Skip to main content
Gamereactor Previews Theme Park World
Previews

Tid til at bygge forlystelser igen...

Vi har i et par år kunne hygge os med at bygge vores egen forlystelsespark. Og nu får vi snart muligheden igen...
Nicklas Mether 24 oktober 2000

Vi har i et par år kunne hygge os med at bygge vores egen forlystelsespark. Bullfrog viste os med Theme Park World, at man kan opleve en virtuel forlystelsespark på en flot måde i et ægte 3D miljø. Spillet gav os muligheden for at køre i rutschebaner og virkelig mærke hvordan det var at være der selv. Men der var alligevel noget der manglede...

Derfor vender Bullfrog tilbage i januar 2001 med en opfølger til Theme Park World, med navnet Theme Park Inc. GameReactor fik muligheden for at møde spillets Senior Producer Stuart Whyte under hans besøg i Stockholm, hvor han fremviste spillet, som vi vil kunne nyde i en færdig version om ganske få måneder.

Hvorfor hedder spillet så ikke Theme Park World 2? Vi nåede ikke at spørge, før Stuart fortalte at han så Theme Park World som et legetøj, hvor man sad og byggede sin park op og bagefter legede med den. Theme Park Inc. derimod bliver mere som et rigtigt spil, hvilket nok også er grunden til at man ikke længere vil have at spillet bliver forbundet med ordet "World".

Dette bliver opnået ved hjælp af en historie, der trækker en linie igennem hele spillet. I starten af spillet bliver man ansat som assistant manager for en forlystelsespark. Chefen for parken stoler ikke på de personer, der står efter ham på rangstigen, når han en dag træder af. Derfor ansætter han dig, så du en skønne dag kan gå i hans fodspor. Det går herefter ud på, at man skal opkøbe så mange aktier, at man i sidste ende kan sætte sig selv ind som chef.

Der bliver flere og flere opgaver, jo længere man kommer ind i spillet. Det er ikke længere nok bare at bygge parken og tjene nogle gyldne billetter, så man kan komme videre i spillet. Istedet skal man løse de forskellige opgaver, for at bevæge sig videre i spillet. Blandt andet skal man på et tidspunkt tømme en sø, hvilket kræver specielt trænet mandskab. Men det betyder også at det er sværere at komme frem. Har du mislykkedes 5 gange, så får du ingen ny chance. De gyldne billetter findes dog stadig, men i Theme Park Inc. skal man bruge dem lidt mere flittigt end tidligere, da de nu skal bruges til at købe de mere specielle forlystelser.

Fuld profil 91 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.