Tetris Party Deluxe

Mange anser alt, hvad der har med Sovjetunionen at gøre, som det værste af det værste. Jeg er i princippet enig, med én lille undtagelse. Undtagelsen består i Sovjets måske største eksportvare, en perle blandt perler. Selvfølgelig taler jeg om puzzle-spillenes ubestridte oldefar - Tetris.

Siden Tetris udkom i midten af de puddelvilde 80'ere, er Alexey Pajitnovs fantastiske skabning udkommet til utallige formater og i utallige versioner. Tetris kan spilles på flere forskellige måder, hvilket hver eneste udvikler, der har fået en bid af kagen, har forsøgt at slå sig op på. Det går ikke altid lige godt med at genopfinde julet, men Hudson gør et forsøg med Tetris Party Deluxe til Wii og Nintendo DS.

Hvis du genkender navnet Tetris Party Deluxe, er det ikke underligt. Spillet er allerede udkommet, dog i en download-version, til Wiiware for to år siden. Tetris Party var faktisk en udmærket Tetris-version, og at Tetris Party Deluxe skulle være værre virker usandsynligt.

Det kan virke lidt billigt af Hudson at genudgive et Wiiware-spil, specielt når forskellene er så små, og det eksisterende materiale burde have været poleret mere end tilfældet er. Forskellen mellem de to versioner er, udover prisen, nogle ekstra spiltyper i Deluxe-udgaven. Af de seks nye spiltyper er nogle af dem gamle klassikere, der underholder, mens resten føles overflødige eller middelmådige. De to spiltyper jeg sætter mest pris på er bombetypen, hvor bomber kan skabe intensive kædereaktioner, samt co-op vs co-op, hvor du og en ven kan stille op mod et andet par og vise hvem der er bedst til puzzles.

En ting, der føles som et rigtigt bagslag med Tetris Party Deluxe er, at online-delen er så underligt begrænset. Den spiltype, der kan spilles online, er Tetris i sin enkleste form. Det gælder om at få fjernet så mange linjer som muligt i forhold til din modspiller, ikke andet. Jeg forstår ikke hvorfor det er sådan, men det er dumt med tanke på de mange spiltyper, der ellers er til stede, som kunne bidrage med mange flere timers underholdning. Til gengæld kan ejere af Wii-versionen og Wiiware-spillet dyste mod hinanden online uden fnidder, hvilket er glimrende.

Fordelen med puzzle-spil som Tetris er at de ikke behøver et forkromet ydre for at kunne nydes til fulde. Alligevel vil jeg mene at Hudson godt kunne have gjort lidt mere ud af præsentationen af Tetris Party Deluxe end hvad de har gjort. Hver spiltype har et konstant loopende lydspor og et statisk baggrundsbillede, så selvom vi er på Wii og DS kunne man godt ønske sig en lidt bedre indsats på det grafiske område.

Til trods for knasterne er Tetris Party Deluxe en okay Tetris-version. Jeg kan lide de fleste af spiltyperne, og at man kan spille multiplayer på så mange forskellige måder. Men pristigningen på baggrund af seks nye spiltyper er i overkanten. Man kan lige så godt købe Wiiware-versionen som denne. Tetris Party Deluxe udkommer både til Wii og DS, og Wii-versionen er uden tvivl den bedste af de to. Hvis du derimod er på udkig efter et rent Tetris-spil til din DS, så anskaf Tetris DS i stedet.