Throne of Darkness

Kort fortalt
I Throne of Darkness overtager du kontrollen med en række loyale japanske samuraier, og dit mål er at dræbe den yderst frygtsomme dæmon Zanshin. Store dele af Japan lider under denne dæmons tilstedeværelse, men underligt nok er det dine samuraier ikke påvirket af dette.

Selvfølgelig er du ikke tilfreds med at landet er underlagt mørke kræfter, så du begiver dig ud på farlige missioner, hvorpå du vil opnå nye egenskaber og samle bedre udstyr. Du kan være ganske sikker på, at kommer til at stå ansigt til ansigt med nogle ret så grumme modstandere - men det havde du vel også regnet med?

Frit valg på alle hylder
I spillets start har du frit valg mellem fire forskellige klaner af samuraier - desværre har dit valg lige så lidt at sige for spillets gang, som når du skal vælge mellem dine utallige strømper i skuffen, lige meget hvad du vælger, så har de ingen effekt - udover den skønhedsmæssige.

Kort fortalt har hver klan af en række forskellige samuraier - alt lige fra en kriger til en ninja. Disse forskellige personligheder adskiller sig ved hvilke formularer de hver især kan lære, samt hvilke våben de kan benytte til at slagte modstanderne. Desværre viser det sig, at alle typerne kan blive effektive krigsmaskiner, så hvad du vælger gør reelt ingen forskel efter du har spillet i 10-15 minutter.

Far til fire i Japan?
I spillet har du kontrollen over fire samuraier, og det hele foregår i real-time - nu siger du sikkert at den opgave da umulig kan lade sig gøre. Det har du så ganske ret i, så heldigvis overtager spillet selv styringen over de resterende tre samuraier, så du kun behøver at bekymre dig om én ad gangen. Hvis du er så uheldig at undgå samtlige modstandere i spillet, så har du forlænget levetiden på din mus ganske meget - for så snart du møder en modstander, så handler det bare om at trykke vildt på museknapperne, og så er man sikker på succes. Godtnok kan du give dine samuraier flere forskellige våben, men du finder hurtigt ud af hvilken type du selv foretrækker til at sparke japansk numse.

Taktik - Nej Tak
Spillets taktiske del ser ved første øjekast ud til at være yderst interessant - desværre viser det sig, at du sagtens kan leve uden denne feature i spillet. Du vælger en forudbestemt taktik, trykker på en knap, og så skifter samuraierne plads imellem hinanden, så de står på den rigtige plads. Hvis du finder en taktik som ser ud til at kunne bruges i kamp, bliver du slemt skuffet når du opdager, at det slet ikke har nogen nævneværdig effekt i kamp. Det største problem med opstillingerne er, at hvis du har sat din magiker til at stå i bunden af skærmen, så gør han det også selv om fjenderne kommer fra bunden af skærmen - så drop taktikkerne og slå fra dig!

Selvgjort er ikke velgjort
Man skulle tro, at når man selv kunne udvælge taktikkerne for de samuraier, computeren styrer, burde der være bare lidt styr over sagerne. Desværre er det ikke sådan, for så snart du har valgt én formular til de tre samuraier, computeren styrer, kaster de ikke andre formularer, før du beder dem om udelukkende at bruge en anden formular. Og det heller ikke hvad angår kampene med sværd og andre våben - så der mangler en del rettelser før spillet kunne blive acceptabelt.

Hokus pokus - og lidt snyd
De magiske formularer i spillet er helt klart ment som komplementære formularer, da en formular gør dig hurtigere, mens en anden sænker modstandernes forsvar. Desværre er det ikke muligt effektivt at skifte mellem forskellige formularer, og desværre for selve spillet, er dets magi-system samt AI'en simpelthen så ringe, at de strategiske momenter går hen og bliver direkte kedelige og/eller pinlige.

Endelig en smed, der kan sit fag
Nu må man endelig ikke tro, at spillet udelukkende er fejl og mangler, for det har skam også en lang række positive sider. En af dem er, at den lokale smed forbedre dit udstyr ved at give det forskellige egenskaber. Dog er det ikke ret tit, at man får brug for denne feature, eftersom at man har færre penge til sin rådighed, end en fattig studerende på SU.

Hvad venter du på?
Noget at det du vil opleve, mens du sidder og leger med spillet, er dets meget store ventetider - både når smeden skal lave noget for dig, men så sandelig også når du skal finde nogle modstandere at slagte. Spillet byder også på en online-mulighed, men den formår ikke at fange det vigtigste i et online spil - nemlig fornemmelsen af, at man selv er tilstede og styrer spillet. Heldigvis har spillet en god un-install funktion som jeg fandt meget anvendelig.

Skal jeg løbe væk?
Throne of Darkness har helt sikkert sine egne fans, og for dem er der masser af timers spil til. Men inden du smider penge på bordet hos den lokale spilpusher, gør du klogt i lige at få spillet fremvist, du kunne jo blive positivt overrasket - men også den anden vej rundt. Spillets største force er, at det har nogle muligheder som kunne gøre det til noget stort, og nogle vil sikkert også mene at det er et godt spil, men i min bog mangler det en grundig opdatering før jeg vil sætte mig med det igen.