Thief 2 - The Metal Age

Thief 2 byder på mange flotte bygninger. Det er næsten synd at begå indbrud i dem."Jeg er mørket, der smyger sig om din krop, jeg er den kolde vind, der risler ned af din rygrad. Jeg ejer natten, alt andet må jeg stjæle. Jeg lever i stilhed mens jeg glider fra skygge til skygge. Jeg har atter iført mig min sorte kappe som tyven Garrett i Thief 2 - The Metal Age, et spil der bryder med opfattelsen om at 2´ere aldrig kan blive så gode som originalen."

"Jeg færdes endnu engang i den mystiske The City, en by fanget mellem middelalder, overtro og moderne teknik. Mit liv har aldrig været let men på det seneste er der blevet meget sværere. Den nye sherif i The City har gjort livet ubehageligt surt for mange folk af min profession og midt i det hele er en ny kult, bestående af tekniske genier, begyndt at vinde fodfæste blandt borgerne i The City. The Mechanists kalder de sig og for hver dag der går, bliver de mere og mere magtfulde. De leverer blandt andet sikkerhedsudstyr til byens rige forretningsfolk, der frygter besøg af folk som mig. Sådan noget mekanik skal dog ikke afskrække mig fra at udføre mit hverv. Jeg er vant til udfordringer og guderne skal vide at dem havde jeg mange af, da jeg første gang legede tyv i Thief: The Dark Project. Nu er jeg vendt tilbage igen, klar til at gøre det jeg gør bedst: at stjæle."

"Stop tyven!" Nu gælder det om at tage benene på nakken. Garrett er nemlig ikke den helt store fægte mester.Så skal der stjæles
Hvis man var fan af det første spil, så vil man hurtigt føle sig hjemme i Thief 2. Spillet er stadigvæk delt ind i missioner og det gælder stadigvæk om at snige sig rundt på listefødder, stjæle alt hvad man kan få fat i og undgå at blive set eller hørt. Gameplayet er i det store hele bevaret men det er mere tilfredsstillende i Thief 2, end det var i forgængeren. Dette skyldes en række forbedringer, der tilsammen gør Thief 2 til måske verdens bedste fortsættelse.

Den største forbedring i Thief 2 er banedesignet. Looking Glass har haft øret solidt plantet til jorden, for at høre hvad Thief-spillere verden over synes der var godt og dårligt ved det første spil. Et af de mest udskældte faktorer var, at spillet alt for ofte kammede over til at blive et regulært gyser spil hvor man skulle snige sig rundt i glemte krypter, forladte byer og underjordiske huler mens man forsøgte at undgå at komme i klammeri med mutant edderkopper, dinosaur ligende krybdyr og zombier. Spillet hed trods alt "Thief" og ikke "Ghost-buster" eller "Zombie-slayer". Derfor fokusere gameplayet i Thief 2 nu næsten udelukkende på tyveri eller andre suspekte handlinger så spillet for alvor lever op til sit navn. Banedesignet i Thief: The Dark Project var dog ikke på nogen måde dårligt. Det var alsidigt, opfindsomt og der var ikke to missioner der lignede hinanden.
Denne vagt har den frækhed at skyde pile efter mig.Denne tradition føres stolt videre i Thief 2 men uden at det afviger så meget fra den oprindelige ide, som det var tilfældet i forgængeren. Man nøjes ikke bare med at stjæle. Der bliver også brug for at hjælpe en gammel kollega med at befri hans hjertes udkårne, udspionere gæsterne ved et fint middags selskab, hænge en af sheriffens kumpaner ud som røver, skaffe penge til huslejen og mange andre vidt forskellige opgaver, der gør livet som tyv mere interessant. Oven i det hele er banerne blevet større og mere komplekse i deres opbygning og lige som i Thief 1, så er banerne designet, så man selv kan bestemme hvilken strategi man vil bruge, for at opnå sine mål. Vil man forsøge at lokke vagten væk fra porten og så snige sig ind? Måske ville det være lettere at finde en anden indgang eller skal man forsøge at komme om bag ved vagten og så slå ham ud? Mulighederne er mange og det gør at replay værdien i Thief 2 er utrolig høj. Man kan prøve en anden strategi eller sætte banens sværhedsgrad en tand op, så man skal gøre mere for at gennemføre.