Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Timeshift

Timeshift

Evighedsprojektet fra Saber Interactive lander endelig, men er tidsstopperen overhovedet tiden værd? Martin B. Larsen fortæller alt om sine dage i fremtiden...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Spilindustrien er i disse år på sit absolut højeste, og efterhånden er det kun et fåtal af genrer på de respektive platforme, som man kan kalde svagt repræsenteret. Stort set enhver actiongenre på konsollerne bugner af spil, og især her op mod juletiden, er det umuligt at overse det overrend af first person shooters, der forsøger at tilrane sig en bid af kagen. Det var nemmere førhen, for titler som Half-Life 2 og Halo nu for længst har sat standarden for genren, og måske er det netop også igennem Saber Interactive fik idéen med tidsmanipulation, for Timeshift havde uundgåeligt klaret sig bedre, hvis tiden var blevet spolet nogle år tilbage først.

Historien udspiller ikke overraskende i fremtiden, hvor du indtager rollen som en navnløs fysiker. Skurken Krone har stjålet et projekt fra det laboratorium, hvor du arbejder, den såkaldte alfa-dragt, der tillader rejser gennem tiden. For at forhindre ham i at ødelægge tidslinien, er der ingen anden udvej end at stjæle en lignende dragt, nemlig beta-dragten, der, selvom den ikke er lige så kraftfuld, stadig tillader tidsrejser. Historien er der, men den er hverken specielt interessant eller engagerende, og når den kun bliver bakket op af et meget kønsløst design og nogle tidseffekter, kommer Timeshift hurtigt til at mangle personlighed.

Tag en del ødelagt utopi fra Gears of War, bland det med propagandaen fra City 17 i Half-life 2 og bad det hele i tungt regnvejr, ja, så har du faktisk mere eller mindre storbysmiljøet i Timeshift. Uanset om du er omgivet af ruiner eller små gange og kontorer, er oplevelsen dog den samme. Det er småt med bevægelsesfrihed, selv når du bevæger dig udenfor, og det hele føles meget indelukket og korridoragtigt. Der er altid kun én, nøje indikeret vej frem, og det bliver lidt klaustrofobisk i længden. Også hos våbnene mangler der noget, der springer i øjnene. Fremtid eller ej, dine værktøjer til destruktion og ødelæggelse er langt hen ad vejen bare en ordinær omgang skydevåben, uden det ekstra spark, man burde forvente af et fremtidsvåben.

Timeshift begynder først at skille sig ud fra de andre sci-fi shootere, når dine evner til at manipulere med tiden sidder på rygraden. En tastekombination af den venstre skulderknap og en af bogstavsknapperne, lader dig enten bevæge dig slow-motien, sætte tiden helt i stå eller spole en håndfuld sekunder tilbage. Desværre går det ikke altid helt glat, og jeg var ofte ude for at en kombination mellem de to tidskontrollerende knapper gjorde, at jeg enten slog tilfældet ud eller ufrivilligt skiftede våben, noget der aldrig bør ske midt i en ildkamp.

Dette er en annonce:

Det er sjovt at lege rundt med tidskræfterne, ingen tvivl om det. Det har sin charme, at sætte tiden i stå, tømme et halvt magasin i den nærmeste fjende, sætte tiden i gang igen og så se ham eksplodere i et virvar af hans eget blod. Du kommer til at bruge tidskræfterne meget. Ikke kun fordi at det er sjovt, men også fordi du får brug for det. Der er konstant noget at skyde på, og Timeshift bliver til tider så svært, at du er absolut afhængig af dine overlegne kræfter. I mindre sektioner mellem skudvekslingerne skal du også bruge din dragts evner til at løse små puzzles eller forcere farlige områder for at komme videre, men det fungerer mindre godt. At skulle sætte tiden i stå for at gå på vand eller bevæge sig sikkert igennem ild, virker godt nok til at starte med, men det bliver hurtigt møjsommeligt og noget der bare trækker tiden ud til næste ildkamp. Ofte vil du også blive fanget midt i faren, inden du når at bruge dine kræfter, hvilket fluks sender dig tilbage til det sidste checkpoint. De små gåder gavner ikke, og burde have blevet sorteret fra ligesom mange af de andre ting, der er blevet sløjfet i Timeshift over årene.

Multiplayerdelen forsøger også at køre hele temaet med tidsmanipulation, dog fungerer det en del anderledes her. Hellere end at alle render rundt og stopper tiden konstant, har Saber Interactive fundet på en ganske fornuftig løsning; i stedet er du i stand til at kaste tidsgranater ,og enhver der bliver fanget indenfor en eksploderende granats radius, bliver negativt påvirket af tiden. Fornuftig brug af granaterne er vigtigt, og det er et interessant twist, der adskiller Timeshift fra den myriader af onlinespil, der kommer i resten af året. Det virkede godt, men uden ret mange spillere at spille imod, havde jeg meget svært ved at mærke, om balancen på de forskellige baner var i orden.

Timeshift er en mildt sagt blandet fornøjelse. Visuelt bliver et middelmådigt design blandet med nogen af de vildeste vandeffekter, jeg nogensinde har set, og gameplaymæssigt bliver velfungerende tidsmanipulation og god fjendtlig intelligens blandet med indelukkede baners dumme gåder. Sci-fi-mastodonter som Half-life 2: Episode 2 og Halo 3 ramte i dette efterår gaden, og Timeshift når ingen af dem til sokkeholderne. Min oplevelse med Timeshift var overvejende positiv, og selvfølgelig er det urimeligt af mig at sammenligne med netop de to klassespil, men pas alligevel på med at have for høje forventninger til Timeshift, for så kan du let gå hen og blive skuffet.

Timeshift
Dette er en annonce:
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
Timeshift
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Udmærket grafik og lyd. Tidsmanipulationen fungerer godt. Udmærket online-del.
-
Kønsløst og indelukket design. Små kontrolproblemer. Irriterende puzzles.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

TimeshiftScore

Timeshift

ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

Evighedsprojektet fra Saber Interactive lander endelig, men er tidsstopperen overhovedet tiden værd?



Indlæser mere indhold