The Precinct

Nu kommer jeg til at lyde helt utrolig gammel, når jeg siger det her, men jeg kan huske de legendariske politiserier Hill Street Blues og NYPD Blue, der kørte på dansk TV i slutningen af 1980'erne og op gennem 1990'erne. De portrætterede dagligdagen på amerikanske politistationer, med alt hvad det indebar af personlige relationer, den farlige virkelighed ude i storbyens gader og meget andet. Glimrende serier.

Det er præcis den NYPD Blue vibe jeg får, når jeg spiller The Precinct. Spillet udspiller sig i Averno City (en fiktiv by inspireret af New York) i 1983 og man tager rollen som Nick Cordell, søn af den tidligere, og nu afdøde, politichef Nick Cordell Sr. Man skal som rookie forsøge at navigere i livet på stationen og ude i byens gader, mens man holder forventningerne fra ens fars tid i styrken ud i strakt arm.

The Precinct er tidligere blevet sammenlignet med de tidligere Grand Theft Auto titler (primært på grund af spillets semi-top-down kameravinklen, vil jeg tro), men efter at have spillet The Precinct, forsvinder den sammenligning mere og mere. Det her er en politi-simulator, naturligvis med en betydelig arkade-vinkel, men det er skildringen af livet som politibetjent i starten af 80'ernes USA og med alt hvad det indebærer af kedeligt dagligdagsarbejde, spisen hotdogs på gadehjørnet hos Farid's og drømmen om at avancere i graderne.

Man starter ud med, meget typisk, at få sig en partner, der efter 25 år i styrken er på kanten af sin pension. Livet som politibetjent starter stille og roligt, men efter at lederen af byens dominerende forbrydersyndikat er blevet sat ud af spillet, og byens andre kriminelle organisationer rykker ind for at udfylde tomrummet, begynder der at ske ting og sager.

Snart begynder man at arbejde sammen med to ledende efterforskere, som er i hælene på to af byens største bander, men da man ikke selv står i spidsen for efterforskningen, bliver man sendt ud på forskellige patruljer, enten i bil eller til fods, hvor man som gadebetjent skal holde øjne og ører åbne, specielt med hensyn til bandemedlemmer i gadebilledet.

Livet som betjent kan være både trivielt og ensformigt. Man skal tage sig af ulovlige parkeringer, hastighedsovertrædelser, almindelig gadeuorden, røverier i kiosker og lignende. Hver gang man pågriber en person der er på kant med loven, skal man huske at læse dem deres rettigheder, man skal tjekke deres ID, kropsvisitere dem og lignende - og ud fra hvad man har observeret, skal man nu sammensætte en sag mod dem og tage stilling til, om det kan klares med en bøde eller om den tilbageholdende skal anholdes - eller måske endda skal have lov til at gå.

Efter noget tid bliver det dog lidt trivielt, at anholde de samme typer, for de samme forbrydelser, finde det samme i lommerne på dem og anklage dem for de samme ting. Det begynder at blive mere surt arbejde, end det er underholdning - formentlig præcis som det er for politiet i virkeligheden. Man kan dog slå denne del (ID-tjek, kropsvisitering, etc.) fra i spillets menuer, så udviklerne har godt vidst at det her kunne blive et problem på den lange bane, men så forsvinder lidt af den her unikke politi-feeling også en smule.

Der er dog også dage, der er langt mere interessante. En normal patrulje rundt i nabolaget, kan ende med en hektisk biljagt gennem byen, skuddueller i gaderne eller man skal hjælpe med opklaringen af et mord, der trækker tydelige spor til byens bander, der kæmper om den nye ledige plads på toppen af Averno City. Så spillet er det ene øjeblik temmelig ensformigt, for pludselig at blive mere actionfyldt og mere interessant, for kort efter igen at vende tilbage til det ensformige daglige politiarbejde.

Vil man have et break fra den daglige rutine, er der lidt forskellige aktiviteter rundt om i byen, som man kan kaste sig over. Der er for eksempel gaderæs, hvilket dog virker en smule malplaceret for en politibetjent at deltage i, men hey, here you go. Man kan også finde skjulte elektroniske kister med tyvekoster fra et museum, men disse kister er alle låste og kræver en kode og her bliver spillet pludselig et simpelt puzzlespil, når man skal finde frem til koden.

Alt hvad man foretager sig giver XP, bortset fra hvis man bruger overdreven vold eller anklager en person man har tilbageholdt for noget, som de ikke har gjort - begge dele giver minus XP. Ens XP låser løbende op for nye våben, nye køretøjer, nye områder af byen og ens rang i politiet stiger også, så man får nye og mere betydningsfulde opgaver. Man får nye egenskaber via et simpelt evnetræ, hvor man kan placere de tokens man får, hver gang man kommer i en ny level.

The Precinct er faktisk et svært spil at anmelde, da det svinger så meget. Som sagt, kan det svinge fra stor ensformighed i gaderne som betjent, til heftige biljagter, opklaring af banderelaterede mord og andet. Det er dog formentlig vilkårene for en "politi-simulator" - hvor der bare er meget trivielt arbejde, men det fungerer dog bare ikke så super godt som spil, men alligevel holder The Precinct sig lige akkurat flydende, på grund af den gode stemning og smukke by.

Rent teknisk fungerer The Precinct fint, omend det er et simpelt spil rent mekanisk. Der kan være lidt problemer med, at ens makker ikke altid kan finde ud af at sætte sig ind i ens patruljevogn, man skal stå ret præcist for at samle ting op fra jorden og det er meget svingende hvor anvendelige de forskellige politibiler er - nogle er meget livlige og svære at styre, mens andre er så klodsede og sløve, at de nærmest er ubrugelige i for eksempel en biljagt. The Precinct fremstår visse steder som lidt ubalanceret.

Den visuelle del er til gengæld meget gennemarbejdet. Man ser som sagt det hele skråt oppefra og det betyder ikke, at der ikke er masser af detaljer i spilverdenen, for det er der virkelig. Byens smalle stræder og mørke baggårde er meget stemningsfulde, specielt om natten, hvor hele byen bades i flot lys. Dele af omgivelserne kan endda ødelægges på realistisk vis, for eksempel når en biljagt kommer ud af kontrol - og det gør de. Lydsiden er igen en lidt mere blandet pose bolcher. Lyden fra byen, chatter i politiradioen og lignende fungerer godt, men man ville ønske at ens partner ville fylde hovedet med hotdogs lidt oftere, for så er der ro så længe.

The Precinct er, som du måske kan regne ud nu, en ret svingende oplevelse. Det har en fed 1980'er politi vibe og det ser godt ud - og der er et eller andet tilfredsstillende ved, at patruljere gaderne og tage sig af dagligdags-problemerne i en storby. I starten i hvert fald. Det er dog også lige præcis denne del, der er spillets udfordring, for det går hen og bliver temmelig trivielt efter bare de første par timer, men så blusser det pludselig op, da når man bliver kaldt ud til et banderelateret mord.

Hvis du synes at ovenstående lyder interessant, så kunne The Precinct meget vel være noget for dig og jeg vil anbefale dig at prøve den gratis demo der ligger på Steam - for det her spil ligger og vipper på kanten af noget man synes er ret fedt, med det daglige loop af politiarbejde, ellers smider man det fra sig ret hurtigt fra sig, da det ganske enkelt bliver for kedeligt.

Jeg ligger stadig og vipper lidt - så jeg tager lige en vagt mere med min snakkesalige makker i Averno City stemningsfulde gader.