The Outlast Trials

Med co-op-baserede gyser-spil som "Dead By Daylight" og "Phasmophobia", der er eksploderet i popularitet i de senere år, besluttede udvikleren Red Barrels at gå en anden vej med det seneste bidrag til Outlast-serien. "The Outlast Trials" tager mange af franchisens kerneelementer og tilpasser dem til denne voksende trend, hvilket repræsenterer den største afvigelse i serien, som vi har set til dato. Spillet blev udgivet i Steam Early Access i maj sidste år og lanceres nu denne uge på PlayStation- og Xbox-konsoller.

I "The Outlast Trials" spiller du som en unavngiven forsøgsperson, der mod sin vilje er blevet tvunget af Murkoff-organisationen til at deltage i en række forfærdelige forsøg. Disse uetiske eksperimenter, der finder sted under den kolde krig, er designet til at teste procedurer for hjernevask og tankekontrol, og hvis du gennemfører dem, vil det føre til din frihed. Hvis altså en lyssky organisation, der er medskyldig i mord, er værd at stole på!

I modsætning til tidligere Outlast-titler kan du vælge mellem flere prøvelser, som du kan klare enten alene eller sammen med en gruppe på op til fire spillere. Disse prøvelser kræver, at du gennemfører en række grundlæggende mål, mens du sniger dig gennem skyggerne og undgår at blive fanget af mareridtsagtige væsner. Strukturen i hver prøve er lidt gentagende, men deres varierede miljøer hjælper med at holde tingene friske. I løbet af de første to timer klyngede jeg mig til overlevelse i en bloddryppende retsbygning, en forladt politistation og et karneval.

Før man går i gang med en prøve, kan man vælge mellem fire rigs (spillerklasser): X-Ray Rig, Blind Rig, Stun Rig og Heal Rig. Hver af disse rigs har sine egne færdighedstræer, som kan opgraderes efter at have gennemført forsøg, og de tilbyder alle deres egne unikke roller til holdbaseret spil. Spillere med X-Ray kan f.eks. midlertidigt se fjender gennem vægge, spillere med Heal Rig kan helbrede sig selv og deres holdkammerater, og Stun og Blind Rig kan bruges til at afvæbne fælder og bedøve fjender.

Når det kommer til at vælge at spille enten solo eller med et hold, kan jeg ærligt talt se fordele og ulemper på begge sider. At spille solo er den mest spændende mulighed, da du ikke kan stole på, at andre holdkammerater snubler ind i faren og distraherer fjenderne for dig. Den største ulempe er dog, at spillet føles bygget til co-op, hvor mange af målene med vilje føles gentagne, så flere personer kan deles om dem og gennemføre dem. Hvis du ikke har venner, der ejer spillet, er matchmaking heldigvis enkelt og smertefrit, hvilket gør det nemt at deltage i en tilfældig prøve eller søge efter spillere, der kan hjælpe dig.

Følelsen af frygt og hjælpeløshed, som de originale titler ramte perfekt, er meget levende i "Trials", og jeg sad konstant på kanten af mit sæde. Uden mulighed for at forsvare dig har du intet andet valg end at snige dig forbi de mange forfærdelige monstre og undgå knust glas og støjfælder på din vej. Fjender springer også frem fra deres skjulesteder, fælder udløses uventet, når du får fat i forbrugsvarer, og den nye psykosemekanik forvrænger dit syn og får dig til at hallucinere vildt, indtil du finder en kur.

Kameramekanikken, som er en fast bestanddel af serien, vender tilbage her, om end i en anden form. Ved hjælp af de nattesynsbriller, der er boret ind i dit kranie, kan du oplyse din vej ved at trykke på trekantsknappen (på PlayStation), men det skal bruges med omtanke. Brug af kameraet dræner batteriet, og uden strøm er du fuldstændig sårbar. Spillet øger også din paranoia i disse øjeblikke, da der er mannequiner og papfigurer, som mistænkeligt ligner fjender, spredt ud over det hele.

Da "The Outlast Trials" er en multiplayer-oplevelse, var jeg bekymret for, om det ville give spillerne en overbevisende grund til at blive ved med at vende tilbage. Heldigvis synes jeg, at prøverne var meget genspillelige, og jeg kan godt se mig selv vende tilbage til dem igen og igen i fremtiden. I slutningen af hvert forsøg bliver du bedømt for din præstation, og du tjener penge, som du kan bruge på at personliggøre din karakter og dit eget værelse i anlægget. Du kan også eksperimentere hver gang med at bruge forskellige rigge og spille solo eller sammen med en gruppe.

Et frustrationspunkt, jeg stødte på, er, at spillet ikke tilbyder dig et kort eller en klar måde, hvorpå du kan spore dine mål. Spillet fortæller dig først, hvor dit næste mål er, når du er i det omkringliggende område, hvilket er frustrerende i betragtning af, at du ofte løber rundt i cirkler for at få monstre væk fra din ryg. Det bliver endnu værre, når du skal transportere ting som brændstofbeholdere, som du ikke kan løbe med.

Efter en pause på næsten syv år er "The Outlast Trials" en dristig tilbagevenden for serien, der tager den i en overraskende ny retning, men ikke går på kompromis med det, der gjorde de to foregående titler så overbevisende for horrorfans. Det er blodigt, anspændt og ligefrem skræmmende, og jeg synes, at dets nye multiplayer-fokus giver det masser af genspilningsværdi på trods af et par mindre mangler. Hvis det er muligt, vil jeg anbefale, at du prøver det sammen med et helt hold i co-op, men det er stadig en forbandet god oplevelse, hvis du vælger at trodse dets rædsler alene.