The Movies

Film- og spilbranchen har været en som sammenvævet, klæbrig masse det seneste årti, hvor den ene Hollywood actionfilm efter den anden har undergået en mere eller mindre heldig spilmatisering, mens djævleyngel som Uwe Böll har haft den frækhed at forvandle nogle af tidernes mest populære spilhit til famøse filmfiaskoer. Så hvad pønser The Movies egentlig på? Er det blot endnu et pengegrisk forsøg på at tappe sig ind på det enorme publikum af filmentusiaster? Eller har den berygtede spilguru Peter Molyneux tænkt sig at gøre, hvad han nu engang gør bedst; give os muligheden for at udleve vores vildeste fantasier? Efter at have tilbragt nogle timer i glamourøst selskab med The Movies, tror jeg snildt, at svaret gemmer sig bag dør nummer to.

The Movies er i realiteten opdelt i to forskellige, tværgående spil, som den enkelte gamer selv kan balancere mellem. Som udgangspunkt har du det klassiske simulationsspil, der hurtigt leder tankerne tilbage på Molyneuxs klassiker Theme Park - en tanke, der bestemt ikke er ubegrundet. Med en smule penge på bankkontoen og en stor græsplane i det nye Hollywood til at boltre sig på, skal man opbygge et storslået filmstudie i branchens spæde år. Du bygger en række bygninger, du ansætter folk, dekorerer studiet med blomster og statuer for at gøre dine ansatte glade, du bygger flere bygninger og ja, sådan fortsætter det i al evighed. Hvor let og overskueligt det end kan lyde, så skal det naturligvis tages i betragtning, at den mere glamourøse del af din stab, der primært tæller skuespillerne og instruktørerne, hurtigt kan udvikle stjernenykker så voldsomme, at Marilyn Monroe ville have følt sig forarget. Før jeg gik i kast med The Movies, havde jeg ingen forståelse for de magthavende studiedirektører, men nu har jeg næsten ondt af dem.

Selvom simulationsdelen i det store og hele fungerede fint, i den tid jeg fik med spillet, så var det næppe det, jeg havde set frem til at give mig i kast med. Alt dette var som sådan prøvet før, og selvom det er godt forbedret over tidligere spil i samme kategori med små strejf af nytænkning, så handler The Movies efter min mening om én enkelt ting: at lave film! Nogle vil utvivlsomt bruge spillet udelukkende til at eksperimentere med skøre filmideer, mens andre vil benytte deres fantasi til at føre sit filmstudie til tops på ranglisten. Hvordan Lionhead nogensinde skulle opstille en ramme, der muliggør skabelsen af uendeligt mange filmidéer, har altid været det helt store spørgsmål, og en iboende frygt har da også gang på gang nedsat mine forventninger.

Så var al denne frygt ubegrundet? I store træk, ja. Selvom The Movies naturligvis har sin øvre grænse, så virker mulighederne i øjeblikket uanede. Fra valget af skuespiller, til kostumer, til scener, til kulisser og ikke mindst den spændende post-produktion, hvor lyd og musik kan tilføjes, så forkæler The Movies dig med et spektakulært udvalg, som vil få én til at sidde i timevis og lede efter den helt rigtige sammensætning. Selv fik jeg bikset en fantastisk god westernfilm sammen, men uheldigvis måtte jeg se spillet gå ned hver eneste gang optagelserne var færdige. Om dette var et tegn fra guderne om mine ringe manuskriptfærdigheder, eller bare var den tidlige version, som stadig var en anelse ustabil, tør jeg ikke gætte på, men jeg synes da bestemt, at filmen havde været en Oscar-nominering værdig.

Gør man sig tanker om at lave både hel- og halvaftensfilm, må man væbne sig med tålmodighed, for det er et større projekt blot at lave en rulle på et halvt minut. Det er et enormt stykke arbejde, som i de mere travle perioder heldigvis kan løses ved at ansætte et par manuskriptforfattere, men det er jo ligesom ikke sjovt, vel! Selvom The Movies måske ikke giver dig kræfterne til at skabe det næste store filmiske mesterværk - nogle vil utvivlsomt gøre forsøget - så er det både nemt tilgængeligt og underholdende at skabe sin helt egen spillefilm og ikke mindst afvente kritikernes og Oscar-panelets bedømmelse.

Hvad enten man ønsker sig et klassisk simulationsspil i ægte Molyneux-stil, eller at udfordre Steven Spielberg og Martin Scorsese i en Oscar-kamp til døden, så har The Movies uendeligt meget potentiale. Suk, hvilket Peter Molyneux spil har ikke det, og selvom min tid med The Movies bestemt ikke har givet anledning til en skuffelse, så frygter jeg stadig, at det er et spil som vil samle støv efter en dags tid eller to, hvis man ikke bliver øjeblikkeligt fanget af filmskabelsesprocessen. Håbet lever dog stadig blandt stjernerne.