
Det sidste bidrag til det apokalyptiske univers, som den oprindelige Terminator initierede, kom på gaden midt i sidste år. Arnold Schwarzeneggers måske sidste optræden foran et kamera blev en lidt sær størrelse, da Terminator 3 nærmest levede af at slå plat på sine aner. Alligevel var det da et ganske godt actionbrag, som også formåede at blive en relativ habil kommerciel succes. På baggrund af dette og med tasken fuld af fortællemæssige muligheder, inddrager Atari Battlefield 1942s dyder i projektet. Umiddelbart et solidt grundlag, men resultatet er mildest talt elendigt.
Man siger at det første indtryk oftest er det rigtige - i tilfældet med War of the Machines tyder dette ikke godt for det videre forløb. Her er ingen indledning, ingen flotte sekvenser og ingen forklaringer. Faktisk er der kun en kedelig menu, som giver mulighed for at drage på eventyr alene eller på nettet. Uanset om man vælger den ene eller anden mulighed, så kan jeg roligt afsløre, at der ikke er meget at se frem til. Vælger man at tage udfordringen alene, så præsenteres man med spillets tolv baner, hvor man valgfrit kan boltre sig. Her er med andre ord ingen kampagne, og man er stillet totalt blank uden valgmuligheder. Her diskes blot op til en gang "Termination", som er udviklernes rip-off af det "Conquest", der er at finde i Battlefield 1942. For uindviede så dækker dette blot over en simpel gang kamp om baser.
De forskellige scenarier er alle kendetegnede af en uhyre uopfindsomhed samt dårlig opbygning. Her er et væld af ubrugelige blinde veje og baggrundene er ikke interaktive. Med andre ord så går man rundt i noget, der mest af alt virker som de billige kulisser fra en film af Ed Wood. Der er ellers lagt i kakkelovnen til et ordentligt slag mellem soldaterne fra Tech Com og maskinerne fra Sky Net. Her er en håndfuld forskellige typer enheder, som suppleres med et par køretøjer hevet ud af filmene. Desværre hæmmes især køretøjerne af en rystende ringe kontrol, som fuldstændigt fjerner nerven fra begivenhederne. En malplaceret hastighed, manglende styreegenskaber og en tyngdekraft af en anden verden er de største syndere.
Tudefjæset gøres komplet når man bliver vidne til den forrygende AI som udviklerne har begavet titlen med. Såvel venner som fjender løber rundt som hovedløse høns, og giver selv novicer alle es på hånden. Det er dybt enerverende, at stå på en let forhøjning, og se på fjenderne der laver let løb i luften op af siden. Det bliver naturligvis lidt bedre, når man bevæger sig ud på nettet. Her bliver intelligensniveauet hævet betragteligt. Samtidig så har man nu også muligheden for at deltage i deathmatch, noget som udviklerne åbenbart ikke vurderede at AIen var værdig til. Dette kræver dog, at man er heldig nok til at finde en server - noget som godt kan tage tid. Selv om det naturligvis altid er underholdende at kæmpe mod folk af kød og blod, så blegner War of the Machines alligevel mod såvel nutidige som ældre alternativer. Det eneste som er unikt er muligheden for at indtræde i rollen som selveste Terminator. Højest scorende Tech Com bliver nemlig konverteret til Arnie - med tilhørende styrker. Nu har man altså fordelen af, at være såvel hurtig som hårdlivet. Desværre giver dette reelt set ikke nogen ændring i gameplayet, og på nær nogle enkelte "one-liners" så er der ikke megen reference til filmen.
De mest positive elementer findes på den tekniske front - og denne er blot middelmådig. Detaljegraden på de enkelte figurer er ganske glimrende. Desværre så er der ingen mimik og animationerne er helt utroligt stive. Dertil så virker det ofte som om, at figurerne svæver rundt i landskaberne. Scenarierne er mudrede og kendetegnet af en lav detaljegrad. Eksplosioner er pixeliserede og uden påvirkning på sine omgivelser. Dertil er våbeneffekterne tamme, hvor en granat eksempelvis tilsyneladende har samme styrke som en forvokset knaldperle. Lydsiden er en anelse mere positiv, med lidt sporadisk musik der forsøger at være dynamisk. Lyden fra våbnene er dog uden potens, og føjer blot til denne tamme gang røver og soldater i papland. Der er reelt set ikke meget positivt at sige om War of the Machines. Man får en klam smag af profit og kommercialisme i munden, når man smager på noget, der så meget skriger af ufærdigt makværk.