Terminator 3: The Redemption

Kaster man et blik på Paradigm Entertainments CV, er der ikke meget at blive imponeret over. Udvikleren, som for et lille års tid siden gav os den mindre vellykkede stealth-titel Mission: Impossble, har ikke siden N64-titlen PilotWings serveret et spil med et egentligt potentiale. Når man med det in mente bliver præsenteret for en titel fra Paradigm, som tilmed er brygget på en tvivlsom filmlicens (og husker, hvordan de sidst forvaltede Terminator-licensen), så skal man altså have snuppet sig et par ecstasy-piller for ikke at blive fanget i pessimismens jerngreb. Som anmelder skal man altid gøre sig selv (og jer læsere) den tjeneste at møde nye titler med et åbent sind, men efter ganske få timer i selskab med Arnold måtte jeg sande, at "actionfyldt" er den eneste positive mærkat, der kan klistres på Terminator 3: The Redemption.

Spillet følger ikke overraskende plottet fra sit Hollywood-modstykke. En ny dødbringende, kvindelig terminator er taget tilbage i tiden for at gøre det af med John Connor. Den gode terminator alias Arnold Schwarzenegger sendes også tilbage i tiden for at beskytte John, som nu er en voksen mand. I løbet af i alt 14 missioner må du i skikkelse af Arnold skyde, tæve og køre dig vej gennem fremtidige og nutidige scenarier for at komme hr. Connor til undsætning, så menneskeheden også har en fremtid - i nutiden.

Det var givet lige fra starten, at T3 ville være en actiontitel med stort A, og det leverer Paradigm skam også. Det er nemt at spotte, at udvikleren har ønsket at skabe afveksling i missionerne. Hvad der først ligner en ordinær 3D-shooter drejer rundt på en tallerken og serverer kombinerede køre-/skydemissioner, helikopterture og rendyrkede racer- og "kill ’em all"-missioner. Den første mission begynder som en altudslettende vandretur, hvor det østrigske muskelbundt fyrer smarte bemærkningerne af og pløkker fjendtlige robotter med sin rødglødende peacemaker. Den opgraderede T-800-cyborg kan dog andet end sende blyholdige skudsalver af sted. Han tackler skam også de mere intime situationer ganske glimrende med skaller og kraftfulde slagkombinationer, og ud over egne våben kan han tage kontrol over en række geværstillinger, som står rundt omkring på slagmarken. I løbet af missionerne kan du også hoppe fra køretøj til køretøj og på den måde snuppe fjendens dræbermaskiner, hvilket er et nydeligt træk fra udviklerens side.

Selv om man efter kort tid får fornemmelsen af, at T3: The Redemption favner breds rent gameplaymæssigt, så viser det sig desværre, at spillet er pinligt skabelonskåret, lineært og meget ensformigt. Hver missioner er skåret over nøjagtigt samme skabelon, og hvad der er endnu værre er, at det ofte er uklart, hvad der egentlig er missionernes formål. Jeg havde gentagne gange svært ved at se, hvad det var, der skulle til for at gennemføre missionen, hvilket ikke burde være et problem i en mainstream-titel som denne. For at føje spot til skade er T3: The Redemption helt unødigt svært. Selv den første mission fik denne ellers temmelig garvede anmelder til at give sin PS2 en regulær skideballe - noget der sjældent giver videre positive resultater - men en eller anden var nødt til at tage skraldet. Når man gør et så mainstream-orienteret produkt så svært, så skyder man altså sig selv i foden. Her efter 7-8 timers spil fatter jeg stadig ikke, hvorfor det skal være så latterligt svært. Og dog måske gør jeg, for når spillet kun indeholder sølle 14 missioner, så må man som udvikler hive i nødbremsen og forlænge spillets levetid på den måde. Realiteten er bare, at spillet bliver direkte frustrerende og trukket i langdrag.

På grafiksiden er der ud over momentane hastighedsnedsættelse ikke så frygteligt meget at udsætte på spillet. Grafikken er et godt stykke fra at være lækker, men den gør det, den skal. Herudover er skiftet mellem sekvenser fra Hollywood-filmen og CG-klip ganske godt lavet, så her er der i det mindste noget, der vil tilfredsstille spillets åbenlyse målgruppe.

Hvis du gik rundt og troede, at Terminator-licensen ville kaste endnu et ringe spil af sig, så ramte du i den grad plet. T3: The Redemption er en kedelig, skabelonskåret oplevelse fra ende til anden, som yderligere forværres af en alt for høj sværhedsgrad. Jeg er udmærket klar over, at der er enkle undtagelser, men når filmlicenserede spil har et dårligt ry, så skyldes det netop spil som T3: The Redemption.