The Scorpion King: Sword of Osiris

Da jeg første gang så, at wrestling-stjernen The Rock ville dukke op på filmlærredet i The Scorpion King, så havde jeg allerede vendt tommelfingeren nedad. Jeg ved det godt. Det er hverken objektivt eller fair - og end ikke baseret på at have set bare et enkelt sekund af filmen.Det har jeg stadig ikke - men til gengæld har jeg haft mulighed for at øse min galde ud over det Game Boy Advance-spil, som er fulgt i kølvandet på filmen. Men jeg blev faktisk positivt overrasket.

Fortsætter hvor The Mummy slap
Som spiller har man rollen som Mathayus, en legendarisk kriger i det gamle Ægypten. Spillet bygger direkte på spillefilmen, som igen bygger videre på figurer fra The Mummy Returns. Vi er med andre ord derhenne, hvor dialogen er aldeles sparsom, og hvor Mathayus lader næverne og sine våben tale for sig.

Den fæle Menthu har - sammen med sin kvindelige håndlanger Isis samlet en hær med den hensigt at erobre Ægypten. Som led i sit skumle forehavende har Menthu kidnappet Dronning Cassandra, som er Mathayus’ kone - og det skulle han selvfølgelig aldrig have gjort. Spillet præsenterer sig som et klassisk side-scrolling platforms-adventure, der til at starte med har Cassandra i hovedrollen, men snart skifter focus til Mathayus. Billedet ruller med andre ord vandret, og vor helt må undervejs klatre oppe og nede, svinge sig over dybe afgrunde - og hvis han mister grebet, så vil han meget hurtigt stifte bekendtskab med de spidse træspyd nedenunder.

Udvalget af våben er som udgangspunkt sparsomt. Et buet kort sværd og et tungere sværd med lige klinge. Holder man Attack-knappen nede, begynder Mathayus at svinge ihærdigt om sig med det våben, som han aktuelt er bevæbnet med - og han vil selvfølgelig også kunne udføre de special attacks, som det enkelte våben giver mulighed for. Mathayus er udstyret med to typer våben, et sværd og forskellige variationer af scimitars, kastevåben. Sværdet har sin styrke som det kraftigste af de to våben, men med sværdet kommer Mathayus imidlertid hurtigt til kort over for meget bevægelige modstandere. Scimitars er på den anden side hurtige og effektive, men rækkevidden er til gengæld begrænset. Mathayus er imidlertid ikke kommet langt ind i spillet, før han får fat på Hero’s Gauntlet, et våben, som forstærkes af forskellige genstande, som Mathayus samler op undervejs. Snart råder han over f.eks. ildkugler, ligesom hans muligheder for at skærme sig mod angreb bliver betydeligt forstærket.

Velfungerende gameplay
Scorpion King fremstår på mange måder som et klassisk, nærmest gammeldags platformspil. Kombinationen af klassiske elementer som klatring i tove, spring over dybe kløfter osv. er imidlertid forbløffende velfungerende. Udfordringerne på banerne bliver f.eks. mærkbart sværere, efterhånden som man nærmer sig et nøgleområde på det pågældende level. Så det gør ikke så meget, at de boss-kampe, som afslutter de enkelte levels ikke er nær så udfordrende og spændende. Spillet udnytter GBA’en kapacitet fortræffeligt. Hvad enten man spiller som Cassandra eller Mathayus, er bevægelserne og ikke mindst figurernes våbenbrug tydeligt tegnet, omend der som regel er en vis unøjagtighed, når de kæmpende figurers sprites nærmer sig hinanden og udfald tilsyneladende lander bag modstanderen. Under alle omstændigheder nyder man den nydelige farvelægning og ikke mindst de dramatiske effekter, når en modstander er nedlagt - eller når Mathayus løber tør for liv og må starte et level forfra.

Det mest afgørende irritations- og kritikpunkt er dialogen i spillets cut-scenes. Et billede af den, der siger noget, bliver rullet ned fra toppen som lærred til at vise lysbilleder på, sammen med en boks med den ’talte’ dialog. Dialogen ligger tæt på at være overflødig. I hvert fald ville en passende indføring i figurer og plot i en medfølgende manual have været fuldt tilstrækkeligt.

Scorpion King viser sig dermed at have en holdbarhed, der peger noget ud over de mest rutineprægede overførsler af film- eller tegneseriefigurer til spil. Det fordobler nærmest spillets levetid, at man efter at have besejret Menthu i rollen som Mathayus får muligheden for at gennemføre spillet i rollen som Cassandra, der ikke råder over nær de samme egenskaber eller våben i kamp. Hvor jeg til at begynde med kun havde foragt til overs dels for filmen og ikke mindst for overførslen af filmen i klassisk platform-adventure-stil til Gameboy Advance, er meget forandret nu. Spillet er en fornøjelse, både hvad angår plot, design og visuelt udtryk. Hvem ved, måske sniger jeg mig lige frem til at se filmen - men sig det for guds skyld ikke til nogen!