The Hobbit

Jeg har læst The Hobbit så mange gange, at ryggen kun hænger nødtørftigt sammen og det er svært at læse for de mange æselører. Jeg har desuden længe håbet, at der ville dukke en udvikler op, som kunne fange stemningen og formidle den til computerskærmen. Vivendi Universal - der har licens til at udvikle spil på grundlag af Tolki-ens bøger, hvor EA har ’sat sig’ på filmene - har i hvert fald husket, at The Hobbit først og fremmest er en børnebog.

Spillet tager sin start i Hobbiton, hvor Bilbo i introsekvensen bliver opsøgt af 12 dværge og ikke mindst Gandalf, der ser en talentfuld tyv i den fredelige hobbit. Derefter går det løs med en indledningsbane, hvor spilleren kan øve sig på at styre Bilbo, samle courage points, kastesten og så videre i Bilbos hjemby. De tredimensionelle omgivelserne er både storslåede og flot farvelagte, men spillere opdager hurtigt, at Bilbo kun kan bevæge ad de veje, som er stukket ud på forhånd. Forsøger Bilbo at komme helt op på en bakkekam, hvor han på den anden side aner skove, bjerge osv., ender han med at støde mod en usynlige grænse.

Dermed skinner spillets egentlige karakter tydeligt igennem. The Hobbit er i grunden bare et gedigent platformspil, hvor Bilbo skal samle energi, courage points, våben osv. til den endelige kamp mod dragen Smaug. Landskabet fremtræder åbent og tredimensionelt, men man oplever hurtigt, at bevægelsesmulighederne er yderst snævre. Hop op på de sten, løb hen ad den klippekant og pas på de hobbitædende planter og dyr undervejs. Husk ikke mindst at gemme dit fremskridt, når du passerer et Save point - der vises som en brønd med en lysende krystal over.

Til at starte med er Bilbo kun udstyret med en vandrestav. Den er nyttig, både til forsvar mod de relativt svage modstandere han støder på i starten af spillet. Han kan endvidere bruge til pole-jumps, så han kan komme helskindet over dybe kløfter og afgrunde. På sin vej kan Bilbo desuden samle kastesten og for de penge, der også skal samles op, kan han købe en ekstra stor rygsæk, så beholdningen af sten kan blive større - selv om den selvfølgelig skal fortsat skal være til at bære.

Bilbo kan dog også komme til at råde over Sting - et sværd af elverstål, som måske ikke har helt samme ry som Gandalfs Glamdring, men som er et yderst passende våben for en Hobbit. Undervejs kan Bilbo ud over den nævnte rygsæk købe forskellige opgraderinger, der øger hans kampkraft, selv om han i sagens natur aldrig bliver en faretruende slagsbror.

Bilbo skal selvfølgelig ikke bevidstløst kaste sig over sine modstandere, når han ser dem første gang. Han har fak-tisk stor fordel af at snige sig forbi dem - eller bare så tæt på dem, at han udføre et overraskelsesangreb. Men han får selvfølgelig også på et tidspunkt mulighed for at iføre sig Ringen, så han bliver usynlig, men denne mulighed skal selvfølgelig anvendes med den største omtanke. The Hobbit præsenterer sig som et yderst børnevenligt actionspil med flotte omgivelser, en lettilgængelig styring og et gameplay, der er spændende uden at det dog ligefrem er sindsoprivende. Det kan kraftigt anbefales at spille The Hobbit med en gamepad, da gameplayet i høj grad lægger op til en konsollignende styring.

Blandt de elementer, som trækker ned i vurderingen, er først og fremmest, at spillet er på engelsk. Nok er der un-dertekster i den tale, der indgår i mellemsekvenserne, men den dækker desværre ikke den fulde tekst, og under alle omstændigheder bliver de alleryngste spillere uden engelskkundskaber sat af. Desuden tager helt traditionelle elementer fra platformspil til tider fokus fra den storslåede historie, der har lagt navn til spillet.

Dermed ender The Hobbit med at være en aldeles fortræffeligt spil for de yngste spillere, der ikke lige har mod på drabelighederne i Peter Jacksons film. Til gengæld sidder man som voksen med en lidt flad smag i munden efter netop at have set selv samme film.