Dansk
Gamereactor
previews
The Secret World

The Secret World

Den norske spilskaber Ragnar Tørnquist er på vej tilbage med et online-rollespil, hvor alverdens mytologier, mysterier og konspirationer blandes. Viktor har testet betaen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er gået inflation i MMO-genren. Enhver udvikler og deres mor skal have en World of Warcraft-dræber, -klon eller sidestykke i sin stald lige for tiden. Star Wars: The Old Republic, Tera, Guild Wars 2 og The Elder Scrolls Online er bare et par af genrens største titler.

Men jeg er ligeglad, for alt mit fokus er rettet mod The Secret World, det første spil i over seks år fra eventyrguruen Ragnar Tørnquist, der tidligere har stået bag Dreamfall. Nøglen til min interesse er spillets verden. I stedet for de ellers obligatoriske J.R.R. Tolkien-fortolkninger som regner ned over online-verdenen lige nu, er The Secret World noget helt andet.

Det hele udspiller sig på Jorden og er tidsmæssigt sat i en moderne verden, dog tilsat en lille bonus, der bedst beskrives med spillets egen salgstekst: "Everything is true". Dette henviser nemlig til et spilunivers hvor alle konspirationsteorierne, myterne og legenderne er inkluderet. Ligeledes er så forskellige temaer som Varulve, UFO'er, Illuminati, Tempelridder-ordner og meget mere. I The Secret World er alle disse myter og legender virkelige, og det er en fascinerende baggrund for et rollespil af denne slags.

The Secret World
Dette er en annonce:

Nu da jeg har haft tid til at give betaen en ordentlig prøvetur, er det også denne del af spillet, der stadig holder mig fanget, for verdenen er virkelig fantastisk. Den er gennemtænkt, kreativ og så kan man mærke at der ligger masser af arbejde bag.

I modsætning til de andre spil, der er nævnt tidligere i denne tekst, er det nemlig opdageren i mig der bliver aktiveret, i stedet for den robotlignende del af mig som efterhånden er blevet vant til automatisk at opsamle loot og placere karakterpoints. Her har jeg lyst til at gå på eventyr, fascineres af og opdage hvad der ligger bag den næste bakke, dimension eller uhyggelige hus. Det er alt sammen betydeligt mere end man kan sige om mange af de andre rollespil, der har det helt fint med at række ud efter fantasy-genrens mest lavthængende frugter.

The Secret World vil noget mere. Udvikleren Funcom vil skabe noget anderledes, nyt og spændende for sine spillere, og det vil de altid have min respekt for.

The Secret World
Dette er en annonce:

Hvad gælder selve spilmekanikken i The Secret World, er det også aspekterne som mystik og opdagelse som er interessante. Der findes eksempelvist ikke egentlige klasser, og i stedet vælger du blot af slå dig sammen med en af de tre faktioner. Det hemmelige selskab Illuminatis magt gennemsyrer verdens regeringer, med USA som den absolutte juvel i kronen. De europæiske troende Templars ser sig selv som verdens samvittighed og ønsker at rense den for alt slags ondskab. De sidste er den asiatiske gruppe Dragon (der dog ikke var tilgængelige i betaen), som består af en slags filosofiske gangstere, der gang på gang viser sig at være ansvarlige for de mange "uheld" i verden.

I The Secret World bruges disse forskellige faktioner som en startplatform for din karakter, men det er op til dig selv at forme din egen skæbne, og her er altså ikke en snert af forud-etablerede veje at følge. Det helt føles betydeligt mere dynamisk og fleksibelt end det meste andet i genren.

The Secret World

Andetsteds er eventyret dog knapt så originalt, og i spillet bruges der eksempelvist også masser af tid på de mange kampe, samt evnevalg og kombinationer af disse. Det betyder også at spillet ikke helt har kunnet undvige de typiske klasser som tanks, healers, crowdcontrollers og så videre - de føles dog bedre kamufleret her.

Noget af det, der virkelig fungerer godt i The Secret World, er de mange missioner, i hvert fald når de harmonerer med den mystiske verden. I modsætning til de fleste andre online-rollespil er beskrivelserne af hvad du skal gøre ikke forklaret ned til mindste detalje, og i stedet kræves der lidt evner inden for gådeløsning for at komme videre. Hertil kommer også, at mange af missionerne er såkaldte "Investigation Missions", hvor man opfordres til at slå sig sammen med andre spillere for at danne Scooby-Doo lignende detektiv-bander, som løser mysterier og opgaver sammen. Udfordringen er ofte høj, men belønningerne til gengæld også gode - et klart højdepunkt i betaen.

Det er dog, som tidligere nævnt, mest af alt den gribende verden, som forbliver i mine tanker efter min første tid med The Secret World-betaen. Den enkle salgstekst "Everything is true/Alt er sandt" beskriver på glimrende vis en næsten perfekt verden for et spil af denne slags, hvor dæmoner, zombier, varulve, hemlige selskaber og andre kendte myter rystes sammen til et gribende eventyr. Faktisk er det næsten synd at man ikke bare kan opleve historien for sig selv - så god er den. Derfor er det bare at håbe på at Funcom og Ragnar Tørnquist har det hele klart til lanceringen i begyndelsen af juli, for The Secret World fortjener virkelig et stort publikum.

The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World
The Secret World

Relaterede tekster

8
The Secret WorldScore

The Secret World

ANMELDELSE. Skrevet af Jostein Holmgren - GR NO

Vi sendte vores norske kollega afsted mod fantasivæsener og realisme. Læs anmeldelsen af det store MMO The Secret World her.



Indlæser mere indhold