Dansk
Gamereactor
previews
Thief

Thief

Magnus har været en tur nede i den mørke, fugtige københavnske undergrund for at prøve det kommende Thief.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

"Hvad er Thief?", spurgte jeg udvikleren. Han svarede: "Thief er stealth-genren i full circle". Dette kan der være noget om, og specielt her, ved preview-eventet på det underjordiske cisterne-museum i København. Fugten hænger på de tykke stenlofter i det fangehuls-lignende museum, der ligger under jorden, og ligner i sig selv en scene fra det nye Thief reboot, der er under udvikling af Eidos Montreal. Spillestationerne er linet op i denne dunkle kælder, og efter en kort præsentation, er det endelig tid til at lade mestertyven Garett vågne fra sin lange søvn, og atter trække i listeskoene.

Og lang har Garetts søvn været. Thief-serien, der har været med til at definere stealth-genren som vi kender den, har ligget i dvale siden Thief: Deadly Shadows fra 2004. Eidos Montreal er derfor det perfekte studie til at genoplive Garett, da de gjorde præcis det samme med Deus Ex-serien med det meget ambitiøse og yderst veldesignede Deus Ex: Human Revolution i 2011. Udviklerene understreger at Thief, trods seriens dvale, er stealth-genrens fader, og at de først nu, med den næste generation af konsoller i gamernes hænder, kan retfærdiggøre et comeback. Serien har beholdt det traditionelle førstepersonsperspektiv, men ligesom i Deus Ex: Human Revolution er der små indslag af tredjepersonsperspektiv for overblikkets skyld. Samtidig har Garett et langt større arsenal af våben og gadgets, så snigeri og infiltration er sjovere end nogensinde før. Men det er ikke dette arsenal, der først fanger mit øje.

Thief

Nej, det første det fanger opmærksomheden ved demoen, der i øvrigt repræsenterer spillet i sin færdige form, er Byen. Den mørke, middelalderlige og triste storby er næsten en karakter i sig selv. Små røgsøjler fra tagenes mange skorstene glider op mod en skyfri himmel, med fuldmånen som eneste lyskilde i det ellers mørke bymiljø. Over alle byens dunkle huse, rejser sig et gigantisk klokketårn, som en vågende beskytter. Efter en kort introduktion til titlens plot, som jeg ikke vil spolere her, får jeg lov til at give mig i kast med et af spillets sandkasse-niveauer, mere specifikt The Stonemarket. Jeg piler ind og ud af skyggerne uden det mindste besvær, og får hurtigt dirket et vindue op. Her bliver jeg præsenteret for Thiefs største hook: penge. Alle værdier som Garett tilegner sig omregnes til guldmønter, som du derefter kan bruge på at opgradere dit grej. Det kan være alt fra guldbyster til forsølvede lysestager, men disse små værdier er ikke min tid værd. Jeg er efter noget helt andet. Herinde i dette stearinbelyste rum bor gamle Willy. Han er en gammel adelsmand, der på det seneste er kommet i gæld, og det er mit job at lette hans lommer for hans største og sidste skat: hans guldur.

Dette er en annonce:

Jeg lister rundt og kigger rundt om hjørnet ind i stuen. Ingen her. Jeg kan høre vagter udenfor, jeg har ikke meget tid. Jeg bruger Garetts sjette sans, der afslører en hemmelig mekanisme bag et gammelt billede. Jeg trykker på knappen bag billedet, og pludselig åbner der sig en stige til et hemmeligt loftrum. Heroppe ligger gulduret, men larmen fra stigen advarede vagterne, så jeg sætter hurtigt i løb ud af vinduet, og får straks øje på en rist der hænger på væggen. Jeg trækker min klo ud fra kappens gemmer, og svinger mig hurtigt op på de mørke hustage og skyder afsted, som en mørk pil i natten. Dette er bare en sidemission, som der er utrolig mange af i Thiefs sandkasse-niveauer, men den demonstrer i sin korte varighed Thiefs præcise styring og storslåede atmosfære. Du har nemlig helt selv kontrol over Garetts tempo, og styringen føles stram og veldesignet, ligegyldig om du sniger dig rundt på byens mørke tage, eller er i fuld flugt fra ondsindede vagter. Ved at holde L2 inde på din controller sætter Garett i løb, og vil samtidig automatisk klatre op ad og hoppe over genstande i miljøerne på bedste Assassins Creed-manér. Det er simpelt, intuitivt og gør det utrolig underholdene at løbe fra bygning til bygning.

ThiefThief

Og løbe rundt skal jeg love for at man har lyst til, for på PlayStation 4 er Thief utrolig smukt. Teknisk fungerer Thief upåklageligt, og en stabil høj billedehastighed gjorde snigeri til en fryd. Tag dog ikke fejl af at spil, der kommer ud i øjeblikket, er delt mellem den næste generation og den sidste generation af konsoller, så af den grund har der været kompromisser i det visuelle design. Trods dette er Thiefs visuelle koncepter så stærke, og miljøerne så karismatiske, at de småirriterende ansigtsanimationer hurtigt bliver ligegyldige. Dertil kommer et eminent ambient lydbillede af dybe strygere, der konstant akkompagnerer Garett, der både lyder flot, men er samtidig med til at advare mod fare.

Min næste opgave får jeg udleveret af Basso. Han fungerer som spillets centrale sidemissionsgiver, og hans kro er et af de sikre steder for Garett at færdes. Han vil have en højtrangeret gejstlig ring. Problemet er at dens ejer er død, og derfor er på vej til krematoriet. Jeg når krematoriet uskadt, og vælger at benytte et løshængende rør til at få adgang. Røret piber i vinden mens jeg sniger mig uset over vagterne, der intetanende flakker rundt. Jeg dirker et af de øverste vinduer op, og får adgang til krematoriet, der mest af alt ligner et slagtehus. Kroppe hænger på kødkroge, der bruges til at transportere de døde fra den ene ende af bygningen til den anden. Jeg ser så pludselig min mulighed for hurtig transport, og griber fat i en tom kødkrog. Støvet hænger tungt i bygningen, og udenfor river vinden i murene.

Dette er en annonce:

Jeg når fordelingsrummet uset, hvor vagterne tager værdier fra de døde inden afbrændingen. Dér ligger den gejstlige, men ingen ring. Ind kommer tyvefangeren, en general i baronens private hær. Han kigger den gejstliges fingre efter, men uden held. Han trækker den nærmeste soldats sværd, skærer den gejstliges bug op, og trækker en blodig ring ud af mavesækken. Derefter forsvinder han ind på sit kontor. Med et elegang hop, et slukket stearinlys og et knockout på den rigtige vagt, står jeg nu på tyvefangerens kontor. Jeg dirker hans pengeskab op, og der er ringen. Jeg vender mig om, og der er tyvefangeren, der stirrer mærkeligt på mig. Jeg sparker ham midt i brystet, og får sat en stol for døren. Ud af en ventilationsskakt går det, og tilbage hvor jeg kom fra, under vrede skrig og råb fra den ydmygede tyvefanger.

Thief

Da missionen er færdig, bliver jeg mødt af en opsamling af mine resultater, som man gør efter hvert kapitel i Thiefs hovedhistorie. Dette, siger udviklerene, giver spillet en enorm genspilningsværdi, da man får point for forskellige stilarter. Ens score bliver samtidig placeret på nogle online leaderboards, så man kan konkurrere med sine venner. Disse tre stilarter er Ghost, Opportunist og Predator. Ghost er for dem, der ganske uset og ubesværet vil snige sig igennem miljøerne, Opportunist er for dem der ved brug af deres grej overvinder fjenderne uden at slå ihjel, og Predator er for de nådesløse dræbere, der intet har tilovers for baronens vagter. Desuden gives der ekstra point for at indstille et kapitel med en række specialdesignede sværhedsgrader. Har du lyst til at gøre det sværere ved ikke at kunne sigte ordentligt med din bue? Eller hvad med kun at kunne slå vagter ud bagfra? Dette og meget mere er muligt for spilleren at specialindstille et kapitel med, for så at få flere point til slut.

Dette er forholdsvis tæt inspireret af Splinter Cell: Blacklist, ligesom byen er forholdsvis tæt inspireret af Dishonored, og løbe-knappen er direkte inspireret af Assassins Creed, men dette betyder ikke noget. Thief føles som Stealth-genren, der via en ældgammel serie genoplives og håndplukker de bedste elementer fra tidligere successer. Min tid med Thief, der repræsenterede spillet i sin færdige form, efterlader et kæmpe indtryk. Det er old-school, men repræsenterer samtidig en samlet pakke af nogle af de bedste Stealth-elementer vi har set i de seneste år. Selvom at det er typisk PR-snak, føles Thief faktisk som Stealth-genren i full circle. Ringen er sluttet.

ThiefThiefThief

Relaterede tekster

ThiefScore

Thief

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Efter at have skjult sig i skyggerne i et årti, vender Thief endelig tilbage. Hvordan ser serien, der skabte den moderne stealthgenre, ud anno 2014?

5
Der er en Thief-film på vej

Der er en Thief-film på vej

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Straight Up Films har købt rettighederne til en film baseret på Thief-serien fra Square Enix. Serien blev genoplivet i 2014, da Eidos Montreal udgav Thief, der endnu en...

5
Thief skal filmatiseres

Thief skal filmatiseres

NYHED. Skrevet af Lee West

Prime Universe, der tidligere har kastet en benhård Timothy Olyphant i hovedrollen som Hitman, er nu på vej med et andet spil i filmform. Således har de sikret sig...



Indlæser mere indhold