Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Thief: The Dark Project

Thief - The Dark Project

Thief: The dark project er et af de mest geniale single player spil vi længe har set - Det er den sjældene kombinition af den gode historie og godt gameplay.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Mørket har sænket sig over The City. Stjernerne er fremme i nat som små lysende prikker i nattens store sorte tæppe. Borgerne i The City putter sig under deres dyner. Deres døre er låste og vinduerne er lukkede. De tror, de er sikre bag deres fire vægge. Men, The City er en barsk by. En dyster metropolis fanget mellem middelalder og moderne tider. Den viser ingen nåde. The Hammerites, en gruppe religiøse fanatikere, har magten og undertrykker befolkningen, mens korrupte adelsmænd snupper hvad de kan af skatter fra den fattige befolkning. Ja, jeg har i hvert fald ikke i sinde at stoppe dem. Godtnok stjæler jeg fra de rige, men jeg giver til mig selv. At befolkningen lider er vel deres egen skyld. Det kan jeg jo ikke gøre noget ved.
Jeg sidder i et hjørne af en kælder. Kælderen ligger i en stor herskabsvilla i midten af The City. Der er helt stille omkring mig. Jeg lukker øjnene et øjeblik for at samle tankerne. Jeg hedder Garrett og er hovedpersonen i Eidos og Looking Glass nye hitspil, Thief: The Dark Project. En rammende titel. Tyv, det er hvad jeg er, men en forbandet god en. Da jeg var barn havde jeg aldrig i mit liv forestillet mig at jeg skulle blive så god en tyv. Som forældreløs havde jeg ikke meget af en fremtid. Jeg levede af lommetyveri. Noget jeg faktisk havde talent for. Men, en dag da jeg ville stjæle en fed pengepose fra en kappeklædt mand, blev jeg snuppet. Før jeg kunne nå at blinke, havde den kappeklædte lagt et hårdt greb om min sygeligt tynde arm. Jeg bad ham om at slippe mig, men han mumlede noget om at jeg havde talent og at det krævede skarpe sanser for at se en keeper. Han bad mig følge med ham. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg stolede på ham. Han rekrutterede mig til en hemmelig organisation. The Keepers kaldte de sig. De trænede mig i at bevæge mig i skyggerne, snige mig ind på folk, smelte sammen med omgivelserne og mestre sværd, bue og pil. Jeg blev faktisk ret god til det. Jeg skulle være en af dem, men jeg havde andre planer med mine nyfunde talenter.

HQ

Jeg åbner øjnene igen. Villaens ejer, en stinkende rig adelsmand, er ude i byen for at more sig og de fleste tjenestefolk er gået i seng. Vagterne går deres runder. Det er tid til at gå i gang. Uden en lyd træder jeg ud af mit beskyttende hjørne, mens jeg, med kølig professionalisme, kigger på mit kort. På øverste etage er der et scepter jeg gerne vil have fingre i. Stille lister jeg afsted. Jeg holder mig i til skyggerne. Som et varmt og tryg tæppe pakker jeg mig ind i deres mørke. Som tyv må man ikke blive set og hertil tjener skyggerne deres formål. De er mine allierede sammen med stilheden. Nogle overflader laver mere larm end andre. Løber jeg hen over dem laver jeg larm og det kan høres. Fjenderne er der mange af. Jeg kan støde på zombier, vagter, skeletkrigere, og monstre og mange andre mere eller mindre underlige skabninger og de kan både se og høre mig hvis jeg ikke er forsigtig. Rottemændende på de senere baner kan sågar også lugte mig.

Mit blik glider for et kort sekund ned på min krystal, der viser hvor synlig jeg er og hvor meget larm jeg laver. Er den sort er alt i orden, men lyser den op kan fjenderne både se og høre mig. Krystallen er et stykke værktøj jeg nødig ville undvære.
Noget andet jeg heller aldrig ville gå på rov uden er mit sværd, min kølle, min bue og mine pile. Andet har jeg ikke brug for. Mine pile er specielt byggede. Der er de sædvanlige dødbringende pile, der hurtigt og lydløst kan sende en fjende på rejse i det hinsides. Derudover har jeg mine vandpile som jeg kan slukke fakler med hvis et rum er lidt for oplyst, ildpile til at lave ravage og tænde fakler med, mospile der, når de rammer noget hårdt, breder et lille tæppe af mos ud over jorden. Meget nyttigt hvis man ubemærket vil over et gulv belagt med jernplader eller brosten. Desuden har jeg pile, der afgiver en underlig lyd når de rammer deres mål. Den er god til at lave afledningsmanøvrer med. Gaspilen kan hurtigt og smertefrit bedøve op til flere vagter med den gas den slipper ud når den rammer sit mål og skal jeg hurtigt skynde mig væk, kan jeg skyde en rebpil op i en træbjælke eller noget andet blødt. Når pilen har sat sig fast, folder den et reb ud som jeg så kan klatre op af. Af andre ting kan jeg, hvis jeg er heldig, også finde landminer, gasminer og lysbomber.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Thief er et af de bedste spil længe.
-
Hvis du kun er til rå action, er dette måske ikke lige spillet for dig.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Thief - The Dark ProjectScore

Thief - The Dark Project

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper H. Andersen

Thief: The dark project er et af de mest geniale single player spil vi længe har set - Det er den sjældene kombinition af den gode historie og godt gameplay.



Indlæser mere indhold