This is Football 2005

Esbjergs nye 50 millioners-angriber, Leandro, stormer langs fodboldbanens midterlinie mod Brøndbys mål. Foran målfeltet løber han ind københavnernes massive forsvarsmur og tvinges til at drible rundt for at vinde tid. Hvem af hans medspillere vil mon finde ind i boksen og gøre sig tilgængelig? Jan Kristiansen? Jess Thorup? Ingen, viser det sig. Hans medspillere foretrækker tilsyneladende at nyde kampen på afstand - gemt væk bag hærdebrede Brøndby-spillere.

I stedet bliver det til en hasarderet dribletur gennem hæren af blågule forsvarere. En kontant tackling i skudøjeblikket senere må Leandro se Asbjørn Sennels føre bolden mod Esbjergs mål. Nu er scenen sat for en sprudlende Brøndby-offensiv, og den sinkes ikke nævneværdigt af forsvaret: De foretrækker at angribe en efter en og sætter kun hårdt presset ind med noget, der ligner tacklinger. Et langt indlæg over Esbjergs målfelt senere er vestjydernes skæbne beseglet: Mens forvaret ser passivt til, sender Morten Wieghorst bolden i netmaskerne med et kraftfuldt hovedstød.

Scenen er hentet fra Playstations This Is Football 2005, og den demonstrerer et centralt problem ved spillet: Når det gælder computerstyrede medspillere, kommer spillets AI lidt for ofte til kort. At Esbjerg skulle have råd til at købe en 50 millioner kroners-angriber er en tilsnigelse i sig selv, men det gør mindre. TIF 2005s egentlige problem er, at lige meget hvor virtuos den gode Leandro er, så kommer han ikke langt med kampfæller, hvis kunstige intelligens knap nok har fortjent betegnelsen.

Angriberne er dårlige til at bevæge sig i position for afleveringer, hvilket ofte reducerer angrebsforsøg til hasarderede driblinger og optimistiske langskud. Tilsvarende har midtbane- og forsvarsspillerne tilsyneladende aldrig hørt om aggressivt forsvar. I hvert fald kan man se forsvarsspillere stå med korslagte arme foran eget mål, mens modstandernes stjerneangriber lægger an til skud. Og det bliver absolut ikke mindre frustrerende af, at computeren klarer sig langt bedre, når det kommer til at styre modstanderne.

Den kunstige intelligens er en af grundene til, at TIF heller ikke med 2005-udgaven formår at rokke ved seriens status som PS2-fodboldspillenes evige treer. Den har aldrig rigtigt kunne matche hverken FIFAs utal af features eller Pro Evolution/Winning Elevens fintunede styring og realistiske feel. I stedet forsøger serien at hævde sig ved at inkorporere et utal af hold - lige fra det brasilianske landshold til Viasat Sport-divisionens Ølstykke - mulighed for fire-mod-fire online spil samt det såkaldte EyeToy Cameo.

Med Cameo kan du sætte dit eget fjæs på en virtuel stjernespiller, hvilket faktisk er en udmærket ide. Tilsvarende er den relativt avancerede online-del et aktiv for dem, der kan udnytte den. Man skal heller ikke kimse ad muligheden for at føre Esbjerg mod mesterskabet - når nu de har så svært ved at finde vej selv - men for at være ærlig kræver det en del fantasi at få det helt store kick ud af det. For det første ligner Esbjerg-spillerne i bedste fald politi-skitser af sig selv, for det andet mangler nøglespillere som Fredrik Berglund og for det tredje minder holdets nøglespillere til forveksling om alle mulige andre spillere, når først de løber rundt på grønsværen.

Hvilket alt sammen bare er for at sige, at et hvilket som helst fodboldspils kerneydelse er intense og underholdende opgør på banen. Og her leverer This is Football 2005 altså lige knap varen - især set i forhold til konkurrenterne.

Om spillets styring kan man sige både godt og skidt. Den er enkel, hvilket gør spillet nemt at gå til. Omvendt mangler den lidt dybde, og undertegnede savnede især flere og mere effektive finter. De mange tilgængelige hold og spillere betyder en prisværdig overflod af turneringsmuligheder - man kan gennemspille klubsæsoner og dyste i ligaer og cups af enhver afskygning. Dertil kommer et udmærket karriere-mode, hvor man kan bygge et hold op fra bunden.

Spillets billedside er fornuftig uden at imponere. Animationerne kunne være mere flydende og teksturerne er mærkeligt mudrede, men det fungerer. På lydsiden er Svend Gehrs blevet halet i studiet for at lægge nogle pæredanske kommentarer på, hvilket er et fint touch. Blot er det lidt synd, at kommentarerne ofte er rigeligt banale - "han ramte bolden med hovedet", "det er en kort aflevering" - og til tider endda malplacerede. Se det for dig: Målmanden har lige været helt oppe i målets fjerneste hjørne for at parere et drønhårdt langskud. "En ren rutineredning," kommer det tørt fra kommentatoren.

Man kan hygge sig fint i selskab med Leandro og alle de andre, tag ikke fejl af det. Kan man indstille sig på sine lidt svagt begavede holdkammerater og indrette spillestilen derefter, er der potentiale til mange timers spil med og mod et utal af hold - og på en lang række nydelige stadioner. Men det rækker ikke til at ændre ved, at der stadig ikke er den store grund til at vælge TIF over fodbold-spillenes "to store".

Anbefalet alder: 3+ ifølge PEGI