The Dark Pictures: Directive 8020 Preview: Et meget anderledes look for Supermassive

Der er kun en håndfuld store udviklere, der laver horror bedre og oftere end Supermassive Games. Hvert år kan vi forvente, at det britiske studie producerer mindst ét projekt, der får vores hår til at rejse sig. I 2024 var det The Casting of Frank Stone, og i 2025 var det begyndelsen på anden sæson af The Dark Pictures. Denne første del af gyserantologiens tilbagevenden er kendt som Directive 8020, og det er en massiv forbedring af, hvad Supermassive har gjort før af en lang række grunde, og ja, før du spørger ... det er en grund til at være begejstret.

Først og fremmest ligger Directive 8020 langt ude i fremtiden. Hundredvis (måske endda tusindvis) af år ude i fremtiden. Menneskeheden har længe vovet sig ud i kosmos om bord på magtfulde og storslåede rumskibe, og det er på sådan et skib, at vores historie finder sted. Den drejer sig om Lashana Lynchs Brianna Young, en britisk astronaut, der har fået til opgave at lede koloniskibet Cassiopeia til Tau Ceti f-stjernesystemet i håb om at sikre menneskehedens overlevelse i Jordens sidste dage. Er der noget særligt ved den idé? Egentlig ikke, men det er nyt land for Supermassive, da udvikleren aldrig har udforsket et sådant setup før, og slet ikke som en del af The Dark Pictures Anthology.

Den anden grund til at være begejstret for Directive 8020 er gameplayet. Ja, det er stadig en narrativ og lineær oplevelse fyldt med valg og forgrenet dialog, der kan vende og dreje historien og føre til et væld af slutninger. Ja, der er en samling af forskellige og sammenvævede karakterer at spille, hvilket åbner døren til fantastiske lokale (og online) samarbejdsmuligheder. Og ja, som det sidste punkt antyder, er det en meget karakterdrevet historie, der fokuserer på stjernerne og beskriver, hvordan de forsøger at overleve i det barske miljø i rummet, mens de jages af formskiftende og ondskabsfulde væsner, der kan antage enhver form, selv din nærmeste allieredes. Så før jeg kommer ind på, hvorfor gameplayet er spændende og anderledes, kan du være sikker på, at kernen i Supermassive i høj grad stadig er til stede og kernen i det, holdet har bygget denne gang.

Det, der er markant anderledes, er, hvordan gameplayet rent faktisk fungerer i praksis. Directive 8020 har en mere survival horror-tilgang end tidligere Supermassive-spil, hvilket betyder, at det er mere hands-on, giver spilleren mere frihed og handlekraft til at definere sin egen vej og udforske, som det passer dem, har dybere og mere komplekse gåder og udfordringer, der skal overvindes, og mere skræmmende og medrivende fjender, der kræver reel opmærksomhed og fokus for at undgå eller overvinde. Der er snigeafsnit, der skal overvindes, sideopgaver og mål uden for den slagne vej, som man kan påtage sig, en række værktøjer og gadgets, som man kan bruge i forsøget på at overleve, og alt sammen med et forbedret kontrolskema, der er mere responsivt og spillervenligt end den ret stive kontrol fra tidligere Supermassive-projekter.

Som et eksempel på, hvordan tingene ændrer sig her, kan spilleren nu manuelt aktivere en lommelygte for at oplyse de mørke korridorer på Cassiopeia, men med risiko for, at lyset tiltrækker de fremmede rædsler. Scanneren kan bruges til at fremhæve genstande og endda skitsere fjender og den retning, de vender, mens Wedge kan bruges til at bryde ståldøre op og bekæmpe fjender, omend kun ofte, da den har en nedkølingsmekanisme. Messenger er den sidste genstand, der befinder sig på dit Utility Belt, og det er en måde at kontakte og skifte mellem de fire andre figurer, der også kæmper for deres liv.

Denne retningsændring er et stort valg for Supermassive, da det viser, at holdet kan læne sig op ad et mere komplekst gameplay, uden at det sker på bekostning af deres narrative ekspertise. Jeg vil også tilføje, at det ser ud til, at der er lagt en stor indsats i at forbedre udseendet og det visuelle i Directive 8020, da det føles som et skridt fremad og en reel udvikling fra den sidste sæson af The Dark Pictures.

Den største hage ved alt det, jeg har fortalt dig indtil videre, er, at jeg endnu ikke har brugt tid på Directive 8020 eller set noget væsentligt og udvidet gameplay. Jeg fik kun omkring 12-15 minutters action, hvilket var nok til at se disse gennemgribende og store ændringer, men ikke helt nok til at se, om de vil være nok til at få Directive 8020 til at skille sig ud i et stadig mere trangt horrormarked. Men uanset om disse ændringer vil holde fast, er det irrelevant, da du kan være sikker på, at denne tilbagevenden af The Dark Pictures vil præsentere en spændende og kompleks historie, der takket være dens forgrenede design vil give temmelig bred genspilningsværdi. Supermassive er tilbage, ikke at det nogensinde rigtig har været væk...