Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Nations

The Nations

Det startede med Sim City. Opbygningen af en by med infrastruktur, huse, forlystelser osv. holdt spillerne fanget foran computerskærmen aften efter aften.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det startede med Sim City. Opbygningen af en by med infrastruktur, huse, forlystelser osv. holdt spillerne fanget foran computerskærmen aften efter aften. Gameplayet var focuseret på realistiske virkemidler - og herunder justering af økonomi til politi, brandvæsen, vedligeholdelse af veje osv. Nå ja, der var selvfølgelig mulighederne for at justere forudsætningerne for spillet. Man kunne f.eks. sætte risikoen for naturkatastrofer i vejret - og på samme måde lade éns by blive trampet ned på vilkårlige tidspunkter af Godzilla-lignende monstre. Siden kom Settlers-serien, der føjede mere humor og figurer med personlighed og karakter til genren. Efter 4 runder med grundlæggende samme spilidé, fortsætter tyske JoWood ufortrødent med udgivelsen af deres The Nations. Er der mon tale om gammel vin på nye flasker?

HQ

Tro mod traditionen
Helt efter bogen starter spillet med en begrænset bosættelse. Din opgave er nu at bygge skoler og veje, udvikle nye teknologier, handle med naboerne osv. for at udvikle det lille samfund. Tre racer med vidt forskellig livsførelse og mål med tilværelsen befolker området, hvilket selvfølgelig giver spillets udvikling en vis variation, om end de fleste bygninger alligevel er éns. Der ligger dog en smule yderligere variation i den vifte af stammer, som den enkelte race er sammensat af. Pimmons kan bedst beskrives som en slags hobbitter. De er fedladne, dovne - og blå. Sajikis har det ikke ligefrem som en førsteprioritet at pleje kroppen. For flere af Sajiki-stammerne er det således livsvigtigt blot at have nok tequila til de lange aftener. Endelig er der amazonerne, der - som navnet antyder - er samlet i et matriarkalsk samfund. og som i øvrigt går lige en tand for meget op i deres udseende.

Befriende humor
Det er dog svært at lægge den helt store alvor i plot og figurgalleri, for The Nations er gennemsyret af en befriende humor, om end den grundlæggende spilidé er set mange gange før. De 3 racer omgås langt hen ad vejen hinanden fredeligt. Der er dog optræk til ballade, når Sajikierne morer højlydt - på andres bekostning, f.eks. ved at putte brændende krydderier i maden hos deres Pimmon-venner eller ved at smøre lim på Amazonernes hårbørster.

Et godt billede på, hvordan de omgås, kan man se ved de fælles fester. Pimmonerne er ved komme i løftet stemning - der er tale om tequila i beherskede mængder - mens Amazonerne indtager dansegulvet, og under bordene finder man Sajikierne ... døddrukne. Spillet er dog på ingen måde en rendyrket farce. De bedste udsigter for dit samfunds videre udvikling får du, hvis du holder gang i den videnskabelig forskning, sørger for arbejde til dine undersåtter og for et godt forhold til de omkringboende racer og stammer. Tag over hovedet, sæbe nok (!) til at holde den personlige hygiejne ved lige og ikke mindst en varieret kost er andre, lige så centrale forhold. Det nytter ikke at skøjte hen over disse aspekter, for i værste fald bliver dine undersåtter så utilfredse, at de forlader din stamme for at friste en tilværelse som fredløse.

Visuelt i orden
The Nations tager sig faktisk ganske godt ud på skærmen. Dog må man belave sig på, at spillet bliver sat irriterende ned i tempo, når man zoomer ud på spilarealet, så man får et større overblik. Samtidig bør man heller ikke zoome for meget ind, hvis man vil undgå at se de fine strukturer og levende figurer ødelagt af grumsede og groft kornede nærbilleder.De forskellige racer er tegnet med karakter samt særlige kendetegn og en animation, der bidrager fint til spillets lette tone.Tilbage står, at spillet så udpræget savner den action og de stridigheder, som er så vigtige for at spil af Civilization-typen ’holder’ hele vejen rundt. Der er nu engang ikke meget spænding og dramatik over sceneriet, når det mest ophidsende er, om man har helt til at prutte om prisen på tømmer.

Dette er en annonce:

Desuden er det ødelæggende for spillerens oplevelse af et fornuftigt flow i spillet, at man det samfund, man udvikler og plejer i den enkelte mission, følger med til den næste. I stedet bliver man præsenteret for et nyt sæt opgaver og en ny placering på spiluniversets landkort. Tilbage står derfor, at The Nations er lige præcis så pudsigt og morsomt, at det kan holde spilleren fanget for en stund. Hvis man f.eks. allerede har været rundt i krogene af Settlers-serien og er på udkig efter noget nyt, bør man dog nok overveje købet endnu en gang.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Lettilgængeligt, detaljeret og morsomt simulationsspil for yngre simulationsspillere.
-
Meget langt mellem snapsene og nytænkningen.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The NationsScore

The Nations

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

Det startede med Sim City. Opbygningen af en by med infrastruktur, huse, forlystelser osv. holdt spillerne fanget foran computerskærmen aften efter aften.



Indlæser mere indhold