Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Banner Saga 3

The Banner Saga 3

Ved porten til dødens rige, på kanten af dommedag, er vi alle lige.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

I vores moderne tider, høres en grel klagesang om, at de store fortællinger på tværs af titler er død. Denne metode stillede træskoene da Electronic Arts opslugte BioWare, som det slibrige væsen gjorde i The Blob med så mange uskyldige skæbner. Dog lykkedes det nogle modige sjæle at undslippe denne forfærdelige slutning på en storhedstid for vestlige rollespil, og Arnie Jorgenson, John Watson og Alex Thomas grundlagde herefter Stoic Studio med målet om at skabe deres drømmespil. En Kickstarter-succes senere, og første bog i The Banner Saga blev udgivet. Om end en anelse ensformigt, stod spillet som et symbol på at en række stærke kreative kræfter havde fået frit spil. Nu står vi ved den afsluttende udgivelse i trilogien, og indledningsvis er der vel kun at sige, at hvis man begræder BioWares svigt om de stærke fortællinger, de unikke, dybe karakterer, så spejd ikke længere væk end denne spilserie. Jeg er henrykt. Advarsel; kraftige spoilers følger.

Sjældent ligger jeg fingrer imellem i min anmelderretning, og det skal jeg selvfølgelig heller ej gøre her. Af samme grund, vil jeg tilkendegive at historien fortalt på tværs af de tre Banner Saga spil, er noget af bedste og mest medrivende - ja, måske DET bedste og mest medrivende - jeg længe har oplevet. Ikke blot ansporet af de valg der står uden for spillerens rækkevidde, den progression der foregår i narrativet, men ligeså meget de valg man som leder af en efterhånden enorm klan, skal tage nærmest konstant. Allerede tidligt i The Banner Saga 3, stod jeg med en beslutning som ville bestemme Arberrangs - menneskenes hovedstad - skæbne. En ny Sundr - en af de udødelige hærledere fra ærkefjenderne dredge - var dukket op på kanten af de ukendte mørkets overtag, og forsøgte at nedlægge borgmuren med et gigantisk ankerlignende våben. Ville jeg ofre krigere og frænder på et hurtigt modangreb, eller ville jeg trække mig til fordel for et taktisk tilbageslag, men ofre endnu mere af muren? Som blev skrevet andetsteds, fremviser The Banner Saga en særdeles velskrevet oplevelse af en leders tunge valg.

The Banner Saga 3
Dette er en annonce:
The Banner Saga 3The Banner Saga 3

Og valg er i særdeleshed i fokus, her, i den sidste bog af trilogien, for alting tæller. Det ukendte, muterende mørke har omfavnet næsten hele verden, og ingen ved hvorfor eller hvor det kommer fra. Menneskene, racen af kæmper kendt som varl og de underjordiske dredge, er alle trængt op i en krog, medens rollelisten af mindeværdige karakterer fra både 1'eren og 2'eren - heriblandt Ubin, Oddleif, Eirik, og ikke mindst Iver og Rook (eller Allette, afhængig hvordan du afsluttede 1'eren) - kæmper en brav kamp for overlevelse. Til trods for det, formår Stoic stadig at introducerer nye personer på elegant vis, både tidligt i spillet, midtvejs og endda henimod slutningen, uden at det føles påtvunget. Her tænker jeg specifikt på den mystiske heks Alfrun, og endnu en dredge følger, i form af Castaway. Denne alsidighed er så flot bundet sammen med spilelementerne, i sådan en grad at jeg nu har nærmest uendelige holdsammensætninger når kampene skal stå.

For disse nye personers roller og evner, er sømløst indskrevet i spillets yderlige sværhedsgrad, kampsystem, og så fremdeles. Det er imponerende så velbalanceret spillet egentlig er, og Stoic tager virkelig højde for at man som spiller, faktisk kan have virkelig stærke krigere på holdet efter at have hevet et gemt spil gennem hele trilogien uden at alting føles som at stjæle slik fra et barn. Lige såvel, som de har justeret udfordringen hvis man ruller ind i Banner Saga for første gang. Dog kan jeg på ingen måde anbefale blindt at kaste sig ud i 3'eren. Ja, jeg vil nærmest kalde det et krav at have spillet sig igennem 1'erne og 2'eren først, for styrken for Banner Saga ligger virkelig i historiefortællingen og den narrative oplevelse. Hvilket i sig selv, kommer hele serien lidt til kort nogle gange. Det, og at der var nogle irriterende fejl hist og her - for eksempel, at spillet lukker ned på tilfældige tidspunkter - men disse blive åbenlyst repareret i fremtidige opdateringer.

Angående kampene, var det nok værst var i 1'eren, hvor de efterhånden ensformige kampe nærmest blev en irriterende pligt for at komme videre i den spændende fortælling. 2'eren lappede en anelse på det, med introduktionen af nye fjendetyper og hindringer på kamppladsen man skulle navigere udenom. I 3'eren eskalere denne oppakning, med fjender der efterlader glødende askebunker, antændelige omgivelser, mange alsidige fjendetyper og så fremdeles. Desværre, til trods for endnu flere ændringer i form af en overlevelses-tilstand hvor man, efter specifikke kampe, kan vælge at slås endnu en runde eller flygte, ender selve kampene med at være mere en distrahering end noget at se frem til. Om end Stoic forsøger på alle mulige måder at få disse til at være et højdepunkt, bliver de for det meste ikke andet end en eftertanke. Jeg skal dog sige at The Banner Saga 3 introducerer et heltetitelsystem som giver ekstra bonuspoint afhængig af hvilket titel du vælger. Disse er eksklusive, hvilket betyder at ikke to krigere kan have den samme titel. Nu har jeg brugt meget lang tid sammen med Rook og Iver i denne vikinge-inspireret verden, og mange af mine strategiske valg, mange af de opgraderingspoint jeg giver hver gang en af mine krigere stiger et niveau, fordeles per automatrespons fordi adspredelsen i det hele taget ikke er stor nok.

Dette er en annonce:

I modsætning til spil som for eksempel Octopath Traveler, er dette dog ikke noget jeg anser som et stort problem. Stoic og Versus Evil har fra starten været ærlige om, at Banner Saga spilserien er lige såvel en visual novel som et taktisk rollespil. Det ER historien, fortællingen, der er i centrum. Acquire og Square Enix var noget mere vage omkring deres udgivelse. Denne fortælling fortsætter, som skrevet tidligere, ufortrødent i denne tredje bog, hvor selv karakterer der allerede er slået fast, udvikler sig. Det er svært at skrive om uden at skulle levere en afhandling angående fortællingen indtil nu, men jeg tænker specifikt på Folka, Iver og Juno, der virkelig får plads til at folde sig ud.

The Banner Saga 3
The Banner Saga 3The Banner Saga 3

Stoic formår endda at give plads til begge, meget forskellige, sameksisterende hanlingsforløb her i 3'eren. Selvmordsmissionen ind i mørket der har muterede næsten hele kontinentet, og det store politiske spil der udspiller på kanten af jordens undergang, ved Arberrang. Her tager spilsystermene pludselig tager en drejning til passe direkte ind i historiens gang da hovedstaden forfalder til anarki, og ens samlede klansfolk, krigere, varl, og andre valg i løbet af spillet, tælles sammen for at vise hvor lang tid man har tilbage før spillet er tabt. Nu skal der ikke rejses mere, nu skal der forsvares. Jeg havde 13 dage, og det skabte en fed, anspændt stemning, og tændte endnu mere ved bålet hvad angik dette klimaks i Stoics melankolske vikingefortælling. Så den før henvendte kritik om de vandrende kampe, falder en anelse til jorden når nu der skrues op for intensiteten omkring spillerens faktiske indsats. Det er ikke et desperat træk for at trække interessen tilbage på det spilmekaniske, men tydeligt et velovervejet valg, der endda er til fordel for handlingen.

Herfra skal også lyde en hyldest til Austin Wintory, den eminente sangskriver og komponist, som har leveret musikken til hele trilogien. Uden at rykke på for mange motiver, har han formået at skabe en decideret dommedagsprofeti af et lydtæppe, der passer glimrende til hele den afgørende og afsluttende oplevelse jeg får tilbudt af The Banner Saga 3. På mange måder falder de dystre dyk i melodierne, og i det hele taget den sørgmodige, endelige fortælling, godt i spænd med virkelighedens optrappende helvede hvor Sverige står i flammer, Danmark og Grækenland ligeså. Jeg plejer at indskyde et par smarte kommentarer i mine anmeldelser, men The Banner Saga, og 3'eren i særdeleshed, tager sig selv ud så seriøst, at det føles respektløst at pløje en sjov bemærkning i den golde jord omkring spilserien.

Der er ikke andet tilbage at sige end at The Banner Saga ligger på lige fod med storfortællinger som Mass Effect, Lost Odyssey, og Drakengard-serien. Jeg tøver med at bruge ordet episk, for det er det egentlig ikke; det er melankolsk, sørgmodigt, desperat, og handler om den lilles kamp for overlevelse mod uforståelige, fremmede, overjordiske kræfter. Spilmekanisk savner jeg en anelse touchering, men flankeret af historien, kan jeg snildt ligge mine fine fornemmelser på hylden. Hvis Stoic Studio fortsætter på lignende vis med deres nye projekter, tør jeg godt (forsigtigt) annoncerer at vi har fundet BioWares tronfølger, og det er jeg meget glad ved.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Gribende fortælling, alsidige taktiske muligheder ved holdsammensætninger, godt udfordringsniveau, kloge ændringer fra tidligere udgivelser
-
Kampene i sig selv kan hurtige blive ensformige, ærgerlige produktionsfejl, mangler adspredelse i rollespilsdelen
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold