Thomas var alene. Måske ikke helt alene ved nærmere eftertanke. John og Christoffer holdte ham med jo selskab. De hoppede sammen, og samarbejde om at nå til den næste portal. Hvorfor vidste ingen af dem. Thomas havde lært at sætte pris på både John og Christoffer på trods af deres små særheder, og han så lyst på fremtiden i deres selskab. De hoppede og hoppede, og deres bånd styrkedes konstant, mens de bevægede sig igennem bane efter bane. Thomas Was Alone er et nyt platformspil til Playstation 3 og Playstation Vita, og ikke nok med at det er en sjov og simpel platformer, det er også en personlig historie om venskab.
Du starter som Thomas. Thomas er alene. Alene i mørket. Du ved at dit mål er at nå portalen, der er markeret med hvide linjer i mørket. Thomas er den første kunstige intelligens, og fortællingen tager udgangspunkt i denne videnskabelige opdagelse, som Thomas får selskab af andre kunstige intelligenser. Hvert enkelt af spillets i alt 10 kapitler starter ud med et citat fra en programmør eller medieaktør, der handler om "The Event" - altså Thomas' fødsel. Siden Thomas og hans venner er intelligente væsner, er det klart at de gør sig nogle tanker om deres eksistens. Derfor leverer den britiske skuespiller Danny Wallace en konstant fortællerstemme til spillet, og hans monolog er det eneste aspekt, der leverer både karakteropbygning og historie.
Der er overraskende meget dybde at finde i Thomas Was Alone, og spillets simple opsætning står i stærk kontrast til de emner, det vælger at tage op, såsom ensomhed og venskab. Man føler for Thomas, Christoffer, John og de andre, og ønsker virkelig at de skal udvikle sig og lære hinanden at kende. Hvis du har spillet Bastion kender du allerede denne narrative strategi, hvor gameplayet konstant underbygges af en fortællerstemme. I Thomas Was Alones tilfælde gør dette ikke kun spiloplevelsen ganske speciel, men paradoksalt nok engagerer man sig utrolig meget i nogle bogstavelig talt meget endimensionelle karakterer.
Visuelt opererer Thomas Was Alone ud fra et Less Is More-perspektiv. De forskellige figurer har hver en især en farve, der er designet til at separere dem fra hinanden, men udover disse farver er Thomas Was Alone ganske grå. Det minimalistiske design gør at man udelukkende koncentrerer sig om puslespillet foran sig, og monologen der kører i baggrunden. Den kulsorte baggrund forstærker følelsen af ensomhed og styrker samtidig båndet mellem de små firkantede farvede figurer. Selvom miljødesignet styrker grundideen følte jeg dog hen imod spillets slutning, at man kunne have eksperimenteret en smule med baggrundene i forhold til puzzlenes og verdenens kompleksitet. Det er mest synd fordi Thomas og hans venner lægger op til en masse interessante spørgsmål, som miljøet kunne hjælpe med at forstærke. Hen imod spillets slutning kommer der dog lidt mere farve på baggrundene, og med puzzles der både involverer vand og tyngdekraft bliver den visuelle formel da vendt på hovedet, men aldrig nok til at man føler at miljøerne videreudvikler stemningen.
Thomas Was Alones personlige og karismatiske stil er at finde i det visuelle design ja, men skiller sig mest ud på lydsiden. Som nævnt tidligere lægger den britiske skuespiller Danny Wallace stemme til en altvidende fortæller, der guider spilleren gennem alle 10 kapitler og præsenterer de forskellige karakteres tanker og overvejelser om tilværelsen. Hans stemme passer utrolig godt ind i spillets underliggende ironi og humor, og tit føles det som en pendant til David Attenboroughs stemme henover Vores Planet, bare i en filosofisk Cyperspace version. Monologen leveres med en tilpas mængde entusiasme, der gør at man konstant hungrer efter nye informationer og sjove bemærkninger.
Denne fantastiske voice-over underbygges af et eminent musikalsk score af David Housden. Elektronisk klaver og synth-manipuleret klokkespil bølger hen over spilleren. Det noget melankolske musikalske udtryk effektiviserer følelsen af ensomhed men udvikler sig tit hen imod slutningen af puslespillene, til et ambient klimaks der forstærker håbet og Thomas' glæde for hans nyfundne venner. Lydsiden forbliver Thomas Was Alones stærkeste trumfkort, og hjælper lytteren igennem spillet med et ekstremt personligt udtryk.
Men hvad laver man egentlig i Thomas Was Alone? Ja lyden er sikkert storslået og den grafiske stil er mærkværdig og personlig, men hvor er spillet? Thomas Was Alone er et platformspil med en række fysikbaserede puzzles. Først er Thomas alene, og heraf opstår titlen. Men efterhånden som du spiller igennem de forskellige kapitler får Thomas selskab af andre firkantede kunstige intelligenser, og hver af disse skal nå en bestemt portal for at kunne fortsætte. Du kan frit skifte mellem karaktererne, og med denne mekanik skal du hjælpe dem igennem forhindringerne og frem til portalen. John er lang, tynd og kan hoppe højt, hvorimod Christoffer er lav og bred men kan ikke hoppe højt. Der opstår en dynamik karakterne imellem, da de hver især har en specialitet.
Der opstår samtidig en forbindelse mellem plot og spilmekanik, når du bruger en figur til at hjælpe en anden igennem et puzzle. Igen er venskabet og båndet imellem dem nøglen både for karakteropbygning og løsningen på udfordringen foran dem. Puzzlesnes sværhedsgrad varierer fra det tankeløst nemme til det ondskabsfuldt svære. Der bliver gradvist introduceret flere og flere firkantede venner til samlingen, og med dem forøges puslespillenes kompleksitet. Der er i alt 100 baner at spille igennem, men selve spilletiden kan variere skarpt alt efter hvor meget man kommer til at sidde fast. Thomas Was Alone overudnytter aldrig de ideer, det er baseret på, og puzzlesne ændrer tilpas meget natur til at spillet, trods det ensformige design, aldrig bliver kedeligt eller trættende.
Thomas Was Alone er en meget speciel oplevelse. Grafikken er simpel og minimalistisk, og måske ser det for ensformigt ud ved første øjekast. Men med sin interessante fortælling, eminente lyddesign der holdes i hævd af Danny Wallace og David Housden, og en lang række intelligente puzzles, der forstærker fortællingen, er Thomas Was Alone en oplevelse man ikke må snyde sig selv for. Det koster end da kun 40 kroner for både PS3 og PS Vita versionen, og er gratis lige nu for Playstation Plus medlemmer. Til den pris kan det ikke anbefales nok.