere eller mindre ukontrolleret skyldes det, at han har fået alvorlig konkurrence. Tenchu: WoH er stealth gameplay af særdeles høj kvalitet bakket op af en flot grafisk flade og en virkelig velfungerende styring, som alt sammen giver gameren mange hårrejsende øjeblikke. Activision’s stealth dominerede ninja simulator vil pryde enhver stealth elskers spilsamling.