Jeg elsker tegnefilm. Jeg kan huske, når jeg blev passet af min onkel og havde fri adgang til hans VHS-bånd, hvor der var rene guldklumper imellem. Han havde for eksempel optaget en masse gamle tegnefilm, hvor min favorit var den altid egoistiske Toms kamp mod Jerry. Jeg elskede den flotte streg og personligheden, som disse gamle film havde. Den kærlighed har jeg stadig, bare mest når jeg møder spil, der besidder de samme kvaliteter. Det har jeg fundet i The Eternal Life of Goldman, som er magisk i sit udtryk og også et ganske habil platformspil, udviklet af Weappy Studio og udgivet af THQ Nordic. Jeg fik adgang til demoen, som kan spilles på Steam nu, en smule før jer andre, og her er mine oplevelser.
The Eternal Life of Goldman handler om den ældre herre Goldman, som jeg meget hurtigt kom til at forbinde med Onkel Joachim fra Duck Tales, eller Rip Rap og Rup på eventyr herhjemme, da han er en gammel mand (and) med en stok. Denne stok kan bruges til rigtig mange ting. Det vigtigste er nok, at hvis man hopper og trykker på en knap, kan man bruge den som en kængurustylte, Shovel Knight-style (og Duck Tales). Den måde, man skader fjender på, er ved at hoppe oven på dem med stokken. Så mange af de almindelige væsner skal man bare hoppe på, og så laver man den der kængurustyltebevægelse ned i hovedet på de væsner, man møder undervejs.
Det fede er, at stokken kan udvides med andre funktioner. Stokken er delt op i tre dele. Den øverste del har et håndtag, som blandt andet kan bruges til at hænge fast i ringe rundt omkring på banerne. For eksempel er der sektioner, hvor man skal bruge den til at komme forbi skarpe forhindringer ved at hænge fast i balloner, der svæver frem og tilbage. Hvis man vælger en anden funktion, kan man gøre skade med stokken, og den midterste del kan også skiftes ud, så man kan vælge mellem forskellige varianter, der enten ikke hopper lige så højt, men kan bruges til visse gåder i spillet, eller en metalversion, der får dig højere op, men ikke kan bruges til de samme opgaver. Den sidste del af stokken kan også bruges på forskellige måder. Jeg tror, I begynder at forstå, hvad gameplay loopet går ud på. Det minder ret meget om førnævnte Duck Tales-oplevelser på de ældre Nintendo-platforme tilbage i 80'erne og 90'erne, og også lidt om Shovel Knight, hvor det dog er en skovl og ikke en stok, man hopper rundt med på den måde. Jeg er sikker på, at der kommer mange flere muligheder for at udvide stokken i den fulde version af The Eternal Life of Goldman, men jeg havde kun adgang til cirka halvanden time af spillet.
Det er fantastisk, men det kræver en smule tilvænning, at man skal trykke på to knapper hver gang, man angriber en fjende. Jeg døde meget i starten, fordi det lige skulle imprintes i muskelhukommelsen, men den sad der ret hurtigt. Når man kæder flere hop sammen og kombinerer det med fjendernes bevægelser, og bare hopper rundt som en lystig loppe, så føles det faktisk helt perfekt.
Og det er super fede omgivelser, du hopper rundt i. Historien i The Eternal Life of Goldman bliver fortalt af en mor til sit barn. Jeg er ikke helt sikker på kønnet, men det er egentlig også lige meget. Hun fortæller om den ældre herre Goldman, som i hendes øjne er en stor helt. Derudover kan Goldman selv snakke med en masse karakterer i spillet, mens han bevæger sig igennem de ekstremt smukke omgivelser. Den håndtegnede grafik er fabelagtig at se på og er lavet som klassisk frame-by-frame animation. Det første, man lægger mærke til, når man starter spillet, er, at kameraet kører igennem en masse træer, hvor man ser kamæleoner og varaner kravle rundt, smukt håndtegnede, mens kameraet zoomer ind på den øgruppe, Goldman befinder sig på. Jeg ved godt, at referencen til Cuphead er rimelig åbenlys, men det er altså det niveau af tegnekunst og visuel kvalitet, vi snakker om her. Det er enormt smukt.
Når man hopper rundt i de mange baner, er der så mange detaljer, at det næsten bliver distraherende. Der sker noget i forgrunden, noget i baggrunden og noget i mellemgrunden, hvor man selv bevæger sig rundt. Man ser fugle flyve forbi, vulkaner der bøvser magma og lava op, og i forgrunden kan man for eksempel se en edderkop, der er ved at spinde sit net. Det føles næsten som at spille en levende tegnefilm. Jeg nød hvert eneste minut med spillet, og kombineret med at selve platformspilsdesignet er rigtig godt lavet, gør det, at jeg virkelig ser frem til dette lille, men store spil.
Selve styringen sidder lige i skabet. Den er super præcis og responsiv, hvilket også er nødvendigt, fordi spillet er ret svært til tider. Til gengæld er det også ret tilgivende i forhold til checkpoints, så man ikke bliver smidt alt for langt tilbage, når man dør. Hvis man er sådan en halvgod platformspiller som mig, kommer man til at dø. Det tør jeg næsten love. Spillet er opdelt i små områder, som hver især fungerer som en lille gåde, man skal løse, enten ved at bruge stokken kreativt eller ved at komme forbi nogle virkelig svære og farlige sektioner med præcist platformspilsdesign. Jeg er rigtig vild med, hvordan The Eternal Life of Goldman lader én gentage de samme små sekvenser, indtil man knækker koden. For eksempel ved de der mærkelige væsner, som skyder én op i luften, hvis man hopper på dem, og presser sig ned i jorden, hvis man trykker ned. Samtidig forsøger giftige balloner og andre underlige væsner at slå én ihjel, så man hele tiden må lægge en lille strategi. Når man så endelig når hen til en af de mange fønikser, der fungerer som checkpoints, er det både nervepirrende og enormt tilfredsstillende.
Hvis der er én ting, jeg gerne vil se ændret i den fulde version af The Eternal Life of Goldman, så er det de lange tekstbaserede samtaler. De er ret svære at læse på en 4K skærm, og de er så lange, at jeg flere gange mistede koncentrationen og bare klikkede videre for at komme tilbage til platformdelen. Det tænker jeg ikke kan være meningen. Jeg håber virkelig, at Weappy Studio enten tilføjer stemmeskuespil eller i det mindste mulighed for større tekst, for det ville gøre oplevelsen markant bedre for mig. Men udover det har jeg ikke meget at klage over. Jeg ser ekstremt meget frem til spillet, og nu hvor alle kan prøve demoen gratis på Steam, vil jeg klart anbefale, at man giver The Eternal Life of Goldman en chance, hvis man har bare den mindste forkærlighed for håndtegnet grafik og klassisk platformspilsdesign.