Skip to main content
Anmeldelser The Walking Dead: Survival Instinct

The Walking Dead: Survival Instinct

Studiet bag det glemte (og undervurderede) Ghostbusters: The Video Game er tilbage med endnu et licensspil... Petter og Lee har fældet dommen.
Petter Hegevall Testet på 26 marts 2013

Det er lørdag, solen skinner og isen, der ligger som et frosthvidt slør over Storsjön, ser så indbydende ud. En lille tur havde virkelig gjort godt. I stedet, har jeg spenderet de seneste syv timer sammen med årets hidtil værste spil. Activision byder nemlig på en fuldstændig pointeløs licenssuppe, baseret på AMCs fremragende zombieserie. Det er fuldstændig modsat af Telltales geniale, historiedrevne, episodebaserede eventyr. The Walking Dead: Survival Instinct er et ufærdigt, latterligt, åndssvagt og frem for alt, tragisk actionspil set ud fra et ultratraditionelt førstepersonsperspektiv.

Det er skrald. Så enkelt er det.

Inden hver opgave, får man lov til at vælge hvilken type oppakning man ønsker at tage med og hvilke af ens kompagnonger der skal med og hvem der skal vente i bilen. En god grundidé der er hæsligt udført.

Hvis Survival Instinct havde kostet ni kroner på Xbox Live, Steam eller PSN, havde det stadig været det rene røveri. Du skal punge ud med 500 dask for at kunne tage del i denne suppe af ussel produktionsværdi, og det er svært ikke at blive fortvivlet, over hvor godt spillet egentlig kunne have været. The Walking Dead, TV-serien, må jo være den perfekte ramme for at skabe et underholdende og solidt zombiespil i samme ånd som DayZ. I stedet har udvikleren Terminal Reality sammensat en Call of Duty-lugtende, ufærdig joke, hvor man smyger sig langs teksturfattige husvægge, i håbet om at spillets 12000 zombier ikke opdager en.

Eventyret begynder som et 12 år gammelt actionspil. Spilleren befinder sig i en udtørret å og skal bevæge sig langs en smal sti, der er lavet af tre polygoner (måske fire, men så heller ikke flere). Man bliver så bedt om at dræbe en walker, som sidder på hug og æder farmands lækre hår. Historien genstartes. Far og farbror dør. Perspektivet skifter, og den snakkesalige tough-guy Daryl Dixon får hovedrollen. Alting starter som et almindeligt actionspil, hvor man bliver bedt om at skyde først og... tørre støvlerne af senere.

Hver gang en Zombie angriber man forsvare sig med et sørgeligt mini-spil som efter 433.000 gange føles en kende ensformigt.

Men inden man ved af det, bliver The Walking Dead: Survival Instinct ubegribelig svært, og man må ligesom selv regne ud at de første minutters tutorial-lignende anslag ikke rigtig repræsenterer resten af spillet. For her handler det i bund og grund om at snige sig rundt. Hele tiden. Bliver man opdaget af en enkel walker, er spillet i princippet slut. Man bliver ganske hurtigt stormet af yderligere ti zombier, og på grund af et latterligt kampssystem lykkedes det i virkeligheden aldrig at overleve nærkamp med de kødædende døde.

Når man bliver overfaldet af en zombie, dukker et vildt, roterende ikon op på skærmen. Det gælder her om at få ikonet ind i en lille cirkel med den højre analogpind, for derefter at presse din kniv ind i fjendens kranium. Problemet med systemet er ikke at det er dårligt præsenteret, ensformigt og fantasiløst (hvilket det er), men at udviklerne ikke har tænkt på hvad der sker når man bliver angrebet af flere fjender på en gang. I stedet for at inkludere en funktion, der kan redde en, ender zombierne med at stille sig i kø og venter automatisk på, at det er deres tur til at kæmpe i det lille mini-spil. Lige meget hvordan du kæmper, hvor god eller hvor dårlig du er til at styre det lille ikon ind i den lille cirkel, er der altid en ny zombie, der venter før du kan nå at tage benene på nakken. Det er simpelthen umuligt at slippe væk, og dette samt en lang række dårlige designmæssige valg gør dette til et af de dummeste spil, jeg har spillet i årevis.

Grafikken i dette spil minder om noget fra det tidlige 2000-tal. Belysningen er virkelig hysterisk ussel, og det er teksturene også.

Bare sådan en lille ting som at zombie-fjenderne ikke ser spilleren selvom man nærmest krammer dem, er så latterligt at jeg får kuldegysninger af bare at beskrive det. Midt på dagen på en enorm parkeringsplads kan man nemt snige sig forbi 22 stønnende zombier, hvis man bare husker at trykke på b-knappen inden man begynder. At snige sig, er det samme som at være usynlig i The Walking Dead: Survival Instinct. En gang imellem ser fjenderne ikke en, selvom man slår dem i skallen med en machete. Dette sker samtidig med at andre walkers nemt kan lokalisere Daryl på 2000 meters afstand, på trods af at man har gemt sig bag en lastbil.

Hele spillet stinker langt væk af affald og total intelligensbrist. Man færdes langs et kort, hvor man deltager i horrible mellemsekvenser og håbløse forsøg på at skabe en illusion om valgfrihed (hvilket indebærer at man fyrre gang under eventyret får lov til at vælge hvilken rute man skal tage, mens bilen kører automatisk gennem det kludrede kort).

Alting er opdelt i diverse mindre baner, som kredser omkring søgen efter mad, våben, benzin samt andre meningsløse opgaver. Det er frustrerende ensformigt, irriterende mørkt og er aldrig nogensinde underholdende, skræmmende eller atmosfærisk. I stedet er det usselt hele tiden. Virkelig usselt. Jeg vil i virkeligheden gå så langt som at sige ufærdigt. For det virker ofte som om at udvikleren simpelthen har tapet en række ringe spil-elementer sammen, hvilket ultimativt former en forfærdelig helhed som ingen gamer burde betale for.

Braaaains! Moooore Braiiins! Spilkontrollen er løs og banerne er lineære og kedelige.

Og ja, den audiovisuelle del skal vi slet ikke tale om. Eller jo, det skal vi jo. Men ja, du ved... Grafikken er forfærdelig. Polygonfattig, brun med ussel belysning og lavopløselige fattige teksture. Der findes uden overdrivelse spil fra 2003, som ser betydeligt flottere ud end Survival Instinct. Dertil kommer der et stemmeskuespil, som får tiden til at gå i stå. Norman Reedus (Daryl) virker som om at han lige er blevet færdig med en lang lur, før han har læst sine replikker og Michael Rookers skrigeri igennem spillet føles så forfærdeligt, at det periodisk bare er morsomt.

Som du allerede ved er dette Activisions vand på licensmøllen, og det hører til i skraldespanden. For det her er uden tvivl årets værste spil indtil videre, og står i stærk kontrast til den underholdende TV-serie.

Man skal hedde Lee for at blive fanget at det her gråbrune lal.

En anden mening

Lee West

Jeg kan sagtens forstå Petters skuffelse over dette produkt, men jeg synes nu, at han er en smule for hård. Bevares, der er sikkert en grund til, at vi fik anmelderkode så sent. Det er som regel et dårligt tegn. Men decideret rædselsfuldt, synes jeg ikke, at det er. Grafikken er grim, stemmeskuespillet er i værste fald middelmådigt, lydsiden er ganske fin med de vante kendingsmelodier og The Walking Dead: Survival Instinct har nogle rigtigt gode ideer.

Jeg kan eksempelvis godt lide hvordan man vælger ruten, som køretøjet skal tage, og hvordan ens tur bliver påvirket af det. Tager man den snørklede landevej med flere stop eller motorvejen med færre forsyninger? Man opvejer hele tiden gevinst kontra risiko. Samtidig skal man holde øje med sit køretøjs tilstand og brændstofsbehov/niveau. Når man endelig ankommer til en lokation, kan man fordele opgaver til ens medoverlevere og dermed samle flere forsyninger ind naturligvis med risiko for, at de render ind i problemer. Man vælger også (for det meste), hvilke overlevende man vil tage med eller lade tilbage.

Faktisk var jeg efter af de første minutters shock over den rædderlige grafiske tilstand af spillet en smule grebet. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg elsker zombier, men jeg fandt spillet som et hyggeligt gensyn med en verden jeg elsker. Måske er det fordi mobilspil har lært mig at se gennem fingre med grafik, der ligner noget fra forrige årti. Nu er det her dog bare ikke et mobilspil. Desværre.

Jeg synes ikke spillet er decideret "broken". Det er bare ganske gyseligt til tider, og ikke kun på grund af zombierne, der oftest står i kø for at blive mast til rødgrød. Ideerne og forskellene på våbnene pifter også oplevelsen en smule op, og hele konceptet med altid at være på jagt efter genstande for at overleve er fint i tråd med seriens stemning.

Alligevel sidder man tilbage med et produkt, der virker ufærdigt og på mange måder som om, at stikket er trukket, og nu skal det bare ud.

Er du storfan af zombier, så tag et kig på spillet, hvis du en dag finder det på tilbud i udsalgsbunken. Sat meget ned. Det sker nok snart.

4/10

Yderligere karakterer

Grafik
3 / 10
Lyd
1 / 10
Spilbarhed
3 / 10
Langtidsholdbarhed
1 / 10
2
Undgå ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Fin intromusik, effektiv lommelygte
Minusser Styringen, banedesignet, dumme fjender og medhjælpere, forfærdelig grafik, kedelig historie
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 3 Gamereactor-udgaver
2,0
Gamereactor Danmark 2
Gamereactor Sverige 2
Gamereactor Suomi 2
Fuld profil 362 udgivne artikler
2
Undgå Netværkskarakter på tværs af 3 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Terminal Reality
Udgiver Activision
Premiere 22 marts 2013
Testet på Multi
Genre Action
Platforme
PC PS3 Xbox 360 Wii U
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.