The Getaway: Black Monday

Det er svært at sige præcis hvor i koden The Getaway 2: Black Monday er anderledes end sin forgænger. Efter at have brugt omkring 20 timer i selskab med både Eddie, Ben og Sam har jeg i hvert fald ikke fundet frem til områder, hvor spillet er markant forbedret - og det er ellers noget af det Team Soho bryster sig af i deres pressemeddelelse. Hvad jeg til gengæld har opdaget, er de selv samme fejl, der i sin tid gjorde The Getaway til et så frustrerende bekendtskab. Jeg spillede ganske vist Sonys ambitiøse gangsterspil igennem, men efterfølgende var jeg også fyldt til randen med frustrationer over en kluntet styring, et kamera der hverken ville eller kunne vise mig et rimeligt udsnit af spiluniverset og et auto-aim, der konstant faldt på røven i forsøget på at virke hensigtsmæssigt. Jeg mistede faktisk et godt joypad i forbindelse med anmeldelsen af originalen.

Og minsandten om jeg ikke sidder her igen med samme portion flossede nerver og ulmende raseri. Denne gang er synderen The Getaway 2: Black Monday, der med et fornyet fokus på at vise os undergrundens grimme sider, falder pladask i samme kategori som sin storsælgende original. Intet er optimalt i denne anden udgave. Tag en tur i en af spillets biler og du vil hurtigt opdage at politiets eneste svar på din rådne kørsel er at blæse ind i dig til din bil står i flammer. Stå ud og du vil med stor sikkerhed blive kørt ned af en modkørende bil, du slet ikke havde muligheden for at se. Når du er ude på en mission tilskyndes det at du kigger på din bils baglygter for at finde vej til næste sted - og som altid blinker lyset for sent, hvilket betyder at du må ud på en kæmpe omvej. Det er alt sammen problemer som etteren sloges med og som desværre viser sit grimme ansigt igen i toeren.

Dykker du ned i en missioner med f.eks. politibetjenten Ben Mitchell i hovedrollen, så vælger auto-aim’et meget gerne en storskrydende gangster så fjernt fra dig som muligt, mens et par modstandere lidt tættere på gennemtæver dig med enden af deres pistol. Jeg var rasende da det skete i etteren, og jeg er på grænsen til at sprænge i luften som en vulkan med toeren snurrende i maskinen. Det hele bliver en smule bedre, da man efter i starten af have spillet Bens missioner overtager styringen af Eddie. Her er det meget nærkampene der lægges vægt på samt en gran af stealth, så her føles det hele ikke helt så håbløst - men det er stadig dybt skuffende, at de allerstørste og mest enerverende problemer i etteren slet ikke er rettet til og i nogle sammenhænge virker nærmest forstærkede.

Det er ellers synd, for når man kigger på udførelsen af historien og lægger øre til stemmeskuespillet, er man endnu engang imponeret. Ja, plottet kan måske næppe kaldes for innoverende eller overraskende, men hvor San Andreas hurtigt bliver en karikeret udgave af et spraglet filmunivers, så hylder The Getaway 2 Englands største gangsterperler som bl.a. Get Carter, Lock, Stock and Two Smoking Barrels samt Snatch, uden at blive plat eller intetsigende. Tre historier om et mislykket røveri flettes sammen til tre lige så unikke vinkler, og jeg blev med det samme fanget af historien. At stemmerne så også udføres med kant og en slags rå arrogance, hvor der ikke spares på hverken bandeord eller underliggende meninger, er skønt. Desværre er lydsiden ikke lige poleret hele vejen rundt. Musikken var for mig f.eks. direkte intetsigende og piller på sin vis meget af atmosfæren ud af projektet.

Spillets største synder er dog kontrollen og logikken, der på en eller anden måde er blevet efterladt i nøjagtig samme stand som originalen - hvilket er pudsigt, når man tænker på den massive utilfredshed, der var med det oprindelige The Getaway-spil. Holdet har forsøg at komme nogle af de problemer til livs. Bl.a. er der nu inkorporeret et kort over hele London, der gør det lettere at navigere rundt i den summende storby uden at skulle hengive sig til baglygterne på ens øse, men her opstår så nye problemer. Vigtige steder på kortet oplyses nemlig med et punkt man skal begive sig hen til, men kører man målrettet til dette sted, kan en mission hurtigt ende med at man ikke opfylder kravet om at skygge en person og dermed skal spille den forfra. Man er derfor nødsaget til slavisk at ligge i røven på en bil man udmærket ved hvor kører hen - og så siver spændingen for alvor ud af oplevelsen.

Det er den slags problemer toeren hele tiden slås med. The Getaway 2 er absolut ikke ene om at have et dårligt sigtesystem, men hvor San Andreas giver dig muligheden for at tackle de enkelte missioner på din helt egen måde, og derved omgås et knapt så velfungerende system, så er Team Sohos spil endnu engang en cocktail af bil og meget lineære til fods-missioner, hvor man bare skal få skidtet til at virke. Og det gør det sjældent. Jeg brugte mere tid på at omgå disse problemer ved at skyde folk på stor afstand, eller helt undgå dem, og det er vist ikke meningen.

London er heller ikke længere imponerende. Det tog holdet fire år at skabe det første spil og nu mere to før opfølgeren er ude, så det er så som så med at forundres og imponeres over nogle gader og veje der ligner virkelighedens - specielt når der her i anden omgang stadig er meget lidt liv at spore på de leverpostejsfarvede gader. Missionsmæssigt er der også en virkelig stor mangel på idérigdom. Godt nok har holdet forsøgt at lade dig f.eks. starte i en lejlighed og så arbejde dig op på et tag og måske deltage i en jagt der, men The Getaway er stadig kun kørsel til et sted og en par skydesekvenser bagefter - noget der kulminerer i en cut-scene. Ikke just spændende.

På trods af mine mange forbehold, så er jeg sikker på at Sony nok skal få langet masser af The Getaway 2: Black Monday over disken. Ingen var synderligt bekymrede over karakteren det første fik, og der findes i øvrigt masser af Driv3r-spil på hylderne i de mange hjem, som givetvis er blevet nydt med stor fornøjelse uanset de mange haltende øjeblikke. Det her er bare ikke hvad vi var blevet lovet, og det færdige spil er en underlig ulige størrelse med alt for mange problemer til at være engagerende.

Anbefalet alder: 18+ ifølge PEGI