The Elder Scrolls III: Morrowind

De mere seriøse rollespil har indtil videre været forbeholdt hjemmecomputeren. Her har man kunne mæske sig i titler såsom Baldur’s Gate, Wizardry og Neverwinther Nights. Alle sammen fyldt med alskens valgmuligheder og timer af dragende gameplay. På konsolfronten har udvalget været væsentligt mere begrænset. Her har man set været indskrænket til RPG, som reelt set ikke var andet end hack’n’slash spil eller lineære Final Fantasy kloner. Nu lader det endelig til, at der kommer andre boller på suppen. Vi får nu muligheden for at fordybe os i Morrowinds episke og magiske verden. Konverteringen fra p.c. er gået flot, og det ikke lineære eventyr suger timer fra kalenderen.

Ingen kompromiser
Først og fremmest kan jeg meddele, at vi her får hele det originale spil. Dette er ikke en neddroslet version. Faktisk er det en eksakt replika af versionen til p.c. Vi starter eventyret på et fangeskib. Du er på vej til Morrowind en provins i Tamriel. Din færd starter uden en mønt på lommen, men tilsyneladende har kejseren planer med dig, så det ser ikke helt skidt ud. Det første stykke tid bruges på at forme din karakter. Du bliver stillet en række spørgsmål af forskellige personer, og vupti så har du en unik figur. Det er helt op til dig selv, hvor meget manuelt arbejde du vil udføre i dette henseende. Et eksempel er, når du skal vælge profession. Her kan du vælge en forud sammenstrikket person, du kan sammensætte din egen, eller du kan svare på ti spørgsmål. Sidstnævnte er sammen procedure, som var i Ultima Underworld. Spørgsmålene sætter dig i forskellige situationer, hvor du så skal beskrive din reaktion. Måden du sammensætter din figur er generelt vævet godt ind i spillet, og giver en fin følelse af kontrol. Der er en lang række racer, professioner og karakteregenskaber, som samlet kan skabe netop din yndlingsfigur.

En vigtig brik
Herefter står det dig frit for, at bevæge dig ud i den florissante verden. Der er en gennemgående historie, hvor du afslører dig selv som en uhyre vigtig brik i et større spil. Denne udvikles på gammelkendt facon gennem dine handlinger. Du bestemmer dog fuldstændig selv, hvornår du vil tage favntag med hovedplottet. Morrowind er nemlig fyldt med alskens andre missioner. Faktisk står det dig frit for hele at glemme det primære plot. Der er simpelt hen så meget, som du kan opleve. Riget er plaget af politiske intriger og stridigheder. Overalt er der særegne kulturer, traditioner og særpræg. Majoriteten af Morrowind’s befolkning er mørkelvere - også kaldt Dunmere. Ved at spille så åbner du op for en masse spændende historie. Det er virkeligt imponerende, så meget information der er at finde. Dertil så er der en masse andre racer - alle tilsvarende godt beskrevet. Et lille problem her er, at Morrowind er temmeligt teksttungt. Man kan godt mærke, at det originalt er designet til en højere opløsning, end de 640*480 som findes her. Det kan godt være lidt knudret at læse, og efter længere tid foran skærmen giver det trætte øjne.

Hvad kan jeg blive?
Selve følelsen af at være en del af samfundet er utroligt godt fanget. Friheden er slående, og til at starte med føler man sig meget ensom. Efter noget tid begynder man dog at føle sig hjemme, og så bliver det virkeligt sjovt. Man kan vælge at melde sig til forskellige laug, eller også kan man arbejde freelance. Man kan eksempelvis blive del af tyvelauget, og udføre opgaver som højner din anseelse. Har du ikke lyst til at blive dikteret, kan du også få sig en god profit, ved selv at operere som tyv og sælge varerne videre. Hurtigt bliver du hvirvlet ind i universet, og får venner og ærkefjender. Det er noget der kræver tid og tålmodighed, men har du denne, så er belønningen også til stede.

Friheden udbygges
Du kan selv vælge, om du vil følge begivenhederne fra første eller tredje persons synsvinkel. Det er en rar option, da de naturligvis har deres force i specielle situationer. Præcision mestres i første person, mens overblikket lettere fås i tredje person. Alt efter hvilken race du har valgt, så vil spillet også forløbe forskelligt. I stedet for kun at gå efter en lineær erfaringsudvikling, hvor man stiger i levels, så lærer du her ved at gøre. Udfører du meget akrobatik, så vil disse egenskaber her stige. De forskellige synsvinkler, samt de mange egenskaber, er med til at optimere spillet til dine præferencer. Du kan vælge at løbe rundt og slås, eller også kan du være en listig tyv, som stort set aldrig kommer i kamp. Magisystemet er yderligere godt udført. Der er en række primære skoler, hvor du kan uddanne dig. Dertil så kan du besværge våben, brygge drikke og sågar designe dine egne trolddomme. Alt sammen er det med til at udbygge følelsen af frihed.

Har jeg ikke lige snakket med dig?
Rundt om i Morrowind traver tusinder af NPC’er. Disse kan være med til at sende dig videre i den primære mission, give dig alternative opgaver eller blot give dig en sludder for en sladder. Selv om alle disse mennesker er med til at skabe en troværdig verden, så virker de også en smule generiske. Der er ikke nok bevægelse i de folk du møder, og ansigterne forsvinder i en suppe af trivialiteter. Selvfølgelig kan alle ikke være interessante - det er folk jo heller ikke i virkeligheden. Men det kan godt være lidt enerverende, at høre de samme fraser og se de samme ansigter. Det er dog et mindre kritikpunkt, for bedst som man sidder og bliver irriteret, så sker der ofte alligevel noget uventet. Pludselig er man måske draget ind i en årelang konflikt, eller man sniger sig gennem natten som snigmorder. Variationen er slående.

Særegen arkitektur
Til at underbygge stemningen har Morrowind en strålende flot grafik. Teksturerne er en varieret masse af særegen arkitektur. Alle steder har deres specielle præg, og alle fremstår de i stor glans på skærmen. Illusionen er imponerende; det gælder alt fra solens døgnrytme, vandets bugtende overflade til arkitektoniske mesterværker. Prisen er, at der er en del ventetider, mens spillet henter nye områder ind. Samt lidt hakken når man bevæger sig ud i åbne områder. Generelt er det dog ikke noget større problem, og man sidder aldrig, og bliver decideret irriteret over det. Dette skyldes nok, at belønningen for ventetiden er til at få øje på. Lyden emmer tilsvarende af lyrisk kvalitet. Kompositionerne er gode til at sætte stemningen uden at stjæle billedet. Dertil så skifter musikken karakter, når en fjende skal hugges i småstykker.

For den tålmodige
For en elsker af åbne eventyr, som har masser af timer fri i kalenderen er Morrowind et must. Det er et spil af den type, hvor du senere vil huske begivenheder, steder og personer med nostalgi. Den ikke lineære struktur kombineret med omkring 300 unikke missioner gør holdbarheden enorm. Med det sagt så er det bestemt ikke en typisk konsoludgivelse. Her er ikke meget action, og det kan udelukkende spilles alene. Dertil er det lidt ærgerligt, at muligheden for at designe sine egne baner er forsvundet. Man kan heller ikke lade være med at tænke på, at det kunne være en stor oplevelse over Xbox Live. Som det er nu, så er der stadig dømt tidsrøver til den tålmodige nørkler.