The Cat in the Hat

The Cat in the Hat er en klassisk amerikansk børnebog, skrevet med det sigte, at børn skulle have det sjovt, mens de lærer at læse. To børn, Conrad og Sally, keder sig bravt på en regnvejrsdag, indtil en 2 meter høj kat, iført en høj rød- og hvidstribet kat pludselig dukker op. Den meget selvsikre kat lærer de 2 børn en masse narrestreger, så de kan more sig, selv om det er regnvejr, til stor fortrydelse for deres guldfisk. Forfatteren Dr. Seuss - med det fulde navn Theodor Seuss Geisel - døde i 1991, men hans sidste kone Audrey har forvaltet rettighederne til de figurer, der optrådte i de oprindelige bøger, med stor økonomisk snilde. Det har f.eks. ført til en ny spillefilm, hvor Mike Myers - kendt fra bl.a. Austin Powers - lægger stemme til katten - og Alec Baldwin spiller den skurkagtige nabo, som forsøger at stjæle magien fra Conrads og Sallys hus.

Helt i tråd med tiden fører spillefilmen til udgivelsen af en række computer- og konsolspil. Både bogen og filmen er rettet mod de yngste, og spillene er derfor også aldersmærket så lavt som 3 år. The Cat in the Hat er henlagt til en verden, der giver sig ud for at være tredimensionel, men hvor de platforms-baner, som katten skal igennem, i virkeligheden bare er helt traditionelt 2-dimensionelle side-scrollende platforme. Enkelte steder kan katten bevæge sig ind i eller ud af billedet, som f.eks. hvor en raket flytter den videre til næste, fjerne del af banen.

Spillet er uhyre let at gå til. Katten, der er mere end almindeligt irriterende med sit selvsikre sprog og fremtoning, render rundt med en paraply, der kan skyde med sæbebobler. Rammer katten et af de væsener, der render rundt på banerne, bliver det fanget i en sæbeboble. Næste gang katten skyder, er det de indfangede væsener, der udgør projektilet. For at kunne passere forhindringer i spillet, skal der ofte skydes med et bestemt væsen eller en bestemt genstand, som er samlet op umiddelbart forud. Da katten ikke som i andre platformsspil mister liv, kan man derfor altid gå tilbage på banen og finde de ting, der mangler.

Undervejs på banerne skal katten hoppe over kløfter, ind i tornadoer, der kaster ham op på højereliggende dele af banen - eller åbne for bevægelige platforme, der flytter ham videre. Alt sammen grundelementer fra platforms-genren, som er set sørgeligt mange gange før. I hvert fald bliver de hér anvendt uden bare gnisten af nytænkning og charme ved de figurer, der indgår i spillet. Nok er der forskel på banernes omgivelser, men udfordringerne er i grunden nøjagtigt de samme, uanset omgivelserne.

Grafikken er groft tegnet, præget af et stærkt og effektfuldt farvevalg. Man har simpelt hen fornemmelsen af at sejle rundt i et landskab bygget af duploklodser. Forsøget på at pakke det 2-dimensionelle gameplay ind i et 3D-look resulterer desuden i en ikke helt præcis styring. Katten falder simpelt hen alt for tit ned fra hylder og afgrunde. Katten og de syrede væsener og apparater, der forsøger at blokere vejen for ham, er animeret uden den store gnist og i hvert fald uden den humor, der ellers er så altafgørende for, at universet, figurerne og den mere end almindeligt tyndbenede handling kunne være gledet ned.

The Cat in the Hat er munter, letbenet underholdning - med en nærmest fornærmende kort holdbarhed. Der er flere andre titler, som er rettet mod den samme aldersgruppe, som giver betydeligt mere spiloplevelse for pengene. Hvis du absolut insisterer på at se, hvad The Cat in the Hat går ud på, så lån eller lej!