Dansk
Gamereactor
previews
The Unfinished Swan

The Unfinished Swan

I en kridhvid verden kaster vi med blæk for at finde vejen frem. Mathias har mødt udviklerne bag The Unfinished Swan, og fortæller her om det forfriskende indie-spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Forestil dig at du befinder dig i en labyrint hvor alle vægge, gulve og lofter er så hvide, at omgivelserne er umulige at skelne fra hinanden. Overvej herefter hvordan denne labyrint er fyldt med mystiske rum og udfordringer som også er kridhvide. Du er på det nærmeste blind fordi alt flyder sammen, og pludseligt spiller lyd en uhørt vigtig rolle. Selvom du ikke kan se stranden, kan du høre det brusende vand og lyden fra dine fødder som går i det våde sand. Men det er ikke alt, for til din hjælp har du også en ubegrænset mængde sort blæk, som du kan kaste med som du vil. Blækket splatter ud over de hvide omgivelser, og afslører vægge, former og omgivelser.

Det er et enormt simpelt (men interessant) koncept, der danner den spilmæssige kerne i The Unfinished Swan. Det der begyndte som et skoleprojekt for den lille indie-udvikler Giant Sparrow for blot et par år siden, har sidenhen vokset sig til et ambitiøst PlayStation Network-spil, med opbakning fra Sony og deres Santa Monica Studio.

The Unfinished Swan

Du tager kontrollen over den lille dreng Monroe, som følger efter en majestætisk svane i sin afødede mors ufærdige kunstværk. Kanvanssen er fra begyndelsen altid helt hvid, og det er op til spilleren at kaste blæk omkring sig for at finde svanens fodspor til det næste mål. Denne spilmekanik kunne sikkert godt være blevet brugt til nogle snedige opgaver, men The Unfinished Swan vil i højere grad handle om at udforske områderne og komme dybere ind i maleriet. Selvom Monroe godt vil kunne "tabe" en bane, vil der heller ikke være et eneste spor af et kampsystem.

Dette er en annonce:

I en spilverden hvor hvad som helst kan befinde sig lige foran dig, uden at du har nogen anelse herom, er der naturligvis også plads til chokerende overraskelser. Den slags har Giant Sparrow da også allerede lovet, men detaljerne har de ikke lyst til at afsløre.

The Unfinished Swan

Nu er det dog sådan, at Giant Sparrow stadig er en meget lille udvikler med kun en halv snes medarbejdere, og sammenlignet med hvad man kunne se fra spillet helt tilbage i 2008 på Youtube, virker det ikke til at hverken spilmekanikken eller det tekniske fundament har udviklet sig betydeligt. Derfor spekulerer vi også på hvordan oplevelsen i den færdige udgave vil være, og om brugen af blækket vil blive til mere end at vise vej fra A til B.

Der er ikke nogen tvivl om at The Unfinished Swan har potentiale til at blive noget specielt, men med udviklerens begrænsede ressourcer i tankerne, tillader vi os at holde styr på vores begejstring lidt endnu.

Dette er en annonce:
The Unfinished Swan

Eksempelvist har der været lidt snak om en potentiel multiplayer-funktion, hvor man vil kunne støde på andre spillere uden at kunne kommunikere med dem med andet end blækket - lidt som det fungerer i Journey. Det er dog blevet nedprioriteret, for at sikre at spillet bliver klart til at udkomme i år.

Det er den slags, der gør det svært at bedømme hvor ambitiøst den færdige udgave af The Unfinished Swan bliver. Hvis slutresultatet lever op til det enorme potentiale, kan vi dog nærmest ikke vente med at finde ud af hvad der skjuler sig på det hvide lærred.

The Unfinished Swan
The Unfinished Swan
The Unfinished Swan
The Unfinished Swan
The Unfinished Swan
The Unfinished Swan
The Unfinished Swan
The Unfinished Swan
The Unfinished Swan

Relaterede tekster

The Unfinished SwanScore

The Unfinished Swan

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Elfving

Et førstepersons-eventyr hvor du selv skal male omgivelserne - kan den slags være sjovt? Absolut, mener Elfving, som har kastet om sig med maling i The Unfinished Swan.



Indlæser mere indhold