Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser The War of the Worlds
Anmeldelser The War of the Worlds

The War of the Worlds

Marsboerne angriber jorden, og kun én mand kan stoppe dem. Er det tid til at finde haglgeværet og raketstyret frem, eller hvad? Ikke helt. Dette gribende eventyr handler kun om én ting: at overleve.
Mathias Holmberg Testet på 4 november 2011

Vi har set en række bearbejdninger af H.G. Wells klassiske sci-fi-roman The War of the Worlds, siden den udkom for første gang i slutningen af 1800-tallet. Denne gang er bogen forvandlet til et download-platformseventyr, der leder tankerne hen på sidste års kritikerroste Limbo. Det kan umiddelbart lyde som en underlig retning at gå i, men spillet udviklet af Other Ocean Interactive byder på en fantastisk spiloplevelse fra start til slut.

Arthur Clarke befinder sig om bord på et tog, da marsboerne ankommer til vores planet som kometer, der falder ud af himlen. Straks derefter indledes udryddelsen af menneskeheden. Vi følger Arthurs søgen efter sin familie, samtidigt med at han flygter og gemmer sig for de ondsindede rumvæsener. Når spillet er bedst, afløser det ene mareridtsscenarie det andet, og resultatet er en uhørt spændende og cinematisk spiloplevelse, man sjældent finder i download-titler.

The War of the Worlds imponerer også når det kommer til lyden og det grafiske. Designet er vidunderligt med stemningsfulde omgivelser, og stemmen bag Arthur er ingen ringere end Patrick Stewart. Hans velforfattede fortællerstemme guider en gennem eventyrets gang, og sørger for, at det aldrig bliver nødvendigt med vinduer fulde af tekst, for at forstå man nu skal gøre.

Og nu lyder det hele sikkert ganske lokkende. Desværre er The War of the Worlds ikke uden problemer. Spillet benytter sig af trial & error-mekanik, der kombineret med klodset styring, underudviklet platformeri og en utilgivende timing fører til frustrationer. Det er ganske udfordrende, men på den forkerte måde. Sammen med loading-skærmene mellem kapitlerne kan det være med til at flå en ud af de mest gribende sekvenser. Og i et spil som dette er indlevelse alt.

The War of the Worlds gør det ikke altid let for spilleren at tage del i den oplevelse, som faktisk gemmer sig her, men kunne du lide Limbo, og har du stor tålmodighed, vil du i sidste ende se, at tilfredsstillelsen retfærdiggør sværhedsgraden. Verdenernes krig er altså ikke for alle, men det er et eventyr som ingen bør risikere at misse, når prisen er så tilpas overkommelig.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
6 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Cinematisk spiloplevelse, langt og varieret eventyr, smukt design, Patrick Stewart
Minusser Klodset styring, utilgivende sværhedsgrad diverse frustrationsmomenter
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
8,0
Gamereactor Danmark 8
Gamereactor Sverige 8
Fuld profil 21 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Other Ocean Interactive
Udgiver Paramount Digital Entertainment
Premiere 26 oktober 2011
Testet på Multi
Genre Platform
Platforme
Xbox 360 XBLA PS3 PSN
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.