The Invincible

Historien i The Invincible blev fortalt for første gang for ca. 60 år siden, da den polske forfatter Stanislaw Lem udgav novellen af samme navn. Spillet her er ikke en 1-til-1 omskrivning af novellen, men det er kraftigt baseret på den og flere af spillets hovedpersoner optræder også i novellen.

Bag spillet står polske Starward Industries, et nyt studie bestående af folk fra Techland og CD Projekt Red og The Invincible er deres første spil. Man tager rollen som forskeren Yasna, et besætningsmedlem ombord på rumskibet The Invincible. Hun vågner op på planeten Regis III med en tåget hukommelse. Hvor er hun? Hvordan er hun havnet der? Hvor er hendes besætningsmedlemmer?

Yasna udforsker nu langsomt omgivelserne på den øde planet, hendes skridt er tunge, hendes vejrtrækning er besværet og hendes rumhjelm dugger lidt på indersiden, når hun trækker vejret. Hun er omgivet af de smukkeste landskaber med enorme klippeformationer, men hun er tilsyneladende helt alene og det er et barskt sted. Den eneste kontakt hun har til omverdenen, er til hendes navigatør Novik, som hjælper hende med at finde rundt, motivere hende og han kan fjernstyre en drone, som hun endda vælger at navngive, for at have lidt selskab med sig.

Gameplayet er simpelt og kan bedst betegnes som en kombination af en walking simulator og et eventyrspil, hvor man undersøger omgivelserne, leder efter spor og løser meget simple puzzles. Det er et langsomt, meget langsomt, spil. Da Yasna er biolog og forsker, og ikke en trænet soldat, bevæger hun sig ikke særlig hurtigt. Et eneste forkert skridt kan betyde en skade og dermed den sikre død på en fjern planet. Hun bliver træt og hun stopper mange gange op for at undersøge ting og forstå, hvorfor de er, som de er. Hendes samtaler med hendes navigatør er ganske dybe og er faktisk interessante at høre på.

Undervejs får man adgang til diverse gadgets - nogle bruger man mere end andre. Det drejer sig om en kikkert, en metaldetektor og en scanner, der scanner efter livstegn fra ens forsvundne besætningsmedlemmer. Og så selvfølgelig dronen, der redder hende ud af flere problemer undervejs.

The Invincible gør brug af Unreal Engine 5 og grafikken ser da også virkelig lækker ud. Regis III er, både over og under overfladen, et virkelig smukt sted, men tydeligvis også et meget barsk sted. Hele spillets design er stærkt inspireret af film og tegneserier fra 1950'erne, hvor man dengang forestillede sig hvordan fremtiden ville komme til at se ud. Designet af rumskibe, interiør, køretøjer og gadgets er alle meget taktile og virkelig fedt og gennemført designet.

Udgangspunktet for The Invincible er, som nævnt i starten, den omkring 60 år gamle novelle. Historien fortælles langsomt, man bevæger sig langsomt og det langsomme tempo vil nok være for meget for nogen. Jeg vil da også sige, at de første 60-90 minutter var tunge at komme igennem, men så skifter spillet ligesom gear, og selv om det aldrig bliver actionpræget på nogen måde, bliver det lidt mere interessant.

Hvis man kan lide spil som Moons of Madness eller Deliver Us the Moon, så skulle man helt sikkert tage et kig på The Invincible. Den stærke visuelle side, både på den tilsyneladende øde planet men også i det stærke visuelle design, er dragende og man bliver hængende, for man skal lige se hvad der sker. Gameplayet er meget simpelt og det langsomme tempo vil dog nok være for meget for nogen, men dem der har tålmodighed og bliver hængende, får et interessant og smukt science fiction eventyr.