Time Crisis: Razing Storm

Kan du huske det? Dengang i halvfemserne, hvor lyspistoler var det hotteste branchen kunne byde på indenfor innovative styreenheder. Segas House of The Dead og Namcos Time Crisis var to sikre pengeslugere i de lokale arkadehaller. Begge var simple spil, der kørte ud af en forudbestemt rute, mens fjenderne poppede frem som kulørte skiver i et skydetelt.

Meget er sket siden. Førstepersonskydere har for længst overbevist skydespilsfanatikere om, at det er sådan man lettest føler krudt-smagen i mundvigene. Samtidig har vi vænnet os til en ny grad af frihed. Med de nye bevægelsesfølsomme controllere og en stak udviklere, der gerne vil ride med på nyhedsinteressen for disse, er vi dog blevet oversvømmet med minispil og de såkaldte onrails-skydespil.

Denne gang er det Time Crisis: Razing Storm der får Move- behandlingen. Her har du fjender der er dummere end realityshow-deltagere med issyls-lobotomi. Du har medsammensvorne der gladeligt render direkte ind i krydsilden for at skyde modstanderen, der fyldt med optimisme bruger papkasser som beskyttelse mod din granatkaster. Og så har du naturligvis et jernhelbred, der gør dig i stand til at absorbere kugler, så Superman kigger misundeligt til fra sidelinjen.

Med andre ord: forventer du en FPS-oplevelse eller et onrails-skydespil, der er ført yndefuldt ind i det nye årtusinde, bør du allerede nu løbe skrigende bort. Men det er heller ikke hvad Time Crisis-serien handler om. Den handler om at pløkke så mange fjender som muligt mens du skifter mellem at søge dække samt lade dit våben eller pløkke endnu flere skurke.

Ganske vist er lokationerne overraskende moderne, og minder mest af alt om en krydsning af Metal Gear Solid og Modern Warfare 2 på syre - fyldt med enorme bosser. Det er til tider underholdende og ganske sjovt. Desværre gør den flottere grafik ikke overskueligheden bedre, og det hele virker som et rodet miskmask af uforløst potentiale.

Bedre bliver det ikke hvis man forsøger sig med den nye Story Mode, hvor man styrer bevægelserne med Sixaxis controlleren/navigation-controlleren og sigter med Move-controlleren. Det er godt forsøgt, men med Sixaxis er det næsten uspilleligt og det er ikke sjovt nok til at forsvare indkøbet af navigational controlleren.

Nu lyder denne beskrivelse måske ikke overraskende positiv, og derfor lidt ude af trit med karakteren på denne side, men der er en årsag. For Razing Storm er ikke det eneste spil, Namco har puttet med på skiven.

Den original Time Crisis 4 er også inkluderet, og her er arcade-stemningen lige i øjet. Time Crisis 4 fungerer godt og udvalget af våben underholder, mens fjenderne og lokationerne er varierede. Modsat de første spil i serien, er der lidt nyt krydderi på skydetelts-oplevelsen. Der er nu dele af spillet, hvor du sidder fanget og skal holde fjenderne på afstand i et bestemt stykke tid. Her skal du ofte holde øje med flere veje, hvilket gøres ved at pege din Move-controller udenfor tv-skærmen i retning af vejen.

Dette er et godt hjernedødt arcade-spil, der kunne være det bedste på skiven, hvis det ikke var for...

...Deadstorm Pirates. Yup, du læste rigtigt. Namco har stoppet hele tre skydespil på skiven, hvoraf de to er rigtigt gode. I denne er det en ren rutschebanetur med stærke Pirates of The Carribean-inspirationer. Der er enorme bosser, kæmpe piratskibe og vilde floder, hvor monstre skal skydes og klipper undgås. Det er tåbeligt og useriøst, men vigtigst af alt: det er hæsblæsende sjov for op til to spillere.

Move-controlleren skinner som en stjerne. Det er virkelig fornemt så lækkert og smertefrit alt fungerer på denne opsamler. Kalibreringen er effektiv og styringen præcis. Dette er for mig den førstre rigtigt gode Move-oplevelse.

Man kan sagtens argumentere for, at spillene er simple, bruger forældede mekanikker og har hver deres håbløst ringe historie, med tåkrummende stemmeskuespil. Men det gør intet, hvis du er forberedt.

Dette er en kort skydeteltsoplevelse på godt og ondt, og er det det, som du har savnet, så leverer denne Time Crisis-skive lækker Move-kontrol og tre gode bud på genren.