The Wonderful 101: Remastered

En gang imellem sker det, at de helt store succeshistorier ikke sker i starten af et givent spils eksistens, men snarere formes efter adskillige år. No Man's Sky startede eksempelvis som en fiasko, men endte med at behage spillere verden over efter et utal af opdateringer og forbedringer. Skal vi tage fat i et andet eksempel, såsom The Wonderful 101, Platinum Games' superhelte-actionspil som ankom eksklusivt til Wii U tilbage i 2013, så gjorde netop eksklusiviteten til den pågældende konsol, at det blev forbigået af mange. Nej, grunden var så sandelig ikke spillets kvalitet, som fortsat hører til blandt studiets bedste originale titler. Dermed fik The Wonderful 101 en lidt hård start på livet, så hård at der ikke var mange der tænkte det muligt at det ville vende tilbage.

Og så, ganske uventet, d. 3 februar 2020 løftede Platinum Games sløret for en Kickstarter-kampagne, der havde til formål at bringe spillet tilbage i et restaureret format i form af The Wonderful 101: Remastered, og ikke bare til én platform, men PS4, PC og Nintendo Switch. Spillere verden over var om bord og sikrede at kampagnen ikke bare forbipasserede målet på $725.000 på bare seks timer, men at de til sidst skrabede over €2 millioner sammen. Det er vist tal der bekræfter at interessen er der, så nu må vi se om hvorvidt Platinum formår at levere os en oplevelse, der ikke bare er mere fintunet end før, men formår at minde os om, hvorfor de er så anerkendte i branchen generelt.

Når nu The Wonderful 101 ikke ligefrem hører til blandt de mest kendte Wii U-titler fra den æra, så synes det kun rammende at starte med en kort introduktion. The Wonderful 101, hvor du selv er helt nummer 101, er en heltegruppe, som hver især har unikke evner og særheder, og I bliver samlet kaldt til dåd, da en mystisk alien-race ønsker at bringe menneskeracen i knæ. Hvis du forventer et samlet plot der er dybere end denne korte beskrivelse, så bliver du skuffet over The Wonderful 101. Naturligvis leger spillet generelt med de populære helteudsendelser der definerede sendefladen i 1970'ernes Japan, såsom Power Rangers, Mazinger-Z og UFO Robot Grendizer, og som parodi er der mere dybde, men helt generelt skal du ikke spille det på grund af en dybdegående fortælling. Der er dog rytme, narrativ identitet og masser af flair her, og det tæller uden tvivl for noget.

Selvom plottet ikke fylder så meget, så keder du dig ikke når du spiller The Wonderful 101, for ligesom mange andre Platinum-spil, så kastes du som spiller ind i hjertet af oplevelsen fra første scene af, og det er kaotisk fra start til slut. Der er ingen introduktionsmellemscener eller lange ekspositionstunge tutorials, du er bare i gang. Faktisk fungerer de første par baner som en slags blød indflyvning, det er rigtigt, men selv disse er så kaotiske og sindssyge, at man ikke lægger mærke til at man lærer hvordan spillet fungerer. Det er klassisk Platinum, og vi elsker dem for det. De spilder ikke tiden, og i løbet af 20 minutter har du et godt greb om mekanikkerne, leder din helteskare ind i det ene vilde slag efter det andet. Der er sværhedsgrader at vælge imellem, så ønsker du lidt mere struktur på kaosset, så kan du eksempelvis vælge Very Easy.

Og vi bliver lidt nødt til at blive ved det der kaos, for The Wonderful 101 er selve essensen af intense gameplay-scenarier. Her skal du nemlig, fra et isometrisk perspektiv, kontrollere denne brogede skare af helte, og igennem formationer og kombinationsangreb forvandler du dem fra en uorganiseret gruppering til én samlet næve. Denne gang er denne gruppe lidt lettere at styre, takket være en strømlining af hele opsætningen i forhold til Wii U-versionen. I den gamle version brugte man nemlig dele af Wii U-konsollens GamePad, men her har Platinum ændret opsætningen så samtlige mekanikker passer til en almindelig controller.

Det er primært den højre analogpind du skal sværge til, da det er denne du bruger til at kreere såkaldte tegn, som bestemmer hvilke slags kombinationsangreb din gruppe af helte skal udføre. Desuden kan du, hvis du spiller håndholdt på Switch, tegne dem direkte på skærmen. Det er sådan du kæmper i spillet - du grupperer dine helte og udfører bestemte angreb ved at forme et givent tegn med analogpinden, og disse kan naturligvis kombineres også.

Forskellige formationer låses der op for igennem hele oplevelsen, og der er syv forskellige våben i alt, nemlig et sværd, en næve, en snigskytteriffel, en pisk, en bombe, kløer og en hammer. Alle har en essentiel brug, og spillet opfordrer dig løbende til at skifte imellem dem for at sikre at du bruger det rigtige tegn imod de rigtige fjender. Ligesom alle andre Platinum-spil evalueres du efter hver eneste kamp, som regnes sammen i slutningen af hver bane til én samlet score. Vi behøver vist ikke at slå fast, at Platinum-medaljerne er rigtig, rigtig svære at få. Hvorimod spillets brug af tegn måske ender med at være en slags videreudvikling af standardbevægelser i et kampspil, så er det en mere involverende og spændende måde at kæmpe på, og ender med at være en slags puslespil man skal løse.

I forhold til de egentlige forbedringer der er i The Wonderful 101: Remastered, så har Platinum forsøgt at fintune og strømline mere end at introducere helt nyt indhold. Vi spillede spillet på Switch, som uden tvivl har kørt bedre end den gamle Wii U-version. Vores oplevelse var stort set kontant i 60fps, og Switch-konsollen kører i 1080p på fjernsynet, og 720p på farten, og man kan klart mærke manglen på detaljer her. Vi foretrækker derfor fjernsynet, og derfor tænker vi heller ikke at der er problemer med at ane detaljerne på de enkelte helte på hverken PS4 eller PC. På tværs af alle platforme har Platinum desuden redesignet brugerfladen, som gør så utrolig meget for ens eget overblik, når man er midt i kampens hede. Der er mere plads til action nu, mere pusterum, fordi de forskellige elementer af brugerfladen er mere strategisk placeret, og det er til trods for Wii U-versionen havde to skærme at arbejde med, og der nu kun er én.

Men der er også små direkte forbedringer at spore her, såsom langt, langt kortere loading-tider, og der er også sket en rebalancering af priserne på nye evner og opgraderinger, som virker bedre end før. Desuden er der nye versioner af visse stykker musik, såsom "The Won-Stoppable Wonderful 101" og "Tables Turn", som lyder fantastisk, for at sige det mildt.

Hvis du ikke oplevede spillet dengang, så er det så sandelig værd at dykke ned i det nu. Du skal naturligvis have hang til Platinum Games-spil generelt, og den kaotiske mekaniske opsætning der er hjertet i deres designhåndbog, for samme generelle udtryk findes her. Platinm har gjort et fint stykke arbejde i at opdatere spillet, og det fremstår flottere, mere strømlinet end før, men fedt, det er det altså bare. Naturligvis kunne man godt have forventet mere originalt indhold, mere nyt at komme efter, og det faktum at det ikke er der, gør at det måske er sværere at anbefale det til dem der allerede har spillet det. Men altså, det gør heldigvis ikke at The Wonderful 101: Remastered ikke er sjovt, for gud det er det.