The Crew Motorfest

Nu hvor jeg er blevet sluppet løs på øen Oahu i The Crew Motorfest, så står det klart for mig, at selvom spillet på mange måder minder om Playgrounds Forza Horizon-serie, så er det faktisk Riders Republic, spillet minder mest om. På overfladen er spillets open world fokus- og racerdynamikker nok til at male et billede af en tro kopi af Forza Horizon, men når du begynder at skrælle lagene af og får en bedre fornemmelse for spillets arkadeagtige racersystemer, oplever dets multiplayer og hvordan "historien'" fortælles gennem de nye Playlists, så føles det virkelig som Ubisofts ekstremsportstitel. Og det er der både fordele og ulemper ved.

The Crew Motorfest er et enormt spil. Øen Oahu er gigantisk, og eftersom du kan bruge Fast-Nav-funktionen til øjeblikkeligt at skifte mellem bil/motorcykel, fly og båd, kan du udforske øen uden kompromisser. Du kan endda skifte bil uden at skulle besøge en hub eller et hjem. Alt er muligt på farten, og det fungerer godt sammen med spillets mere arkadeagtige karakter. Men nu, hvor vi snakker størrelse, så har The Crew Motorfest en forbløffende stor garage med over 600 biler at bladre igennem, og kortet er fyldt med aktiviteter og ekstra mål på samme måde, som det er tilfældet i andre moderne open world racerspil. Tro mig, når jeg siger, at du aldrig kommer til at kede dig i dette spil.

Men hvor Forza Horizon eksempelvis går all in på realistisk og præcis racerkørsel, så tager The Crew Motorfest en anden vej. Bilerne føles lidt for responsive og falske, og de simulerede køresystemer stiller ikke de store krav til forsigtighed og præcision. Nogle biler drifter sågar for dig. Pointen er, at spillet på mange måder ikke føles som en racersimulation. Det er mere Need for Speed end Gran Turismo, og det passer ganske vist fint til spillets tone, selvom det kan påvirke indlevelsen.

The Crew Motorfest har også en noget besynderlig tilgang til racerkulturen og festivalens tema. På den ene side er øen dekoreret som en Forza Horizon-festival med store forlystelsespark-lignende centre og skøre balloner spredt ud over landskabet. Du vil endda støde på en håndfuld computerstyrede racere og rigtige spillere rundt omkring på øen, alt sammen ligesom i Playgrounds spil. Men samtidig forsøger spillet at fortælle historier og uddanne dig i motorsportens og bilernes kringlede historier og verden, alt sammen gennem dets nye kampagnetilbud kaldet Playlists.

Playlists er i bund og grund kapitler, der hver især handler om forskellige bilmærker eller kørestile. Der er et kapitel dedikeret til japanske køretøjer og drifting, og et andet til racerbiler fra dine vildeste fantasier. Der er off-road Playlists, nogle af dem med fokus på både og fly, mens andre er dedikeret til hektiske Formula-lignende ræs, og nogle af dem har også udelukkende bilproducenter som fokus (herunder Porsche og Lamborghini). I hver Playlist skal du køre ræs med forskellige biler i unikke baner, og selvom de er sjove at opleve og interessante at følge, føles Playlists-systemet ofte som en meget lang tutorial, eftersom mange aktiviteter rundt omkring på øen ikke er tilgængelige, før du har gennemført de respektive Playlists.

Efterhånden som du gennemfører flere Playlists, vil du finde flere fartfælder, slalomløb, flugtaktiviteter, samleobjekter og så videre, alt sammen spredt ud over øen. Det minder om Forza Horizons progressionssystem, men i Forza Horizon 5 er der eksempelvis kun et begrænset antal kapitler at låse op for, mens du i The Crew Motorfest starter en ny Playlist stort set hver eneste time. Og da Ubisoft og udvikleren Ivory Tower tydeligvis har en stor "live-plan" for dette spil, føles det, som om der er et mindre antal Playlists lige nu, fordi Ubisoft vil have dig til at blive ved med at komme tilbage og arbejde på Playlists hver uge, bid for bid.

Playlists er også mere end bare løb, for når du har gennemført hovedserien og låst op for belønningsbilen til sidst, giver Ivory Tower dig masser af udfordringer og ekstra opgaver. Disse giver dig XP og penge, som du kan bruge til at stige i level og låse op for flere godbidder og nye biler, blandt hvilke nogle er nødvendige for at låse op for den næste Playlist. Progressionen i The Crew Motorfest føles ikke super tilredsstillende, men det kan skyldes, at jeg er for vandt til Forza Horizons dopaminmotor.

Lad os gå videre til tilpasning af biler, som jeg synes er et af The Crew Motorfests (og i det hele taget The Crew-seriens) mest mangelfulde områder. Her får du ikke lov til at fifle med individuelle komponenter og dele til biler. Du optjener ganske enkelt forskellige bildele i form af kort ved at gennemføre ræs eller stige i level. Disse indsætter du ligesom så bare i din bil for at forbedre dens ydeevne. Det er ikke særligt interessant, dog er det meget intuitivt og enkelt.

Nå, men hvad så med onlinedelen af spillet? Det er her, at Riders Republic-inspirationen efter min mening virkelig skinner igennem. Når du kører ræs online, kan du selvfølgelig bare deltage sømløst i almindelige ræs, men du kan også deltage i begivenheder og aktiviteter, der dukker op med jævne mellemrum, og som giver dig mulighed for at konkurrere mod mange andre spillere i større ræs og demolition derbys. Hvis du troede, at den slags aktiviteter var kaotiske i Riders Republic, så prøv at opleve dem i heftige biler i dette spil. Det er vanvid. Nogle af disse begivenheder har endda underlige små evner; demolition derbys er eksempelvis udformet som en battle royale, hvor du skal samle skjolde op for at forhindre, at din bil smadrer i tusind stykker under kollisioner, alt imens banen langsomt krymper. Denne game mode tiltrak mig aldrig rigtigt, og de store ræs virkede lidt for kaotiske for en som mig, der mest af alt nyder et tæt ræs.

Selvom racing- og Playlists-systemet har fordele og ulemper, så er selve øen et absolut vidunder. Ivory Tower har skabt en gudesmuk legeplads, der tigger om at blive udforsket. Hvis du nogensinde var i tvivl om, hvorvidt Hawaii er et af de smukkeste steder på kloden, så vil denne repræsentation af de unikke Stillehavsøer overbevise dig. Især efter lidt regnvejr, hvor vandpytter reflekterer den azurblå himmel, mens du suser afsted langs de glohede asfaltveje. Jeg lagde dog mærke til et par visuelle fejl, herunder pop-in og skygger, der ikke faldt korrekt eller slet ikke dukkede op. Men hvis du kan se igennem fingre med disse tekniske knaster (og computerstyrede biler, der dukker op ud af den blå luft), så vil The Crew Motorfest absolut ikke skuffe dig med sin præsentation.

Der er ingen tvivl om, at The Crew Motorfest har seriøs konkurrence inden for open world racer-genren, og når jeg reflekterer over min tid med spillet, står to ting klart. For det første har spillet i øjeblikket ikke samme kvalitetsniveau og struktur som Forza Horizon 5, der stadig i dag føles som guldstandarden inden for genren. Men taget i betragtning, hvordan Ubisoft har støttet The Crew 2, står det også klart for mig, at The Crew Motorfest har chancen for at ælde som en fin vin. Med det mener jeg, at selvom spillet til tider føles lidt fattigt og forudsigeligt, så vil live-elementerne uden tvivl skabe incitament til at blive med at vende tilbage til spillet. Med begge disse overvejelser i baghovedet er The Crew Motorfest et kompetent og virkelig sjovt racerspil, der, selvom det introducerer nogle interessante aktiviteter og onlinefunktioner, kæmper for at leve op til den høje standard af indlevelsesrig realisme, der adskiller de fantastiske spil i denne genre fra dem, der "blot" er gode.