The Walking Dead: Episode 3

The Walking Dead: Episode 3: Long Road Ahead er seriens hidtil mest emotionelt forstyrrende kapitel. En kombination af held, optimisme og hårdt arbejde har indtil videre holdt den lille gruppe overlevere i live, men heldet er så småt begyndt at slippe op. Motellet, de har barikaderet sig på, er ikke længere sikkert, og selvom de tynde mure indtil videre har holdt de udødde for døren, ser det ikke til at vare ved.

The Walking Dead-serien blev mere dyster fra episode et til to, og det er en retning det tredje kapitel også følger. Igen er man aldrig i tvivl om, at en enkelt fejl kan være forskellen mellem liv og død, og selv et sekunds uopmærksomhed kan forandre alt.

Det overordnede tema er denne gang den mentale indstilling, der skal til for at overleve i en verden hvor døden altid kun er et par sekunders uopmærksomhed væk. Bør man eksempelvis opdrage et barn som et barn, hvis det betyder at barnet vil have færre muligheder for at klare sig selv i en verden fuld af zombier? Hovedpersonen Lees fortid bringes også på banen, og spillet lader dig selv beslutte om hans skumle baggrund har nogen betydning i en verden fuld af helt andre problemer. Er det et problem at man dræbte nogen før apokalypsen, når virkeligheden pludseligt er at man må dræbe på daglig basis for at overleve?

Episode 3 byder også på seriens hidtil heftigste actionsekvens. Da motellet bliver angrebet af både levende og udøde, må Lee og resten af den lille gruppe ty til våben for at beskytte sig. I modsætning til tidligere lignende situationer i serien, betyder dette at man skal sigte, skyde og ramme, samt løbe fra dække til dække for ikke selv at blive ramt. Sekvensen er faktist forfriskende, og ændringen af gameplay og tempo klæder oplevelsen godt.

Det er også det mest emotionelt forstyrrende kapitel i serien, hvis du spørger mig. Jeg oplevede således flere scener hvor det for alvor rev i mit hjerte, og hvor jeg oprigtigt måtte overveje om jeg havde lyst til at fortsætte med at spille. Det er noget af det jeg bedst kan lide ved The Walking Dead, for spilleren bliver aldrig skånet for de grusomheder eller dilemmaer som mennesker udsættes for i krisesituationer.

I tv-serien baseret på The Walking Dead er det noget lettere at se figurerne gå gennem vanskelige situationer, fordi der er større mellemrum mellem publikummet og det der sker på skærmen. I spillet tvinges man derimod til selv at tage beslutningerne, og derfor er det lang mere ubehageligt når udfaldet er voldsomt.

For mig personligt må jeg indrømme, at det ramte mig hårdest da en af mine favouritfigurer døde. Jeg blev på det nærmeste rasende, fordi jeg kunne lide figuren og sagtens kunne have forestillet mig at forsætte serien med vedkommende, og alligevel blev personen revet væk uden at jeg var i stand til at gøre noget. Det er naturligvis på et langt mindre niveau, men spillet gav mig alligevel en snert af den samme håbløshed, som når man mister en person fra sit virkelige liv, og ikke kan gøre noget ved det. Det er nærmest ikke til at beskrive, hvor uretfærdigt det virkede at lige netop denne person skulle dø, mens andre havde klaret sig uden en skramme.

Foruden måden som historien udvikler sig på, er der ikke meget at sige om The Walking Dead, som ikke allerede er blevet sagt før. Grafikken er stadig holdt i den samme tegneserie-stil, og stemmeskuespillet sidder lige i skabet. Bedst er dog, at seriens nyeste kapitel igen formår at sætte dig og dine beslutninger i fokus, og følgerne er mange.

Hvis du ikke allerede er hoppet på The Walking Dead-vognen, er det ved at være på tide. Tre ud af fem episoder er det blevet til indtil videre, og kvaliteten - som stadig er stigende - har fra starten været overordentlig høj, hvilket betyder at forventningerne til kapitel fire og fem allerede er enorme. Er du til zombier, samt god historie der former sig efter dine beslutninger, bør du give The Walking Dead-serien et forsøg.