Telltale Games har med deres episodiske eventyrspil baseret på Amazon-serien The Expanse haft alle ingredienser til et spændende sci-fi-drama. Hvor de to første episoder åbenlyst havde haft for lidt tid i ovnen til rigtigt at blive til noget, så virkede det til, at de med forrige episode "First Ones" havde fundet opskriften. Hvad får vi så her i den fjerde og næstsidste episode? Et skuffende sammenkog af tidligere niveauer og assets, der desværre hverken mætter eller efterlader en god smag i munden.
Efter sidste episodes meget dramatiske begivenheder er den normalt så stålsatte Camina Drummer momentant forvandlet til et nervevrag. Hendes eneste håb er at sende et nødsignal ud i det kolde verdensrum, men håbet og forstanden siver ud lige så hastigt som ilten.
På sin færd gennem den forladte rumstation, bliver hun konfronteret med spøgelser fra fortiden, hvilket for udvikleren desværre virker som en undskyldning for at genbruge tidligere assets. Hallucinationer og et nær-sammenbrud illustreres via et par simple visuelle effekter, hvor billedet sløres, hvilket desværre ikke kan maskere de mest simple og lineære korridorer hidtil. Al den udforskning og visuelle variation, der trods alt var en af spillets hovedstyrker, er forsvundet, og her er der næsten ingen objekter at interagere med.
Fornemmelsen af, at hele kapitlet er en dårlig drøm, forstærkes ved, at man som spiller vitterligt næsten ikke har nogle valg eller meningsfyldte interaktioner. Det eneste emotionelle klimaks kommer, da Drummer har store problemer med at åbne en dør, hvor håndtaget er knækket af. Ja, det er så begivenhedsløst, og da det endelig lykkes at få døren op, er løsningen så simpel og åbenlys (og i øvrigt udført helt uden spillerens involvering), at det virker helt fjollet at forsøge at klemme så meget drama ind i en relativ ligegyldig sekvens.
Kun i de sidste knap 10 minutter sker der endelig lidt, som er relevant for det overordnede plot, og det genopståede Telltale har på forunderlig vis formået at skabe endnu en episode, der varer under en time og alligevel føles som omtrent 80% fyld. De få gameplaysegmenter, vi møder undervejs, er (ligesom det meste andet) genbrug fra de tidligere episoder. Her er intet nyt, bortset fra en simpel "gåde" tidligt i spillet, hvis sværhedsgrad mest af alt består i, at løsningen er så oplagt, at du simpelthen ikke tror, det kan passe.
Vantro (var det virkelig det?) er desværre den eneste følelse, som Episode 4: Impossible Objects efterlader en med. Slutningen ligger ganske vist op til en dramatisk afslutning på hele den skuffende rumsaga, men min tillid til at Telltale kan binde selv de forholdsvis simple plottråde sammen til noget tilnærmelsesvist interessant er nu foruroligende tæt på nul.